Stillitser kvidrer i iver og jublende glæde

Melodi: Lover den Herre.

1. Stillitser kvidrer i iver og jublende glæde,

oppe i toppen af træer har de taget sæde:

”Forår på vej,

kommer så snart som en leg!

Tak, Gud, som selv er til stede!”

2. Varmt lyser gult i det grønne i iriskers skare,

minder om Kristus, hvis lys kan og vil os bevare

i al vor nød:

pine og trængsel og stød.

Gør vore veje lys-klare!

3. Nu store flagspætte pludselig spiser i haver,

hvilket mirakel, i tavshed vi falder i staver.

Fader, vor Gud,

hvor du har majet den ud,

spætten og os du begaver!

4. Dagen forlænges af dig, så vi alle bli’r øre,

tak, at du sådan vil hjertet til kærlighed røre!

Syng, sjæl, din sang,

pris Gud med tonernes klang,

lad os til daglig det gøre!

5. Tak for dit Rige, som vokser som sæden i jorden,

vokser mod himlen i syden såvel som i norden.

Der bliver høst,

både i vest og i øst

efter din vilje på jorden.

Johannes Glenthøj, 18. februar 2006.

Seneste kommentarer

12.08 | 09:41

- sikke dog en gang sort teologisk volapyk. Det rene visse-vasse. Religion har gjort ubodelig skade gennem historien.

11.06 | 12:37

"there's nothing worth more" music video is so full of the energy of Jesus/God. and yet a small part of the Love🌞/energy🌞 of Christ💚🙏🏽🌞

22.09 | 17:58

Kære Johannes Endnu engang tak for disse sange. Der er ikke så mange vi kender på dansk. Jeg fandt en engelsk Above all names. Men hvor er det nogle rige tekster de har i deres lovsange.

01.12 | 17:13

"Når din Ånds regn falder ........." so Lovely !! Brings tears to my eyes.

Del siden