Mini-prædikener ved Taizé andagterne i Tranebjerg kirke

Seneste mini-prædiken

 10. januar 2020

Hjerteligt velkommen! Et nyt år kommer os i møde. En ny kalender er taget i brug. Hvad året vil bringe, kan vi tale sammen om næste år. Det er skjult for os. Vi ved kun, at vi lever netop nu, i dag. Menneskelivet er skrøbeligt. Det  bliver vi mindet om, når nære familiemedlemmer eller venner får alvorlige sygdomme. Måske lever nogen af OS med store udfordringer på sjæl eller legeme. Nu er vi igen samlet her i kirken for at bede og synge. For at mindes om, at selv om vores liv er skrøbeligt, så kan vi til hver en tid hente styrke fra vores stærke Herre! Vores tanker er ikke et lukket kredsløb, men vi kan til hver en tid bede Helligånden om gode ideer til, hvad næste skridt skal være. Jeg vil læse Peters første brev, kapitel 5 vers 7: Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer. Peter kendte Jesus og den omsorg, han viste for alle, han mødte. Peter kendte hans stærke kærlighed, som ikke svigtede Peter, selv om han fornægtede Jesus og sagde, at han aldrig havde kendt ham. Det var dengang, Jesus blev taget til fange og bragt til ypperstepræsten. Peter fulgte med ind i gården, men han blev bange, da en person spurgte, om han ikke var sammen med Jesus fra Nazaret. Peter fornægtede sin herre og græd bittert over det. Men senere stod han som en af lederne af den første menighed i Jesusalem. Han vidnede med Helligåndens kraft om Jesu opstandelse fra de døde. Det er denne Peter, som siger, at vi skal kaste vores bekymringer på Gud, for han har omsorg for os. Det er et godt råd. Og det gives af en troværdig apostel, som endte med at dø for sin tro.

Vi ved alle, at bekymringer har det med at æde sig ind på sjælen og gøre os svage. Vi ved også, at mange bekymringer aldrig går i opfyldelse, så at sige! Rent rationelt giver det ikke mening at bekymre sig. Vi bekymrer os jo heller ikke, fordi det giver mening og vi synes, det er sjovt! Jeg kender kun en eneste modgift til bekymringer, og det er netop det vers, vi ser på lige nu. Modgiften hedder Gud. Der står i bibelen, at al visdom starter med Gudsfrygt. Det er værd at grunde over. Gudsfrygt betyder ikke, at vi skal gå rundt og være bange for, om Gud vil os det godt. Men det betyder, at vi hjælpes ind på det rette spor som menneske. Det er jo desværre sådan, at vores tanker kan blæse sig store og fantastiske – fulde af fantasier, som ingen jordforbindelse har. Vi kan komme til at tro, at livet er noget, vi selv skaber. Og hvis vi kommer ind på den bane, så er det klart, at bekymringerne vil overvælde os, for så skal vi også selv klare tingene, når de ikke lykkes for os. Men hvis vi indser, at livet modtager vi af Guds hånd, og at vi i bund og grund ingen magt og kontrol har med det… hvis vi indser det, så kan det glædelige ske, at vi opgiver magten og kaster os selv med alle vores bekymringer over i favnen på Gud. Og her er der trygt at være! Hvis vi får øje på denne sandhed, så skal vi bede Helligånden om kraft til at slippe os selv. Der er nemlig en vældig energi i den krampagtighed, vi bruger til at holde fast i os og vort eget. Men både vi og alt vort er altså bedst placeret hos Gud, som har skabt os, som har skænket os livet, som kender vores tanke, før vi har tænkt den, som kender tallet på vores hovedhår, som af kærlighed sendte sin  Søn for at frelse os fra os selv og fra al synd, fra død og djævel. Vi har en stor og herlig og almægtig Gud! Han er en kilde til evig glæde, og den glæde kan vi inddrikke hver dag i det nye år!

Bibeltekst:

Peters første brev, kapitel 5 vers 7: Kast alle jeres bekymringer på ham, for han har omsorg for jer

 

9. august 2019

Hjerteligt velkommen til denne andagt med sange fra Taizé!

Jeg vil gerne læse nogle vers for jer, som har stor betydning for mig. Jeg samler på gode ord at begynde dagen på. Når jeg vågner om morgenen, har jeg brug for hjælp til at blive sporet ind på retningen for den nye dag. Det kan være meget forskelligt, hvordan det er at vågne op fra nattens søvn. Under alle omstændigheder er det vigtigt for mig at få fat på det gode perspektiv for den nye dag. Det vil sige, at bekræftes i, at min dag er i Guds hænder, og at Han vil give mig alt, hvad jeg har brug for til dagens opgaver. Den morgensalme, som jeg vil læse op fra, er skrevet af Thomas Kingo, en af vores store salmedigtere. Den hedder ”Nu står jeg op i Herrens navn”, og den er desværre ikke med i den nye salmebog. 

Jeg læser vers 1: Nu står jeg op i Herrens navn, / min frelsers Jesu kærlig favn / med nåde mig omarme! / O Helligånd, i hjertet mød, / og med din kraftig´nådes glød / mig til alt godt opvarme! 

Herrens navn, altså Jesu navn, er det element, vi må leve i! Det betyder beskærmelse fra den onde, som ikke kan stille noget op over for Jesu navn. Vi læser i evangelierne, at sygdomme blev helbredt og dæmoner uddrevet i Jesu navn. Så at stå op ‘i Herrens navn’ betyder at påkalde Jesus som Herre og beskytter over min dag. Så beder Kingo om, at Jesus må omfavne ham med sin nåde. Nåden betyder, at vi hver morgen har en ny begyndelse for vores liv: Guds nåde betyder tilgivelse for det, vi har gjort galt, og Guds nåde betyder, at Gud vil hjælpe os videre i vores liv og give os vejledning. Det kommer også i de næste ord, hvor Kingo beder Helligånden om at møde op i hjertet og opvarme ham til alt godt med sin kraftige nådes glød. Jeg synes, det er en skøn formulering! Dejlige ord at begynde sin dag med.

Fra vers 2 vil jeg læse: “Lad mig, o Gud, på denne dag / i tanker, ord og al min sag / dig hjerte-knyttet være!”

Fra den engelske kirkes gudstjeneste husker jeg, at man beder om tilgivelse for det, man har gjort forkert i tanke, ord og gerning - ‘in thought, word and deed’.  Kingo beder om at hans hjerte må være knyttet til Gud i tanke, ord og gerning. Det er jo her, det hele starter, i hjertet! Vi kender det alle, hvordan en tanke kommer til os, og så er det vores beslutning, hvad vi gør med denne tanke. Er det en god tanke, som kommer fra Gud, eller er det en tanke, som ikke lige passer med Guds vilje for os? Her står vi i kampen - lige i vores hjerte. 

Denne kamp kommer Kingo ind på i vers 3, i bønnen: Tag mig og mine vel i agt, / tving kødets både list og magt, / som er mig fast om borde!

Ordene rummer en meget dyb indsigt i menneskesindet og i den afmagt, vi alle står i, til at forandre os selv. Gud alene kan vende vores fornuft og vores forstand til at blive i det spor, som Han lægger ud for os. Redskaber hertil er at læse Guds ord i bibelen og  bede Gud om hjælp. Kingo formulerer det skarpt og præcist: ‘tving kødets både list og magt, som er mig fast om borde’. Der er i os, simpelthen fordi vi er mennesker, en dragning mod at ville os selv først. Det er det, Kingo kalder ‘kødet’: alt det, som sætter mennesket på førstepladsen og selv vil være Gud. Der er også i os lagt en længsel efter Gud. Og disse to kræfter kæmper mod hinanden: vil vi bøje os for Gud, vores Skaber, og ære Ham som Konge og Herre i vores liv, eller vil vi give efter for kødets list og magt og søge vores egen ære og vores egen lykke på alle planer.

Kingo slutter sin salme med ordene: “Så frygter jeg ej noget stød, / og ej, hvor snart i liv og død / det end vil aften vorde.” Med sin overgivelse til Gud og Hans nådige hjælp frygter Kingo ikke nogen somhelst modgang i dette liv, og samtidig er han parat til at tage afsked med dette jordiske liv.

Jeg vil sige, at man er godt klædt på åndeligt talt med denne salme! Så den kan jeg anbefale. Under andagten vil jeg læse Paulus ord om, at intet kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, og også formaningen til at iføre sig Guds fulde rustning i den kamp, vi står i.  

Bibeltekster.

Paulus brev til romerne, kap. 8, vers 38-39:

Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra Guds kærlighed - hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. Nej, intet i livet - end ikke døden - kan rive os ud af den kærlighed, som Gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre!

Paulus’ brev til efeserne, kap. 6, vers 10-18:

Til sidst vil jeg minde jer om at hente styrke fra Herren og hans vældige kraft. Ifør jer hele Guds rustning, så I kan forsvare jer mod Satans lumske angreb. Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet.

Derfor skal I tage hele Guds rustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået. Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast. Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord. Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration.

 

21. juni 

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taize. I Paulus' brev til menigheden i Filippi kap.4, vers 4-7 læser vi:

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Det er også os i dag, Paulus taler til. For han er apostel for alle folkeslag. Han har noget at have sine ord i. Under stadig forfølgelse blev han ved og ved at forkynde evangeliet om, at Jesus er den, som kan frelse verden. Selv da han var kastet i en mørk fangekælder, sang han lovsange. Jesus Kristus var selve livet for Paulus. Og hans opfordring går på, at vi skal have det på samme måde! Så får vi nemlig en kæmpe styrke til det liv, som på mange måder har en tendens til at gå i hårdknude.

Vi skal glæde os, siger han. Hvordan det? Man kan da ikke altid gå rundt og være glad og i super godt humør. Nu er der heldigvis en tilføjelse: ’i Herren’. Glæd jer altid i Herren. Og så får formaningen en helt anden farve. Så lyder ordene ind i vores liv, hvor vi ikke er vores egen herre, men hvor vi har Jesus Kristus som Herre. Når vi tilhører Ham, er vi aldrig alene om noget som helst. Vi er ikke overladt til vores egne gode ideer, men vi har løfte om Helligåndens vejledning. Jesus lover, at Han vil være med os alle dage, indtil verdens ende. Lige meget hvilken situation, vi står i, har vi grund til at glæde os, fordi Jesus Kristus har friet os ud af mørkets magt. Vi er borgere i Hans rige, som en dag, når Han kommer igen, vil bryde ud i kraft og synlighed. Derfor skal vi ikke bekymre os, for vi er i Herrens hænder. Vi må komme til Gud med alt, hvad der ligger os på sinde. Vi skal bare tale til Ham som til vores bedste ven. For det er det, Han er. Hans kærlighed kender ingen grænse. Vi skal kaste alle bekymringer på Ham. Samtidig skal vi takke for alt det gode, vi modtager. Taknemmelighed er de bedste øjendråber, er der en, der har sagt. Når vi siger tak, bliver vores perspektiv forandret fra at kredse om os selv til at løfte blikket til Gud og de muligheder, Han har for at hjælpe os.

Altså: Vi skal kaste vores bekymringer over på Herren, og det gør vi ved at tale til Ham om alle ting og huske at takke Ham. Når vi gør det, vil Guds fred, som overgår al forstand, bevare vores hjerter og tanker i Kristus Jesus, siger Paulus. Her har vi det igen: ”i Kristus”. Han er vores faste borg, Han spreder sine vinger om os til beskærmelse mod den onde, så vi dybest set ikke kan skades. Vi har fred, når vi er hos Ham. Det er ikke noget, vi kan forstå. Paulus siger jo, at Guds fred overgår al forstand. Men når vi modtager Guds fred, bliver vi bevaret fra at gå fra forstanden. Så lever vi med Jesus Kristus som den dybe sammenhæng i vores liv.

Bibeltekster:

Paulus' brev til menigheden i Filippi kap.4, vers 4-7:

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær. Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Johannesevangeliet 8,12:

Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.«

 8. marts 2019

Hjerteligt velkommen til Taizé andagt her i fastetiden! I søndags var det fastelavnssøndag. Vi vil i dag sætte fokus på udholdenhed. Da Jesus var blevet døbt i Jordanfloden, blev han af Helligånden ført ud i ørkenen for at fristes af djævelen. Det bliver vi også. Der vil være ørkentider i vores liv, hvor vi hverken kan se eller føle Guds nærhed. Så er der bare én ting at gøre: det er at holde ud i tro.

At holde ud i tro er fx at styrke sin hukommelse og huske på de gange i livet, hvor vi erfarede glæden hos Gud og freden, som Jesus giver. Det er ikke meningsløst at være i ørkenen. For hvis vi bliver ved at bede og påkalde Jesu Navn, så vil vi komme styrkede ud af en sådan ørkentid. Ikke fordi vi er blevet stærkere i os selv, men fordi vi i vores nød og fortvivlelse klart kan se, at vi ikke har livet i os selv. Vi får klarhed over, at vi er grene på et træ, og vi er afhængige af, at der kommer næring til os fra stammen og fra roden. Jesus Kristus er altid nær hos os, både i lyse og i mørke tider. Vi fornemmer det måske, når vores liv er lyst. Men det siger intet om den dybe åndelige virkelighed! Vi skal stole på Guds ord, som siger, at Jesus er med os alle dage helt til verdens ende. Han siger også, at Himmel og jord skal forgå, men Hans ord skal i al evighed bestå. Han led korsdøden, men opstod sejrende påskemorgen. I efterfølgelsen af Ham skal vi udholde korset i vores liv – altså mørke tider. Men vi kan se frem til at lyset bryder igennem igen. Og ligesom Jesus opstod, skal vi opstå fra de døde. Her i tiden opstå med Ham hver morgen, og endelig engang til evigt liv. Hermed vil jeg ønske os alle en berigende fastetid.

Bibeltekster:

Mattæusevangeliet 4,1-11:

Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen. Og da han havde fastet i fyrre dage og fyrre nætter, led han til sidst sult. Og fristeren kom og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig, at stenene her skal blive til brød.« Men han svarede: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.‹ « Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet:

Han vil give sine engle befaling,
og de skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«
Jesus sagde til ham: »Der står også skrevet: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ «Igen tog Djævelen ham med sig, denne gang til et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde til ham: »Alt dette vil jeg give dig, hvis du vil kaste dig ned og tilbede mig.« Da svarede Jesus ham: »Vig bort, Satan! For der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ «Da forlod Djævelen ham, og se, der kom engle og sørgede for ham.

Mattæusevangeliet 28,18-20:
»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«

 

 11. januar 2019

Hjerteligt velkommen! At tage hul på et frisk og ubrugt nyt år er en anledning til at tage sit liv op til overvejelse. Har jeg de mål for mit liv, som jeg gerne vil have? Kan jeg stå ved mine mål?

Her vil jeg pege på det, som efter min bedste overbevisning er værd at satse på, både for tid og evighed. Det handler om Jesu plads i vores liv. Vi er jo vant til at leve med kompromiser for at få tingene til at lykkes. Vi lever med at hugge en hæl og klippe en tå. Hvordan er det med Jesus: Han er fuldstændig kompromisløs!!! Han siger f.eks.: “Den, der elsker sin far eller mor mere end mig, er ikke værdig til at være min discipel”. Hold da op! Hvad mener han dog? Får vi ikke i bibelen at vide, at vi skal ære vores far og mor?

Det her går meget dybt, og det kan slet ikke fattes med fornuften. Vi skal ind på et andet plan, vi skal ind i dybden af vores eksistens. Her er det desværre sådan, at vi sidder uhjælpeligt fast vi vores eget mørke, hvis Jesus ikke har den fulde adgang til at hjælpe os. Det betyder, at hvis Han for alvor skal have mulighed for at give os alle de gaver, som Han står med i hånden og længes efter at give os.. ja så skal Han ikke lukkes ude af noget som helst i vores liv. Så skal vi tværtimod overgive kontrollen med vores liv til Ham. Vi skal jo ikke hade vores forældre. Dem skal vi ære og elske. Og sagen er, at hvis Jesus får den førsteplads, som Han insisterer på at indtage, ja, så får vi en masse kærlighed at give til vores far og mor og til alle vores relationer!

Umiddelbart kan det synes ekstremt, hvad Jesus forlanger. Det falder bestemt ikke ind i tidens trend, hvor vi vælger religiøst på alle hylder og strikker vores egen religion sammen til noget, der falder i vores smag. Det moderne menneske vil selv vælge og beholde kontrollen. For det mener, det selv ved bedst. Og det er lige her centrum er: tror vi, at vi selv ved bedst, eller tror vi, at Gud Fader, Søn og Helligånd ved bedst?

Vi vinder vores liv, hvis vi ikke holder fast på det! Vores lykke her i tiden og i evigheden afhænger af, om vi overgiver os til Jesus Kristus og lader ham være konge i vores hjerte, så han kan regere vores liv. De gamle salmedigtere synger om dette: “Kom, du ærens konge, kom! Hjertet er din ejendom; rens det, dan det, som du vil, jeg kun dig vil høre til!”

Det er svært det her! For vi kan ikke omskabe os, så vi uden vaklen følger Jesus. Men vi kan bede Helligånden om hjælp. Når tvivlen og modstanden vil gribe vores sind, kan vi bede Helligånden om at komme og igen vise os, at Jesus lever og er vores konge. Når det sker, at vi ved Guds nåde slipper kontrollen og vores ‘jeg-ved-bedst-selv’-hed, så åbner der sig en helt ny dimension, hvor vi overvældes af Guds godhed og glæde og lys over vores liv. Vi får kræfter til den nye dags og det nye års udfordringer! Godt nyt år i Jesu navn!

Bibeltekster:

Mattæusevangeliet 10,37-38: Den, der elsker sin far eller mor mere end mig, er ikke værdig til at være min discipel. Og den, der elsker sin søn eller datter mere end mig, er ikke værdig til at følge mig. Den, der ikke er villig til at give afkald på sit eget liv for at følge mig, er mig ikke værd.

Johannesevangeliet 7,38-39: På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: ”De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem”. Med det ”livgivende vand” mente Jesus Helligånden, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få.

 

Prædiken 7. december 2018

 

Hjerteligt velkommen til Taizé andagt her i julemåneden. Dejligt at have tid til at være stille og grunde over julens budskab.

 

Lyskæder spreder mørket i byen og rundt omkring på øen, og det er smukt med al julepynten. Der er også meget at fejre i julen: Lyset, Kristus, kom til verden julenat. Julens budskab er det mest glædelige, mest opmuntrende, mest trøsterige, der findes. Fordi det fortæller, at Gud kommer os nær. Gud er almægtig, Han er Skaberen af himlen og jorden. Denne almægtige Gud er frygtindgydende med sin tordenrøst, ophøjet og meget større, end vi på nogen måde kan fatte. Vi skal senere i andagten høre om Hans storhed i en af Davids Salmer. Denne store Gud valgte at blive født som menneske i Jesus Kristus!

 

Han valgte at komme os til hjælp og igennem Jesu død og opstandelse forsone sig med verden. Så nu har vi en åben dør til himlen. En vej fra mørkets land, fra det land, vi lever i med sorg og sygdom og stress og angst og alt det, der plager os. Vi er nu ikke på noget tidspunkt alene med vores elendighed. Han kommer med sit lys og sprænger mørket, er der med sin kærlighed og sin varme og siger: “Guds rige er kommet nær. Kom til mig, jeg giver jer levende vand at drikke. I skal ikke tørste. Jeg er verdens Lys, I skal ikke vandre omkring i mørket. Jeg er Opstandelsen og Livet, I skal ikke frygte døden”. Det er fantastisk stort igen at høre ordene, som lyder fra englen til hyrderne julenat: “I nat er jeres Frelser født.

 

Jesus Kristus er vores mægtige frelser. Han vil sprede mørket for enhver af os. Hans Navn betyder “Gud frelser”, og derfor er der håb i enhver situation, for enhver af os. Der er en åben dør lige ind i himlen. At synge julens salmer, at opleve den glæde, som er her i dette lysets budskab midt i mørket, det er en forsmag på himlen, og det er godt, når vi oplever himlen på jord. Når Kristus er os nær, har vi alt, hvad vi behøver, og vi ejer derved allerede himlen her og nu. “I Guds nærhed mangler du intet”, synger vi en af vores Taizésange. Lad os bede for hinanden, lad os bede for alle, som trænger til hjælp, og lad os takke for alle de ting, vi hver især har at glæde os over.

Bibeltekster:

Davids Salme 29, 1-11:
Pris Herren, hele himlens hær, for han har al magt og herlighed. Giv Herren den ære, der tilkommer ham, kom til hans trone i tilbedelse. Hans røst runger over de sorte skyer, den almægtige tordner fra sin himmel. Der er styrke i hans stemme, han taler med umådelig kraft. Hans stemme splintrer de største træer, knækker Libanons stolte cedre. Den får Libanon og Hermon til at hoppe, som var de kalve eller unge tyre. Når Herren taler, springer lynene frem. Hans røst får landet til at skælve, selv Kadeshørkenen begynder at ryste. Hans råb får træerne til at bøje sig, og bladene falder til jorden. Alle i hans helligdom råber: “Giv ære til Gud!” Han hersker over de oprørte vande, han er Konge over alt til evig tid. Han styrker sit folk, velsigner det med fred.

Lukasevangeliet 2,6-12:
Mens de opholdt sig i Betlehem, kom det tidspunkt, hvor hun skulle føde. Maria fødte sin søn, den førstefødte. Hun svøbte ham i et tæppe og lagde ham i en krybbe i staldrummet, for gæsteværelset var optaget.
Samme nat lå nogle hyrder under åben himmel og vogtede får på marken uden for byen. Pludselig stod der en engel foran dem, og hele landskabet lå badet i et strålende lys fra Guds herlighed. Hyrderne blev forskrækkede, men englen beroligede dem. “Vær ikke bange!”, sagde han. “Jeg er kommet for at fortælle jer en stor og glædelig nyhed, som angår hele folket: I nat er jeres Frelser født i Davids by. Det er Messias, og han er jeres herre. Det her skal være et tegn for jer: I vil finde et lille barn, som ligger i en krybbe, indsvøbt i et tæppe.”

 

 

Prædiken 2. november 2018

Hjerteligt velkommen!

En af de lovsange, jeg holder meget af, er en bøn til Helligånden om at komme og røre ved hjerte, sind – ja hele min eksistens, og optænde sin ild i sjælen. Det er dette med ilden, jeg gerne vil fokusere på i dag. Når jeg sidder i min stille stund på mit værelse derhjemme, tænder jeg et lys til start. Og en dag kom jeg til at se på flammen på en måde, som blev til stor glæde for mig: jeg så den sorte væge i midten som mig selv, og flammen omkring vægen som lyset. Vægen er jo sort og død i sig selv, men når lyset tændes, er den omgivet af varme og lys. Jeg havde lige bedt om beskyttelse imod alt det, som truer min fred hos Jesus Kristus, og så kom jeg altså til at se på flammen på denne måde. En stor gave når perspektivet bliver indstillet sådan, at det bringer glæde og nyt håb.

Beskyttelse mod den onde har vi alle brug for. Og den beskyttelse er Jesus Kristus i stand til at give os – som den eneste. Vores tilstand som menneske er dybest set en gåde for os. Vi ved ikke, hvordan vi er sat sammen. Vi kender ikke vores krops mysterier, og vi kender langt mindre vores sinds dybder. Når sindet gør knuder, og vi bliver deprimerede, angste og triste, og måske helt syge i sindet, så er det, at livet bliver barsk for alvor. Men Kristus er i sindets mørke, vi er aldrig alene. Og det vil altid blive lyst igen. Her ved vores andagt har vi igen mulighed for at blive stille og nyde Hans nærvær. Vi kan bringe vores tak til Ham, og vi kan bringe enhver bøn til Ham for det, som lige nu fylder os. Vi kan bede for hinanden, og vi kan bede for dem, som trænger til hjælp. Dåben betyder, at Jesus Kristus bor i os med sin Ånd. Vi skal blot kalde på Ham, så kommer Han til hjælp.

 Bibeltekster:

Johannesevangeliet 7,37-39:

På den sidste og største højtidsdag under løvhyttefesten trådte Jesus frem og råbte: “De, der tørster, kan komme til mig for at få noget at drikke! Skriften siger, at vand skal strømme frem over det tørre land. Sådan bliver det for dem, der kommer til tro på mig: Fra deres indre skal det livgivende vand strømme frem”. Med det ‘livgivende vand’ mente Jesus Helligåndens kraft, som de, der var kommet til tro på ham, senere skulle få.

Johannesevangeliet 8,12: Jesus siger: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, kommer ikke til at vandre i mørket, men får livets lys”.

Prædiken 5. oktober 2018

Hjerteligt velkommen! Ved den sidste andagt havde vi fokus på kirken som vores hjem og på, at den enkelte af os er en bolig for Helligånden. Vi bærer hjemmet med os, som Grundtvig har sagt et sted.

Samme Grundtvig har skrevet en salme, hvori der er nogle ord, som jeg bliver ved at vende tilbage til. De lyder: “Lad os med sang da haste hjem til hans apostles dage / og med dem i Jerusalem velsignelsen modtage!” (DDS 243, vers 7).

Hvorfor nævne disse linjer nu? Jo, fordi de også handler om at komme hjem! Vi hører hjemme sammen med de første disciple, som Jesus kaldte til at følge efter sig. Det er deres fortjeneste, at vi overhovedet kender til Jesus og det evangelium, Han kom med. De var redskaber til, at vi også har del i velsignelsen fra Gud. Og det er sådan, at når vi er til gudstjeneste, træder vi ind i en hellig tid, hvor vi på en måde kan være samtidige med alle, som hører Herren Jesus til. Det gælder også dem, som ikke lever på jorden mere.

Vi er i samme menighed, hvad enten vi lever eller er døde. For det gælder til syvende og sidst ikke om at være fysisk levende, men om at være åndeligt levende. Vi kan kun være åndeligt levende, når vi er koblet sammen med Kristus, som har overvundet døden og aldrig dør mere. Sammen med Ham kan vi trodse alt! Selv døden kan ikke røre vores samhørighed med Ham. Hvis vi tænker over det.. Hvis vi grunder over dette og lader det fylde i vores sind og tanke, så får uro og bekymring baghjul på grund af det vældige perspektiv, der oprulles for os: sammen med Jesus Kristus skal jeg i al evighed ikke dø. Så kan vi haste hjem til Jerusalem og i Ånden knæle med Jesu disciple og vi kan i Ånden se frem til at møde dem og hele Guds menighed i himlen. “...så frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale” (DDS 402: Den signede dag, vers 7)

Bibeltekster:
Johannesevangeliet 11,25-26: 
Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø.

Peters 2. brev 1,16-21:
Det var ikke opspind og myter, vi bragte videre, dengang vi fortalte jer om, at vores Herre, Jesus Kristus, vil komme igen med stor kraft og herlighed, for vi har med egne øjne set hans fantastiske storhed. Han tog os jo med op på det hellige bjerg, og vi så den ære og herlighed, som Gud Fader gav ham. Vi hørte den almægtige Guds røst, der lød fra Himlen: Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt tilfreds med.�Vi er nu mere end nogensinde overbeviste om sandheden i profeternes ord, og I gør klogt i at værdsætte dem som en lygte, der viser vej gennem mørket, indtil Jesus kommer og hans strålende lys oplyser jeres hjerter. I skal være klar over, at ingen af profetierne i Skriften udsprang af profeternes egne idéer. Profetier bygger nemlig ikke på menneskers vilje, men tilskyndet af Helligånden bragte mennesker de budskaber, som de fik fra Gud.

 

7. september

Hjerteligt velkommen! Godt igen at mødes i kirken, i Guds hus. Jeg kan sige velkommen, og vi kan sige velkommen til hinanden, men i sidste ende er det Gud, vores himmelske Far, som byder os velkommen. Han byder os velkommen hjem. For her hører vi hjemme. ”Hyggelig rolig, Gud er din bolig, inderlig skøn” – synger Grundtvig. I vores veksellæsning fra Davids salme 27, siger vi: “Kun ét ønsker jeg fra Herren, kun det længes jeg efter: At bo i Herrens hus, så længe jeg lever, så jeg kan fryde mig over Herrens herlighed og søge svar fra ham i hans tempel”. Vi hører altså hjemme her – sammen.

Og ikke nok med det: Vi er hver især en bolig for Helligånden. Jesus sagde, før han gik tilbage til sin Far i himlen, at Han altid ville være med sine disciple. Og det er Han på så fantastisk og varm en måde, at Han bor i os ved sin Ånd. En overvældende realitet! Altid kan vi bede om, at Helligåndens gnist må blusse op i os, så vi kan tilbede Jesus Kristus, og fornyes i tro, håb og kærlighed. Vi skal ikke være os selv nok – det er der ikke noget liv i. Vi er faktisk ikke herre i eget hus: Jesus Kristus er vores Herre, når vi tilhører Ham. Og det er også meget tryggere, for ofte kan vi jo slet ikke finde ud af vores liv, og vi ved ikke, hvad der er bedst for os. Jesus befalede os at elske Gud af hele vores hjerte og vores næste som os selv. Det kan vi ikke ud af vore egne ressourcer. Altid er vi afhængige af at være hos Kristus, som en gren på en stamme. Så kan Helligånden arbejde i os, som vi læser i Paulus’ brev til Galaterne: “Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse” (Galaterbrevet 5,22-23).

Bibeltekster:

Galaterbrevet 5,22-23: Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse

1.Korintherbrevet 6,19: Ved I ikke, at Helligånden, som I har fået fra Gud, bor i jeres krop? Ved I ikke, at I ikke længere tilhører jer selv?

 

 1. juni

Hjerteligt velkommen!

I dag skal det handle om tilgivelse: om sammenhængen mellem den tilgivelse, vi modtager fra Gud, og den tilgivelse, vi giver til hinanden. Jeg læser fra Mættæusevangeliet kap. 18, vers 21-35:

Da kom Peter til ham (Jesus) og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?«Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

Når vi hører Kristus til, har vi det store privilegium, at vi kan bede om tilgivelse, når vi har gjort noget galt. Bede Gud om tilgivelse i Jesu navn. I Fadervor lyder en af bønnerne: Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Der er altså en klar sammenhæng mellem det, at Gud forlader os vore synder, og det at vi forlader dem, som har gjort uret mod os!  Som vi hørte i den lignelse, Jesus fortalte, som svar på Peters spørgsmål om, hvor tit han skulle tilgive sin bror.

Livet som kristen er således både en gave og også en svær vej. For vi må indse, at hvis vi lever af Guds nåde og tilgivelse, så skal vi også tilgive andre. Nåde er et fantastisk ord. Det hører til i centrum af vores kristne tro. Nåde sætter fri, nåde giver nyt liv, nåde løser af lænker, nåde gør, at jeg kan ånde frit og nåde gør, at jeg kan få andre til at ånde frit, når jeg viser dem nåde. At vise nåde ligger ikke til vores natur som menneske. Her tænker vi meget mere på, at tingene skal gå retfærdigt for sig. Vi kan bare se det i den måde, vi taler: Han eller hun har fortjent det og det, siger vi. Sådan er det for vores menneskelige natur. Men Gud vender op og ned på det hele. Han viser os nåde, selv om vi slet ikke fortjener det. Det var det, det hele gik ud på med at Jesus kom til verden. Han kom for at opsøge og frelse os, som var fortabte. Som ikke selv kunne og aldrig kan leve op til Guds krav om et syndfrit og helligt liv. Vi har ikke fortjent noget. Men vi får alt af nåde. Når vi for alvor får øje på det store i nåden, så tror jeg, at det også bliver en smule lettere at tilgive andre. For vi lever af Guds nåde!

Bibeltekster:

Mættæusevangeliet 18,21-35: Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?«Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.

Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«

Mattæusevangeliet 6,12: og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere

 

4. maj 2018

Hjerteligt velkommen!

Vi skal høre et par vers fra første kapitel i Hebræerbrevet: Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fuldført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd.

Det er der, vi er på vej hen: til Guds trone og til Jesus, som sidder ved Guds højre hånd. En dag får vi lov at se Gud ansigt til ansigt. Det står for mig som det største af alt. Det er en overvældende tanke selvfølgelig. Men det er Hans kærlighed i fuldt mål, vi da skal møde. Fordi vi er dækket med Jesu blod og vore synder er vasket bort, har vi adgang til himlen. Når vi er ved målet, vil denne tids forvirring og tågebanker være forsvundet. Der er alt for meget i denne verden, som vil hindre os i at nå målet. Fordi det gamle menneske i os så let lader sig aflede og falder for de fristelser, som djævelen udsætter os for. Djævelen, Guds modstander, den store løgner, ønsker ikke, at Jesus Kristus får vores udelte opmærksomhed. Men det er faktisk den eneste måde, vi kan gennemføre løbet og nå frelst i mål: ved at give Jesus Kristus vores udelte opmærksomhed, eller som der står i verset fra Hebræerbrevet: Lad os rette blikket fremad mod Jesus. Når han er vores fokuspunkt i dette forvirrede liv, kan vi modtage en fred, som kan modstå det meste! Verset nævner de troshelte, som allerede har fuldført løbet. Vi er som kristne ikke alene. Vores syn er begrænset, og vi kan ikke se alle disse troshelte. Men hjertet kan tro og få vished for, at vi støttes fra himlen, fra alle dem, som allerede nu er hos Jesus. Udholdenhed skal der til. Så godt at vi bl.a. kan mødes her for at få kræfter til vores liv og det løb, vi skal gennemføre.

 

Hebræerbrevet 12, 1-2: Lad da også os med udholdenhed gennemføre det løb, som ligger foran os, inspireret af den mængde af troshelte, som allerede har fudført løbet. Lad os kaste alt det bort, som tynger os, og synden, som så let griber fat i os og får os til at snuble. Lad os rette blikket fremad mod Jesus, som vores tro skal bygge på fra først til sidst. Ved at se frem til den glæde, der ventede ham, kunne han udholde skammen og døden på korset, og nu sidder han på tronen ved Guds højre hånd.

 

 

 6. april 2018

Hjerteligt velkommen og Glædelig påske!

Jeg vil læse fra Ordsprogenes Bog 25,27: Det er en tung byrde at søge egen ære. Og fra Mattæusevangeliet 11,28, hvor Jesus siger: Kom til mig, alle I, som er trætte og tynget ned af byrder og jeg vil give jer hvile.

Det er en tung byrde at søge egen ære! Hvem kan ikke nikke genkendende til disse ord! Det ligger dybt i os at søge anerkendelse fra andre. Og det er et grundlæggende behov for os at vide, at vi har værdi. Hvis vi tænker godt om andre, er det vigtigt også at sætte ord på. Vi kan være forlegne og generte ved at give hinanden anerkendende ord. Men ord betyder jo noget og kan gøre os glade! Så de ord skal vi ikke være karrige med!

Men hvis vi søger al vores næring til vores identitet i andres anerkendelse, kan vi blive slemt skuffede og udsultede. Mange har livet igennem søgt anerkendelse fra fx en far eller mor, men aldrig fået den. Det kan føre til stor tristhed, hvis ikke ligefrem til destruktive tanker. Mennesker kan være utilregnelige og svingende og bundet op på alle mulige usynlige dagsordener, som gør, at de holder deres anerkendelse tilbage.

Følger vi Jesu opfordring om at komme til Ham med vore byrder, - også den byrde at søge egen ære, - så kan vi opleve en hvile og en frihed, som intet menneske kan give os. Denne frihed kan omvendt sende os ud til vore relationer på en ny måde. En måde, hvor vi er sat fri og derfor ikke søger anerkendelse for enhver pris. Det er oven i købet meget nemmere at give anerkendelse til os, hvis vi hviler i Gud og os selv og ikke angler efter anerkendelse fra andre. Guds anerkendelse af os kan give os frihed, så vi færdes uden frygt og angst i verden. Det er den største gave til os i vores liv. Så kan vi leve af Guds kærlighed i Kristus Jesus og får nok af kærlighed, så vi kan give den videre til andre.

Korset, som blev tegnet over os ved dåben, er tegn på, at vi tilhører den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus. Det er et tilhørsforhold, som betyder, at vi altid kan få tilgivelse, når vi bekender vore synder. Et tilhørsforhold, som betyder, at vi kan leve befriet fra den tunge byrde at søge egen ære. For Han er vores ære, vores frihed og vores liv, tværs igennem al sorg, sygdom og død.

Bibeltekster:

Ordsprogenes Bog 25,27: Det er en tung byrde at søge egen ære.

Mattæusevangeliet 11,28: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

2.marts 2018

Hjerteligt velkommen til denne andagt med sange fra Taizé!

I Mattæusevangeliet 22,36-40 læser vi om en jødisk skriftklog, som kommer og stiller Jesus et spørgsmål: »Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Da jeg for nylig overvejede betydningen af det dobbelte kærlighedsbud, faldt der et nyt lys over ordene. Buddet om at elske Gud af hele sit hjerte, sjæl og sind og sin næste som sig selv kaldes for det dobbelte kærlighedsbud. Jesus sammenfatter Moseloven i det Gamle Testamente i dette bud om at elske Gud og sin næste. Nu jeg igen tænkte over betydningen, så forekom det ikke at være noget tungt og byrdefuldt. Tværtimod så jeg det som vejen til at leve et liv i frihed og glæde. For hvornår er vi egentlig mest glade? Er det ikke, når vi glemmer os selv i kærlighedens fællesskab med Gud og andre mennesker? Jeg kender i hvert fald til forbandelsen over at kredse om mig selv. Det er netop, når jeg kommer til at glemme mig selv, at glæden blomstrer.

Gud er i sit væsen et kærlighedens fællesskab mellem Fader, Søn og Helligånd. Vi kaldes til at være med i dette fællesskab og på den måde fyldes med kraft til at leve vores liv.

I os selv har vi ingen kraft til at elske. Men løftet fra Jesus lyder, at Han selv kommer med sin Fader og bor i os. Derfor kan vi fra Hans tilstedeværelse i os give ud af den kærlighed, Han giver til os. ”Uden mig kan I slet intet gøre”, siger Jesus om sig selv. Han er Vintræet. Vi er grenene, som uafladelig får næring fra Helligånden, som er livskraften i Vintræet. Når vi modtager Guds kærlighed, får vi også den sande kærlighed til os selv. Vi skal ikke præstere for at blive anerkendt af Gud eller af andre mennesker. Alt er givet os af Guds nåde. Og det giver en uendelig frihed til at slappe af.

Når vi på denne måde lever vores liv sammen med Jesus Kristus, så vil det ikke være byrdefuldt at tage det åg på sig, som Jesus giver. Jesus siger i Mattæusevangeliet 11,29-30: Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.«

Åget må være at leve i efterfølgelse af Ham, i kærlighed til Gud og næsten. Men åget kan kun føles let, når det ikke er os i vores egen styrke, som skal bære det. Så ville vi hurtigt blive udslukte og ulykkelige over ikke at slå til. Vi slår nemlig ikke til! Aldrig! Men når vi påkalder Herren Jesu Navn, vil Han aldrig svigte os, men komme til os med sin hjælp til at leve. Og Han vil give os sin fred, som måske er den største gave overhovedet.

 

Mattæusevangeliet 22,36-40:

»Mester, hvad er det største bud i loven?« Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«

Mattæusevangeliet 11,29-30:

Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let.

 

2. februar 2018

Hjerteligt velkommen til denne andagt med sange fra Taizé!

I dag vil jeg gerne, at vi ser på en salme fra salmebogen – nr. 64 "Jeg vil mig Herren love". De gamle salmer er som en meget dyb brønd. Det kan godt kræve lidt arbejde at forstå det gamle sprog. Men får man først fat i meningen, så får man det klareste vand op af brønden. Lad os læse det første vers. Der står:

Jeg vil mig Herren love, som alle mine synder bar, i troen vil jeg det vove, til hannem (ham) mit hjerte står! Der vil hans navn jeg skrive og bære det til min død, han kan min sorrig (sorg) fordrive og skille mig fra al nød!

Her er lovsang talt ud af den dybeste taknemmelighed til Herren Jesus Kristus. Ordene kommer fra et menneske, for hvem Jesus og det, Han har gjort, er kæmpestort. Han bar mine synder, står der. Det var det, der skete på korset. Vi synger ved nadveren:

O du Guds Lam! med korsets skam, du bar alverdens synder, derfra al trøst begynder miskundelig forbarm du dig!

De næste to vers begynder på samme måde:

O du Guds Lam! med korsets skam, du bar al verdens synder.

Fortsættelsen lyder i vers 2: dermed al fred begynder, af kærlighed giv os din fred!

Og fortsættelsen lyder i vers 3: derfra vort liv begynder; vor død til trods opliv du os.

Vi kan ikke med vores forstand rumme, hvad der skete på korset. Det bedste, vi kan gøre, er at tage imod og takke Gud for, at Han sendte sin søn, så Himlen kunne lukkes op for os igen. Da Jesus tog vore synder med sig på korset, betalte Han for os, så vi blev sat fri. For den hellige Gud kræver absolut hellighed, og det kan vi ikke leve op til. Men nu har vi adgang til at være Guds børn. Det er ikke en selvfølge. Her vises os en nåde så stor, at vi slet ikke kan fatte det og aldrig takke nok for det.

Man behøver bare forestille sig, at Gud ikke ville have med os at gøre. At vi var overladt til os selv. Og hvad værre er – overladt til Guds fjende og al verdens ondskab. Men sådan er det ikke! Og det er grund til den største jubel! Vi er for Jesu skyld Guds elskede børn!

Salmedigteren kommer i ydmyghed. Han vover at komme frem for Jesus i erkendelsen af, at her træder et lille menneske frem for den almægtige Konge. Men han vover det, for hans hjerte står til Jesus – Hans hjerte er fyldt af kærlighed til Ham, som har givet ham livet. Derfor vil digteren også skrive Jesu navn i sit hjerte og bære det der til sin død. Verset slutter: Han kan min sorg fordrive og skille mig fra al nød.

Med hans navn i hjertet, hans konstante nærvær hos os, kan vi midt i vores egen magtesløshed blive stærke. Han giver os kraft på ny, når vi beder ham om det. 

Tekster:

DDS 64,1: Jeg vil mig Herren love, som alle mine synder bar, i troen vil jeg det vove, til hannem mit hjerte står! Der vil hans navn jeg skrive og bære det til min død, han kan min sorrig fordrive og skille mig fra al nød!

Paulus' brev til romerne 8,32:
Gud ofrede sin egen søn for os! Når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for?

Romerbrevet 15,13: Jeg ønsker for jer, at Gud, som er grundlaget for alt håb, vil fylde jer med glæde og fred i jeres tro og give jer en stærk forventning ved Helligåndens kraft

 

 

12. januar 2018

Hjerteligt velkommen! Siden vi sidst var sammen, har vi fejret jul og et nyt år er begyndt! At overskride tærskelen fra ét år til et andet er altid noget særligt, og det giver altid anledning til mange tanker: hvad vil det nye år bringe? Hvilke forandringer kommer der til at ske i mit eget liv, og hvad kommer der til at ske i samfundet og verden på det store plan? Der kan være mange grunde til at blive urolig, hvis man udelukkende ser på mennesker, og hvad vi er i stand til. Men her i kirken kan vi finde en tryghed, som ikke vakler, om så hele verden går i stykker! For Jesus Kristus er i går og i dag og til evig tid den samme! Og den tryghed kan vi hver især bære med os, hvor vi færdes.

Vi kan sammenligne os selv med små både, der sejler afsted, somme tider på oprørt hav, somme tider i smult vand. Det er godt at have et anker til sin båd. Så ligger den fast, selv om den kan hoppe og blive skubbet omkring af bølgerne. Sådan et anker er Jesus Kristus! Der står i bibelen, at håbet om frelse ved ham “er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget”. Det vil sige, at ankeret rækker helt ind i himlen.

Lad os i det nye år hver eneste dag sige Jesus tak, fordi Han er et anker for vores båd. Hvis vi gør det, giver vi Ham lov til faktisk at være det. Det kan jo knibe – for vi synes tit, vi kan det hele selv. Sammen med Ham glemmer vi ikke, at vi er på vej til vores himmelske fædreland. Sammen med Ham får vi kræfter, som vi ikke har i os selv. Sammen med Ham får vi en fred, som overgår al forstand. Vi får en glæde, som er dybere end en lykkefølelse. Sammen med Jesus er der ikke noget, der dybest set kan skræmme livet af os. For vores liv er i Guds hænder, og de er stærke nok til at bevare os hver dag i det nye år og hvert nyt år, vi kommer til at opleve.

Bibeltekster:

Håbet om frelse “er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget, hvor Jesus gik ind som en forløber for os.” (Hebræerbrevet kap. 6, vers 19-20)

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. (Jeremias kap. 29, vers 11).

Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny. (Davids Salme 23, vers 1-3)

 

Mini-prædiken 8. december 2017

Hjerteligt velkommen!

Der er ikke længe til jul. Lad os bruge vores andagt til at forberede os på julens budskab.

Englen Gabriel havde bebudet Maria, at Helligånden skulle komme over hende og hun skulle føde Guds søn. Maria forstod det ikke, men hun gik lydigt ind i Guds plan for hendes liv. Vi kan læse Marias takkesang til Gud i første kapitel i Lukasevangeliet kapitel 1, v. 46-55:

 “Jeg priser Herren af hele mit hjerte! Jeg fryder mig over Gud, min Frelser, fordi han har udvalgt mig, som kun er hans ringe tjener. Alle kommende slægter vil kalde mig velsignet. Gud den Almægtige har gjort store ting mod mig. Priset være hans navn! Hans barmhjertighed varer fra slægt til slægt over dem, der ærer ham. Han straffer enhver, som har hovmod i hjertet, og spreder dem for alle vinde. Denne verdens fyrster styrter han fra tronen, men de ydmyge ophøjer han. De sultne mætter han med alt godt, men de rige sender han bort med tomme hænder. Han er kommet for at hjælpe sin tjener Israel. Han har aldrig glemt sit løfte om barmhjertighed mod Abrahams slægt til evig tid, det løfte, han gav vores forfædre.

”Maria takker Gud for at Han har udvalgt hende. Og så siger hun, at Gud har vendt op og ned på alting. Det, som ser stort og flot ud i menneskers øjne, har han kastet vrag på, og det ringe og i menneskers øjne ubetydelige har har løftet op. Sådan er vores Gud. Sådan er Kristus. Og måden det skete på, var, at Gud selv blev menneske i Kristus. For at opsøge og frelse os fortabte.

Vi må selv blive meget små for at få øje på Kristi guddomsherlighed. Et julevers fra Brorsons salme ”Den yndigste rose er funden” lyder:

Ak, søger de ydmyge steder, / i støvet for Frelseren græder, / så får I vor Jesus i tale, / thi roserne vokser i dale.

Lad os besinde os på det ubeskriveligt store, som skete, da den fattige stald i Bethlehem blev fødested for Himlens Kongesøn.  Guds kærlighed til os er uendeligt stor. Vi kan bede denne bøn, som er et vers fra ”Gør døren høj”: Jeg hjertets dør vil åbne dig, o Jesus, drag dog ind til mig! Ja, ved din nåde lad det ske, at jeg din kærlighed må se.

Johannesevangeliet 3,16: Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv.

Filipperbrevet 2,6-11: Han var lig med Gud, og havde ret til at fastholde den lighed. Dog gjorde han ikke krav på sin ret, men gav afkald på sin guddomsmagt, tog tjenerskikkelse på og blev menneske. Som menneske ydmygede han sig og accepterede den værste død – døden på et kors. Derfor har Gud ophøjet ham og givet ham et navn og en position højt over alle andre. Alle kommer til at bøje knæ for ham i himlen og på jorden, og under jorden. Og alle skal erklære til Gud Faders ære: Jesus Kristus er Herre!

 

 Mini-prædiken 10. november 2017

Hjerteligt velkommen!

Jeg vil gerne tage en salme frem i dag. Det er 482 i DDS.

O Herre god og frelser from,
mig være lad din ejendom,
mig selv ej mere tilhøre!
Borttag, hvad Adams er og mit,
og for det nye, som er dit,
giv hjerte, øje, øre!

I dåben kom vi til at tilhøre Jesus Kristus. Vi blev indpodet i Ham som en gren på Vintræet. Han er Vintræet, vi er grenene. Hvis vi altså hører Kristus til, hvorfor beder salmedigteren så om at måtte være Herrens ejendom? Det er nok fordi, det slet ikke er så enkelt at lade det ejendomsforhold stå ved magt. Vi må, som Luther sagde, kravle igennem dåben hver dag. Vi må hver dag blive små og modtagende over for Gud. For ’Kan selv, vil selv’ er det naturlige for os. Jesus siger, at Han ikke vil afbryde forbindelsen med os, hvis vi ønsker at være hos Ham. Han siger, at vi intet kan uden Ham. Ligesom grenen henter saft og kraft fra stammen, sådan er det også med os: vi henter kraft til vores liv ved at leve i fællesskab med Jesus Kristus.

Salmedigteren beder om hjerte, øje og øre for det nye liv, som Jesus giver. Vi skal hele tiden fornyes, så vi ikke stivner og tror, vi har nok i os selv. Hjerte, øje og øre. De næste to vers handler om disse tre dele af os:

I hjertegrunden, Herre mild,
optænd du kærlighedens ild,
så det for dig kun brænder!
Lad øjet åbnes for din glans,
der overstråler sind og sans
og kvæger dog, ej blænder!

Lad øret høre hyrdens røst,
hvor til dit folk du taler trøst
og fred til dine spæde!
I pagten hvile hjertet trygt,
trods verdens lyst trods dødens frygt,
og smage så din glæde!

Når vi bliver stille for Gud og giver os selv lov at mærke hjertets længsel efter Ham, så kan Han få lov at røre os i hjertets dyb. Det giver en glæde og fred større end noget, vi ellers kan opleve i vores liv. Jesu nærvær betyder, at vi får mulighed for at erfare noget af himlen allerede her på jorden. Her er ikke bare tale om en følelse. For erfaringen går til de dybeste lag i eksistensen: det er en tryghed ved at vide, at Jesus har friet os ud af mørkets magt og sat os over i sit rige, hvor Han hersker for evigt. I alliance med Ham, som gren på Vintræet, bliver vi stærke. Vi som i os selv intet magter. Derfor kan Paulus  tale om, at Gud virker i os med sin kraft. Hans er kraften. Vi kan få lov at være redskaber.

Johannesevangeliet 15,4-5: Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer! Ligesom grenene på en vinstok kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken, sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. De, der bliver i mig, bærer megen frugt, men uden mig kan I intet udrette.

Paulus’ brev til menigheden i Efesus 3,20-21: Gud virker gennem os med sin kraft og kan gøre meget mere, end vi beder om eller forstår. Lad os som hans menighed til enhver tid, både nu og i al evighed, give ham ære for, hvad han har gjort muligt gennem Jesus, som er Messias. Amen

 

Mini-prædiken fra oktober 2017

Kære Venner! Her kommer min lille prædiken fra sidste andagt med sange fra Taizé:
I dag vil jeg stille skarpt på noget af det, Helligånden kan gøre. Og jeg vil starte i badeværelset hjemme i præstegården. Her er engang blev hængt nogle træpaneler op i loftet, måske for at sænke loftet eller gøre det mere hyggeligt – det ved jeg ikke. Der er en lampe lige over den del, hvor bruseren er. Her er det nemt at se spindelvæv og støv. Men den øvrige del af badeværelset henligger i det dunkle. Da jeg en dag var færdig med at støvsuge loftet i den oplyste del, tænkte jeg, at jeg da kunne bruge lommelygten i min smartphone til at oplyse den dunkle del. Som tænkt, så gjort. Og jeg skal da love for, der åbenbarede sig en masse støv og spindelvæv! Støvsugningen gjorde en stor forskel. Til sidste måtte jeg stoppe, fordi jeg fik ondt i nakken. Jeg er sikker på, jeg kunne have fået mere væk
Nu er det jo begrænset, hvor interessant det er for jer, hvor grundigt jeg får støvsuget i præstegården. Der er noget andet, der er meget mere interessant, og det er relevant for os alle sammen. Hvad stiller vi op med det støv og det spindelvæv, som samler sig indvendig hos os? Kan vi holde ud at se på det? Gør vi noget ved det, eller lader vi som om det ikke er der?
Bibelen taler meget om det indre menneske, altså om alt det, der er på indersiden af os. Det er jo fra tankerne, at alle ord og handlinger kommer. Måske kan man leve på overfladen, så man ikke ser så skarpt, hvordan det står til med tankerne. Måske er det ikke så nemt at få øje på tanker, som henligger i mørke.
Nu kommer jeg til sammenligningen med lommelygten på min smartphone: Guds Ord er en stærk lommelygte! Helligånden gør ordet levende. Når vi giver denne projektør lov at søge rundt i vores indre, kommer alt det til syne, som vi ikke bryder os om: misundelse, forfængelighed, hovmod, ærekærhed - vi kan hver især fortsætte listen. Gud kræver renhed! Vi kan ikke opnå denne renhed. Den eneste grund til, at vi kan ånde lettet op er, at Gud sendte sin Søn for at frelse os. Vores redning er at tage imod Jesus som vores frelser og leve vores liv sammen med Ham. Jesus levede et liv uden synd. Han tog alle vore synder med sig på korsets træ. Vi får tilgivelse for vore synder, når vi er kede af det, vi ser i os, og beder om forladelse.
Hvis vi ikke havde Helligånden til hjælp, så tror jeg ikke, jeg magtede at forholde mig til det, jeg ser hos mig selv. Men når jeg nu tror, at Gud er barmhjertig, at Han elsker mig og at Helligånden ikke bare afslører det forkerte, men også trøster og lægger forbinding på de indre sår – så vil jeg gerne forholde mig til det, der går galt for mig.
Når vi mødes, så mødes vi med hver vores liv, hver vores udfordringer, hver vores bagage af udfordringer og fejtrin, vi har begået. Vi er alle lige højt elskede af Gud. Hvad vi ejer, hvad vi har af evner, alt er gaver fra vores himmelske far. Ingen har noget at prale af. Det giver en stor aflastning. Det giver et kæmpe håb for vores liv. Vi kan komme som vi er. Vi kan aflevere vores byrder til Jesus Kristus og Han vil tilgive os og ved sin Ånd forny vores liv og give os ny energi til at fortsætte.
Lad os bede for vores tid sammen nu: Herre Jesus Kristus! Tak at du er midt iblandt os. Tak at du vil komme til den enkelte af os og hjælpe os i vores liv. Tak, Gud Helligånd, at du ikke blot afslører alt mørket i os, men også trøster og og lægger forbinding om vore sår. Velsign nu vores andagt.
Bibeltekster 13.10.2017
1. Thessalonikerbrev 5, 9-10:
Det er ikke Guds hensigt, at vi skal rammes af hans vrede, men at vi skal få det evige liv gennem Jesus Kristus, vores Herre. Jesus døde for os, for at vi kan få det samme opstandelsesliv, som han har, hvad enten vi sover eller er vågne på det tidspunkt, han kommer.
1. Thessalonikerbrev, 5,16-18:
Vær altid glade, bed uden at blive trætte, og sig tak under alle forhold, for det er Guds vilje for jer, som tilhører Jesus Kristus.
Galaterbrevet 5, 22-23: Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse. Ingen lov forbyder den slags ting.

 

Mini-prædiken 19. maj 2017

 

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé her i den skønne maj måned. Jeg har før nævnt andagtsbogen ’Jesus Kalder’, som jeg ved, at flere af jer er glade for. Sarah Young, som forfatteren hedder, videregiver det, som hun fornemmer, Jesus inspirerer hende til at sige. I det stykke, som jeg har lyst til at læse for jer, der handler det om at stole på Herren Jesus Kristus af hele sit hjerte.

 

”Hvis du lærer at stole på mig - virkelig stole på mig - af hele dit hjerte, kan intet skille dig fra min fred. Alt, hvad der sker med dig, kan bruges til noget godt, hvis det lærer dig at stole på mig. Det er sådan, du forpurrer den Ondes gerninger og vokser i nåden gennem selve den modgang, som han havde til hensigt at skade dig med. Josef er et godt eksempel på denne guddommelige måde at vende tingene på. Han erklærede over for sine brødre: ‘Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt’. Frygt ikke for, hvad denne dag eller en hvilken som helst anden dag bringer på din vej. Koncentrer dig om at stole på mig og gøre, hvad der skal gøres. Slap af, for jeg er almægtig, og husk, at jeg går foran dig såvel som ved din side hver dag. Frygt intet ondt, for jeg kan få noget godt ud af enhver situation, du kommer i.”

 

Jeg ved fra afgørende situationer i mit liv, at det er dette, som er det centrale: at stole på Gud af hele sit hjerte. Så ved jeg også fra mit eget liv, at det er slet, slet ikke nemt. Men vi kan hjælpes ad, når vi mødes, som vi gør nu.

 

Vi vil starte med at bede sammen: Herre Jesus Kristus – tak at vi igen har mulighed for at mødes i dit hus. Tak for den frihed, vi har i vores land, til at mødes. Jeg beder dig om, at du vil komme med din fred til hver enkelt af os. Fyld os med din fred, og hjælp os med at stole på dig ved at slippe kontrollen og den falske tanke, at vi selv har styr på det hele. Hjælp os at overgive os i din hånd, i tillid til at du ved, hvad der tjener os bedst, og du har så enorm en kærlighed til os, og du har også et rigt liv til os her og nu og engang hjemme hos dig. Vi beder dig velsigne vores andagt. I Jesu Navn, Amen.

 

Davids Salme 37, vers 5: Din fremtid skal du lægge i Herrens hænder, stol på ham, så griber han ind.

 

1.Mosebog 50,20: Selvom jeres hensigter var onde, ved jeg, at Guds hensigt var at vende det til noget godt, for han gav mig den position, jeg har i dag, så jeg kunne redde mange menneskers liv.

 

(Det er beretningen om Josef, som hans brødre solgte som slave så han kom til Ægypten. Her endte han med at blive Faraos højre hånd og kunne hjælpe sine brødre, da de kom rejsende for at købe korn under hungersnøden i Kana’ans land).

 

 

Mini-prædiken 23. april 2017

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé. Jeg har lyst til at fortælle om enhændelse, jeg havde for nylig, da jeg var på besøg hos mine forældre i Vejle. Om aftenen besluttede vi at gå en tur. Mine forældre er gamle, så de gik kun en lille tur. Jeg tænkte, jeg ville gå lidt videre selv. Jeg skridtede ud og ville finde et busstoppested for at se på bustider. Derefter tænkte jeg, at nu går jeg lige op af den her vej, og så gik jeg en runde og kom tilbage til en stor vej. Nu er det sådan, at min retningssans ikke er særlig god, og jeg troede, at det var Nørremarksvej, jeg var kommet ud på. Jeg tænkte, det godt nok var mærkeligt, for der plejer ikke at være et lyskryds for enden af den vej. Så jeg var i stigende grad utryg ved min retningssans og min fornemmelse og pludselig lignede alle vejene hinanden i mørket, og jeg måtte konstatere, at jeg ikke anede, hvor jeg var. Det var en ret grim fornemmelse, men jeg prøvede at slå koldt vand i blodet. Jeg kunne jo gå op til den vej med lyskrydset, så kunne jeg vel se, hvor jeg var henne. På den anden side ville det nok tage lidt for lang tid, mine forældre kunne begynde at blive nervøse for, hvor jeg var. Så jeg gik lidt op af den vej, jeg var på, og jeg tænkte, jeg kunne prøve at ringe på et sted. Kokken var godt nok næsten 22, men det kunne da være, der var nogen, der ville lukke op. Det var der. En ung pige ud, og hendes far kom til, og han kunne fortælle, at de boede på Niels Bohrs vej. Jeg blev glad og takkede! Nu vidste jeg, hvor jeg var, for mine forældre bor på en sidegade til Niels Bohrs vej.

Så var alt klaret, og et stort skift fandt sted i min bevidsthed. Pludselig var jeg bare hjemme igen – tryg i verden og gik med raske skridt tilbage til mine forældres hus. Det er nemt at overføre denne oplevelse til vores liv i det store perspektiv: hvordan er det, vi er i verden: føler vi os hjemme og trygge, eller føler vi, vi er i en labyrint, hvor vi hverken kan finde ud eller ind. Eller noget midt imellem.

Når vi tilhører Kristus, hører vi hjemme hos Gud. Gud har taget bolig i os, Han har slået sit telt op i os, og det betyder, at hvor end vi går, så er vi hjemme. Jeg følte mig godt nok usikker den aften, men jo ikke på en sådan måde, at jeg mistede enhver sans for retning i mit liv. Men uden Gud i verden ville jeg jeg godt nok føle, at det hele blev labyrintisk i alle retninger og på alle måder. Nu derimod kan vi, som Grundtvig siger, bære hjemmet med os, hvor vi er, fordi Gud er os nær, og Jesus har lovet, at Han vil være med os alle dage.

Korset rækker både ud til siderne og opad, det favner bredt. Sammen med Kristus kan vi åbne os for verden, for vores næste, og sammen med Ham kan vi åbne os opad og prise Gud. Vi har lige holdt påske og vi har grund til taknemmelighed over for Kristus, som har løst os ud af mørkets magt.

Vi vil begynde med en bøn for vores andagt.

Bibeltekster:

Kolossenserbrevet 1,25-27: Paulus skriver:

Jeg blev tjener for Guds menighed for at udføre den opgave, som Gud har givet mig med henblik på jer. Jeg er med til at gøre den plan til virkelighed, som har været et mysterium gennem tiderne og ikke blev forstået af de tidligere generationer, men nu er blevet åbenbaret for hans hellige tjenere. Gud besluttede at vise os, hvor stor en rigdom der ligger i, at budskabet om frelse også gælder for ikke-jøder. Det betyder, at Kristus nu bor i jer, og det giver jer et stærkt håb om en herlig fremtid.

 Salmernes Bog 89, 16-18:

Lykkelige er de, som lovsynger dig,

de lever i lyset af dit nærvær.

De glæder sig over dig dagen lang,

soler sig i din godhed.

Du er grunden til deres styrke,

vi sejrer på grund af din nåde og accept.

 

 26. marts 2017

Man har længe kunnet købe fastelavnsboller i forretningerne, og vi nærmer os afslutningen på fastetiden. Det er en tid til eftertanke i vores liv, en tid til anger over det, som vi burde have gjort anderledes, men også en tid til tak for, at Jesus Kristus gik i døden, så Hans kors nu er en bro over de dybe afgrunde, ind i himlen.

I dag vil vi fokusere på det nærvær, som Jesus Kristus til alle tider tilbyder os. Når de hårde tider rammer os, bliver vi måske særlig opmærksom på vores behov for dette nærvær. Vores liv er udsat. Det mærker vi, når sorgen rammer. Når vi mister en, som stod os nær. Så blændes øjet og hjertet lammes. Så er der intet på denne jord, der kan hjælpe. Om vi så ejede guld og grønne skove, ville det være uden mening. Her hjælper ingen sjove bemærkninger og udglattende ord. De er slet ikke til at holde ud. I denne udsathed bliver vi måske ekstra parate til at møde Gud, som hele tiden har været hos os. Når sorgen rammer, rives alle masker af. Her er der kun én, som kan tillade sig at sige : ”Græd ikke!”Det er Ham, som uden for Nains port mødte optoget med den sørgende enke, der lige havde mistet sin eneste søn. Til hende sagde Jesus: ”Græd ikke!” Og Han opvakte den døde til liv igen. Disse guddomskræfter har vi del i, når vi tilhører Kristus. Ikke sådan, at vi ikke skal miste vores døde. Men sådan, at døden dog i grunden ikke kan røre os, fordi vi sammen med Kristus lever på tværs af døden. Døden har ikke det sidste ord. Det har Kristus, som er selve Livet. Han siger til os, hver gang vi er tynget til jorden af sorgen: ”Græd ikke!” Han har lovet at være med os til verdens ende.

 Bibeltekster:

Lukasevangeliet 7, 11-17:

Den næste dag var Jesus på vandring i retning mod en by, der hedder Nain, og som sædvanlig havde han følgeskab af sine disciple og en stor skare af nysgerrige. Da de nærmede sig byporten, kom et begravelsesfølge dem i møde. Det viste sig at være en ung mand, der netop var død. Hans mor var enke og havde ikke andre sønner. Mange sørgende fra byen var med i følget. Da Jesus så moderen, fik han medlidenhed med hende. ”Græd ikke!” sagde han. Så gik han hen og rørte ved båren, så bærerne standsede. ”Unge mand,” sagde han, ”rejs dig op!” Den døde satte sig op og begyndte at sige noget, og Jesus gav ham tilbage til hans mor. Overvældet af ærefrygt gav tilskuerne sig til at prise Gud. ”En stor pofet er midt iblandt os,” sagde de. ”Gud er kommet til os for at hjælpe sit folk”. Beretningen om, hvad der var sket den dag, spredtes ud over jødernes land og videre ud til de omkringliggende lande.

 Mattæusevangeliet 28, 18-20:

”Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,” sagde Jesus. ”Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.

 

 29. januar 2017

Hjerteligt velkommen til årets første andagt med sange fra Taizé. Juletiden er omme, julehjerterne er gemt væk. Ja, pynten er gemt væk. Men selve sagen skal vi i dag koncentrere os om: hjertet! I bibelen har hjertet ikke først og fremmest noget med følelserne at gøre. Nej, hjertet har rigtig meget med vores vilje at gøre, hvem vi er som mennesker, hvad det er vi ønsker for vores liv. Jesus sagde, at det onde ikke har at gøre med det, vi spiser. Det onde kommer fra hjertet. Hjertet er det sted i os, hvor vi kan møde Gud. Og det er desværre også det sted, hvor den Onde kan komme ind og påvirke os. Derfor skal vi værne om vores hjerte. Bedst er det at bede Jesus Kristus om at være Dørmand for vores hjerte. Han alene ved, hvad der rører sig i den åndelige verden, og alene hos Ham kan vi finde den hjælp og tryghed, vi har brug for, for at leve i en verden, som er kaotisk og meget lidt hjemlig.

Når vi ønsker at have Jesus til at regere i vores hjerte, når vi ønsker, at Han i det nye år skal være den, vi holder os nær, så vil vores fællesskab også styrkes. For er vi alle nær ved Ham, så er vi også nær ved hinanden. − “Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke”. Sådan lød Guds bud til Israel i det Gamle Testamente. Guds kærlighed i Kristus betyder, at vi alle nu har adgang til dette kærlighedsforhold til Gud. Vi hører i kirken en masse om, at Gud elsker os. Og det er bestemt også grundlaget for alt. Men det er godt at høre, at Gud ønsker, vi skal elske Ham igen. Af hele vores hjerte, sjæl og styrke. Netop fordi Han elskede os først, har vi kærlighed at give tilbage til Gud. Må det nye år blive et år, hvor vores hjerter er åbne for Gud – Fader, Søn og Helligånd. Så vil det uden tvivl blive et velsignet år.

Bibeltekster:

Johannesevangeliet 14,27: Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!

Ordsprogenes Bog 18,10: Herrens navn er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed.

 

 

 11. december 2016

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé her i julemåneden. Det er fuldkommen umuligt for mig at finde ord, som er tilstrækkelige til at udtrykke storheden i julebudskabet. Vi taler om skiftet fra mørke til lys for hele menneskeheden. Den kærlighed, som Gud viser ved at blive menneske, et lille barn født i en stald, er så kæmpestor, at vores tanke ikke har den mindste chance for at forstå den. Budskabet i det Ny Testamente er klart: Solopgangen fra det Høje, Jesus Kristus, kom til jorden, fordi Han elskede os. Han tog den straf, vi skulle have haft, og døde i vores sted. Vi kan nu få del i Hans opstandelsesliv. Gud vil for Kristi skyld tilgive os vore synder, tage bolig i vore hjerter og forvandle os. Kristus ønsker at være vores Konge og bedste ven. Han ønsker at beskytte os mod den Onde, hver dag livet igennem.


Lad os i stilheden ved denne andagt bede Helligånden om at berede vejen for Kristus i vores hjerter. Ligesom Maria undfangede Kristus ved Helligånden, sådan er det meningen, at vi modtager Ham i vore hjerter ved den samme Helligånd. Hvad betyder det for vores liv? Det gør hele forskellen! Vi er svage i os selv, men vi kan modtage kraft fra vores Herre. Vi kan være bange og deprimerede, men når vi påkalder Jesu Navn, kommer Han og trøster os med sit nærvær. Vi kan være bitre og vrede, men når vi lukker Helligånden ind i hjertet, er vi ikke længere alene med os selv, men Kristi Navn blødgør hjertet, når vi påkalder Ham. Med andre ord: et liv som kristen betyder et liv i ubrudt fællesskab og venskab med vor Herre Jesus Kristus. Nu og altid! Vi påkalder Hans Navn nu. Ved tidens ende vil hele menneskeheden knæle og bekende at Jesus Kristus er Herre. Ondskabens magter flygter, når vi påkalder Jesu Navn. Det er det mægtigste navn på jorden og i Himlen.

Julens budskab er virkelig glædeligt!

Bibeltekster:

Zakarias’ ord til sin søn, Johannes Døberen, da han blev født: Lukasevangeliet 1, 76-79:

Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.

 Fil. 2, 7-11: Jesus Kristus havde Guds skikkelse og var lige med Gud “men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors. Derfor har Gud højt ophøjet ham og skænket ham navnet over alle navne, for at i Jesu navn hvert knæ skal bøje sig, i himlen og på jorden og under jorden, og hver tunge bekende: Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære”.

 

Worship with songs from Taizé, December 11, 2016

A warm welcome to this worship service in the month of Christmas. It is completely impossible for me to find words that are adequate to express the greatness of the Christmas message. We are talking about the shift from darkness to light for all humanity. God’s love in becoming a human being, a little child born in a stable, is so great that our mind has not the smallest chance of understanding it. The message in the New Testament is clear: the Sun from on High, Jesus Christ, came to earth because He loved us. He took the punishment we should have had, and died in our place. We can now share in His resurrection life. God will for Christ’s sake forgive our sins, take His dwelling place in our hearts and change us. Christ wants to be our King and best friend. He wants to protect us from the evil One, every day of our life.

 

In the quiet of this time of worship, let us ask the Holy Spirit to prepare the way for Christ in our hearts. Like Mary conceived Christ by the Holy Spirit, so we are to receive Him in our hearts by the same Holy Spirit. What does this mean to our life? It makes all the difference! We are weak in ourselves, but we can receive power from our Lord. We can be afraid and depressed, but when we call upon the name of Jesus, He comes to comfort us by His Presence. We can be bitter and angry, but when we let the Holy Spirit into our heart, we are no longer alone in ourselves, but the Name of Christ softens our heart when we call upon Him. In other words: a life as a Christian means a life in constant fellowship and friendship with our Lord Jesus Christ. Now and forever! We call on His Name now. At the end of time all humanity shall bow and confess that Jesus Christ is Lord. The powers of evil flee when we call on the Name of Jesus. This is the most powerful name on earth and in Heaven. The message of Christmas is indeed joyful.

 

Bible texts:

 The words of Zachariah to his son, John the Baptist, when he was born:

 Luke 1, 76-79: And you, my child, will be called a prophet of the Most High; for you will go on before the Lord to prepare the way for him, to give his people the knowledge of salvation through the forgiveness of their sins, because of the tender mercy of our God, by which the rising sun will come to us from heaven to shine on those living in darkness and in the shadow of death, to guide our feet into the path of peace.”

 

Philippians 2, 7-11:

Jesus Christ was in the form of God and was equal with God but emptied himself, taking the form of a servant,being born in the likeness of men. And being found in human form he humbled himself and became obedient unto death, even death on a cross.Therefore God has highly exalted him and bestowed on him the name which is above every name, that at the name of Jesus every knee should bow, in heaven and on earth and under the earth, and every tongue confess that Jesus Christ is Lord, to the glory of God the Father”.

 

O come, thou rising sun, o come,
thou light and healing for souls,
drive away all horror of the darkness of night,
penetrate our deep grave!
O joy! O joy! Immanuel
shall come to you, Israel. (verse from the Danish Hymnbook, number 77 verse 3)

 

 9. oktober 2016

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé! I dag vil vi standse op og glæde os over, at Guds Rige består på trods af alle omskiftelser i dette liv. I Romerbrevet læser vi, at Guds rige består i “retfærdighed og fred og glæde i Helligånden”. Vi kan se langt efter retfærdigheden i denne verden. Og freden og glæden i denne verden er meget omskiftelige størrelser. Gud ske tak og lov, at Han har friet os ud af mørkets magt og flyttet os over i Jesu Kristi Rige.

Ingen kan tage dette Rige fra os. I salmen “Vor Gud han er så fast en borg” læser vi: “og tage de vort liv, gods, ære, barn og viv, lad fare i Guds navn! Dem bringer det ej gavn, Guds rige vi beholder”. Dette Rige kan denne verdens magthavere ikke ødelægge eller tage fra os. De kan gøre livet frygtelig utåleligt for mange mennesker, men de kan ikke tage Guds Rige fra Guds børn. Varmen fra Gud Helligånd, som også kaldes Trøsteren, vil trøste i alle tab, fordi denne varme er et pant på, hvad der skal komme – Guds Rige i sin fylde og i sin fulde kraft og klarhed. Nu ser vi i et spejl, i en gåde, siger Paulus. Oldtidens spejle gav en meget uklar gengivelse, ikke som vores spejle. Det er det, der ligger i udsagnet. Vi ser uklart nu. Men når Guds Rige kommer i sin kraft, skal vi se Gud ansigt til ansigt. Og til den tid vil ingen jordiske magthavere længere gøre livet surt for os. Vi vil ikke gøre livet surt for hinanden. Vi vil ikke gøre livet surt for os selv.

Allerede nu er Guds Rige midt iblandt os! Når vi påkalder Jesu Navn, kommer Han tilstede og velsigner os med sin fred! Helligånden bryder tværs igennem alle sårede følelser og blytunge tanker tynget af sorg! For Han skaber nyt liv – lige her og nu, hvor vi samles i Jesu Navn. Det er hemmeligheden ved at mødes i Guds Hus. Her bøjer Gud sig til os, og vi løftes op til Ham. Lad os bede for os selv og hinanden, at Guds Fred må sænke sig over os.

Romerbrevet 14,17: For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.

1. korintherbrev 13,12: Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud.

 

 

  Worship with songs from Taizé, September 11, 2016

Last time we heard about the peace that the Lord Jesus Christ gives. Today we will focus on the living water, He gives.

 Our heart can be like the dry land, like a desert. It can seem to be without life. But as our God created the world out of nothing by His Word, He can also create new life in us. When Jesus met the Samaritan woman by the well, He told her that He had living water to give her. In fact Jesus promised that whoever drinks the water He gives will never thirst again. The water will in this person become a well that springs with water to eternal life. Jesus Christ gives us living water to drink! This is awesome!

We read something similar somewhere else in the Gospel of John. Jesus says: “’If anyone is thirsty, let him come to me and drink. Whoever believes in me, as the Scripture has said, streams of living water will flow from within him’. By this he meant the Spirit, whom those who believed in him were later to receive”(John 7,38-39.)

This well is activated when we call on the Name of the Lord. The Name ‘Jesus’ means ‘God saves’! So our Lord comes to our heart when we call on His Name and He fills it with the joy of salvation. “With joy you will draw water from the wells of salvation”. So we read in the book of Isaiah. This is a prophecy about the living water Christ gives!

We have every reason to be joyful and praise our Lord. Our life goes out from the heart, and it makes all the difference what is allowed to get space here. If we give the throne of our heart to Christ the King, we can always drink from the well, that wells up from our heart.

Isaiah 12,3: With joy you will draw water from the wells of salvation.

The gospel of John 4,14: Jesus says: Whoever drinks the water I give him will never thirst. Indeed, the water I give him will become in him a spring of water welling up to eternal life.

 

 Mini-prædiken14. august 2016

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé her i august måned. Vi hørte sidste gang om, hvordan Helligånden kan hjælpe os ud af sorger og bekymringer. I dag vil vi fokusere på den fred, som Jesus Kristus giver gennem Helligånden. I Johannesevangeliet har vi i slutningen af evangeliet det afsnit, som kaldes Jesu afskedstaler til sine disciple, inden han blev korsfæstet. Han siger bl.a.: ”Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!” Senere siger Jesus, at Han vil sende Talsmanden, Helligånden, til dem, når Han er gået bort.

 Da Jesus var stået op fra de døde og var gået tilbage til sin Far i himlen, sendte Han Helligånden. Helligånden og Jesus er eet. D.v.s. at Jesus igennem Helligånden kan være hos os. Og ikke kun på eet sted, som da Han var på jorden. Men allesteder på jorden, på én gang. Hvor Jesus kommer nær ved Helligånden, modtager vi Hans fred. Og det er en fred, som overgår al forstand, og som har kraft til at indgyde mod i vores hjerte og tage angsten bort. Vi har altid mulighed for at modtage denne fred fra Jesus Kristus. Når vi påkalder Hans Navn, kommer Han selv og er nær hos os. Hans Navn er et fæstningstårn, som den retfærdige løber ind i for at komme i sikkerhed. Sådan står der i Ordsprogenes Bog i Det gamle Testamente. Den retfærdige – det er det menneske, som er gjort retfærdig ved Jesu blod, det menneske, hvis synd er tilgivet for Jesu skyld.

 Vi har nu igen lejlighed til at søge hen i fred og sikkerhed i Jesu Navn ved vores andagt. Det er så fantastisk, at Han giver sig selv til os på denne måde.

 Bibeltekster:

Johannesevangeliet 14,27: Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!

Ordsprogenes Bog 18,10: Herrens navn er et fæstningstårn, den retfærdige løber ind i det og er i sikkerhed.

 

 Mini-prædiken 17. juli 2016

Vi hørte sidste gang, hvordan Helligånden kan hjælpe os i vores relationer til andre mennesker. En anden måde, Helligånden kan hjælpe, er i vores forhold til os selv, når vi sidder fast i vores sorger og bekymringer.

Her kender jeg selv til, at det kan blive så mørkt og så tungt, at der ligesom bliver en magnetisk drift mod jorden, mod mørket, mod døden, som jeg simpelthen ikke kan bryde selv. Og det kan også være svært at bede i den situation. Men der er det godt at have buddet om ikke at bekymre sig og huske, at Jesus netop er gået ind i lidelsen. Vi skal tænke på, at Hans lidelse var for mig, som den jeg er lige nu i min smerte, og derfra kan Helligånden ganske langsomt bryde magnetismen.

Så vi kan begynde at løfte hovedet og se op og bede om hjælp til at få et nyt perspektiv på vores liv. Så vi også kan begynde at få øje på de gode ting, der er i vores liv. Så kan vi rejse os igen og måske få endnu mere skub på det positive ved at sige Gud tak og synge en sang.

Det er vigtigt i perioder med overskud at finde nogle ting frem, som vi ved kan opmuntre os. Så kan vi tage dem frem, når livet slår knuder, og på den måde kan Helligånden komme til hjælp. Det kan være en måde at få kræfter og mod til at gå ud i dagen med de opgaver, der er. Det er også noget, vi kan hjælpe hinanden med, når vi mødes her.

Bibeltekster:

Rom. 8, 26-27:  Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

Filipperbrevet 4, 6-7: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Uddrag af Skt. Patricks bøn:

Må Kristus værne mig i dag
Kristus bag mig og foran mig
Kristus under mig og over mig
Kristus med mig og i mig
Kristus omkring mig og nær mig
Kristus til højre og til venstre
Kristus når jeg står op om morgenen
Kristus når jeg lægger mig om aftenen

 

Mini-prædiken 12. juni 2016

Hjerteligt velkommen til juni måneds andagt med sange fra Taizé. Vi har dette forår fejret både påske og pinse. Vi har i påsken fejret, at Jesus døde på korset for vore synder og opstod, så vi ved tro på Ham kan få evigt liv. Og i pinsen fejrede vi, at Gud sendte Helligånden, så Jesus nu kan være tilstede allevegne hos den enkelte af os, og bo i os.

Jesus ønsker at være den vigtigste i vores liv. Han ønsker at være nærværende hos os, også når vi møder andre mennesker. Fordi Jesus elsker os, kan vi elske os selv og andre mennesker. Og vi kan få hjælp til at erkende, at personen, vi står overfor, er andet og mere end den facade, vi møder. Helligånden kan hjælpe os med at se dybere. Vi har på dansk udtrykket: ”Man kan ikke skue hunden på hårene”. Det betyder, at det ansigt, vi viser hinanden, ikke behøver at sige ret meget om, hvad der bor i os. Derfor bør vi omgås hinanden med varsomhed og kærlighed, så vi kan lindre den lidelse, som der er alt for meget af.  Dette  kan vi jo ikke i os selv, og vi kommer gang på gang til kort. Men vi har i Kærlighedens Ånd en uudtømmelig kilde til rådighed. Derfor kan Kristus også elske andre gennem os. Helligånden gør alt dette til virkeligt liv for os.

Ligesom en plante dør, hvis den ikke får vand, sådan dør vi også, hvis vi ikke drikker af Helligånden. Og det gør vi, når vi stoler på Jesus Kristus, og agter Ham højere end os selv og vores egen forstand. Ham tilhører tronen i vores hjerte.

Bibeltekster:

Paulus første brev til tessalonikerne 5,9-10:
Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.

Johannes’ første brev 3,23-24:
Og dette er Guds bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.

Mini-prædiken 8. maj 2016 

Hjerteligt velkommen! Vi hørte sidste gang, hvordan først Maria Magdalene og siden Jesu disciple fandt Jesu grav tom søndag morgen. Jesus var stået op af graven, og Han viste sig senere for sine disciple. De havde været bange efter Jesu korsfæstelse. Nu fik de en glæde, som overgår enhver beskrivelse. Deres Herre og Mester havde overvundet døden!

I dag skal vi høre noget om, hvad det betyder, at vi kan leve et liv i fællesskab med Jesus Kristus. Fordi Han er opstået, kan Han være nær hos enhver af os og hjælpe os med alting i vores liv. Han er ikke en fjern Gud, men den bedste ven, vi kan ønske os. Jesus døde på et kors. Men fordi Han stod op fra de døde, er korset for kristne blevet et symbol på syndernes forladelse og evigt liv hos Gud. Korset fortæller, hvor meget det kostede Gud at frelse os: Han sendte sin Søn for at frelse enhver, som tror på Ham. Nu er korset som en stige til himlen. Og den stige rejses fra vores hjerte, hver gang vi beder til Gud i Jesu navn. Bønnen åbner himlen for os, vi kan på korsets himmelstige gå helt op til himlen, mens vi stadig lever på jorden. Det kan vi, fordi Gud sendte sin Helligånd på pinsedag. Der er kun en uge, til vi kan fejre pinse.

Noget så forfærdeligt som et kors er blevet et tegn på evigt liv. I dåben fik vi korsets tegn for ansigt og bryst – for hjerne og hjerte. Hele vores person er beskyttet af korset, og vi har intet at frygte i dette liv eller i døden. For sammen med Jesus Kristus er vi stærke og sammen med Ham har vi evigt liv.

Lad os i sangen og bønnen bruge korset som himmelstige. Som Kingo siger i en salme: Velan, jeg vil til himlen stige, langt fra min jordeklimp og krop, mit borgerskab er i Guds rige, did stunder jeg og daglig op.

Bibeltekster:
Paulus brev til kolossenserne 2, 14-15: Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.

Mattæusevangeliet 11, 28:
Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile.

 

Mini-prædiken 3. april 2016

 

Hjerteligt velkommen og Glædelig Påske!

 

 ”Påskemorgen slukker sorgen” – det er titlen på en påskesalme. Og lige præcis så stort og vidunderligt er budskabet om påskemorgen! Det kan slukke al vores sorg! I Johannesevangeliet beskrives, hvordan Maria Magdalene kom ud til graven. Hun ser, at stenen er flyttet fra graven, og i sin forfærdelse skynder hun sig at løbe hen til Peter og Johannes. De løber afsted begge to, og den yngste, Johannes, løber hurtigst og kommer først. Men da Peter er ankommet, går han direkte ind i graven. Derpå går Johannes også ind, og vi får at vide, at han ser noget, som får ham til at forstå, at Jesus er opstået fra de døde. Han ser nemlig gravklæderne, linnedklæderne ligge i den tomme grav, og da kommer han i tanke om, hvad Jesus sagde før sin død: at han ville opstå på den tredje dag. Det er jo Johannes’ vidnesbyrd, vi har i Johannesevangeliet. Han så og troede.

 

Samme aften kom Jesus til disciplene, mens de var samlede. De havde lukket sig inde af frygt for jøderne, som havde forlangt, at Jesus skulle korsfæstes. Jesus siger: ”Fred være med jer!” Og Jesus viser dem de steder, hvor naglerne havde siddet. ”Disciplene blev glade, da de så Herren”, står der i Johannesevangeliet.   

 

En uge efter, altså den dag, som blev til søndag efter påske og som er i dag, kom Jesus til disciplene om aftenen, hvor de igen var samlet. Thomas havde ikke været med første gang, Jesus kom, og han ville først tro, at Jesus virkelig var i live, hvis han fik mulighed for at se og røre ved de steder, naglerne havde siddet. Det fik han lov til denne aften, en uge efter opstandelsen. Så god var Jesus mod en tvivler. Han er også barmhjertig mod os. Han sagde til Thomas: ”Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror”.

 

 Helligånden vil hjælpe os med at tro på Jesus som den opstandne Herre og Frelser. Han har lovet at komme, når vi samles i Hans navn. Det gør vi lige nu. Lad os synge og bede med tak i hjertet, fordi Han løste vores lænker, fordi vi ikke længere er fanget af mørkets magt. Vi må i stedet modtage Ham selv i vores hjerter, med al den tilgivelse, varme, kærlighed og kraft, Han giver.

Tekstlæsninger:

 Johannesevangeliet 20, 1-10

Johannesevangliet 20, 24-29

 

Mini-prædiken 6. marts 2016

 

Hjerteligt velkommen! Sidste gang, vi var sammen, hørte vi bl.a., at det evige liv udspringer fra Jesu korsdød. Han havde før sin død sagt til sine disciple, at han ville gå forud for dem og forberede en plads til dem, for at de altid skulle være hos Ham. De evige boliger er et af navnene på dette sted. Fordi Jesus vandt over døden, er Han hos os nu, og Han vil bo i os, så vi på en måde bærer det evige liv og de kommende evige boliger med os i vores hjerte allerede nu.

Men målet er i fremtiden. Ved Jesu genkomst vil Hans rige bryde synligt frem. Lad os aldrig glemme, hvor vi er på vej hen. Vi har så mange ting for i dette liv – vi har travlt med mange ting, og det er fint nok. Men det hele giver først for alvor mening, når vi lever i årvågenhed og forventning om at møde Kristus, når Han kommer igen. Vi er sat til at være husholdere over vores liv. Det hele tilhører Kristus, ligesom vi selv kom til at tilhøre Ham i dåben. Jesus siger, at vi ikke skal bekymre os om vores liv, men først og fremmest søge Guds rige og Hans retfærdighed. Når vi gør det, bliver vi lovet, at alt andet skal gives os i tilgift. ”Alt andet” er bl.a. en glæde og fred, som kun Helligånden kan skabe i os. Lad os takke og prise Ham for det.

Mattæusevangeliet 6,33: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

Johannesevangeliet 14,1-3: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er.

 

 

Mini-prædiken 14. februar 2016

Hjerteligt velkommen! Sidste søndag var fastelavnssøndag. Det betyder, at vi i kirkeåret følger Jesus på Hans vej mod Jerusalem, mod lidelse og død for vores skyld. Derfor kom Han til verden, for at opsøge og frelse os, som var fortabte. Enhver af os er fortabt uden Jesus Kristus. Kun i Hans Navn er der frelse. Og hvilken vidunderlig frelse! Den rækker ind i vores hverdag med tilbud om hjælp og følgeskab i alle forhold i vores liv. Hans ansigt lyser over os. Det indebærer, at Han ser lige igennem os, og ikke en eneste tanke er skjult for Ham. Skræmmende? Ja, hvis det ikke lige var fordi, Han elsker os med en så enorm og brændende kærlighed, at Han gik i døden for at bringe os ind i et nyt og skønt liv i fællesskab med vores himmelske far. Et liv som aldrig får ende.

Det er godt for os at stå for Hans ansigt og lade Ham afsløre vores hjertes tanker. Så kan vi også selv få øje på dem og bede Ham om hjælp til at leve efter Hans vilje. Hans frelse og følgeskab er uvurderligt. Han kender til den største smerte. Derfor kan Han være med os i al smerte. Han gik ind i angsten i Getsemane. Det var ikke bare noget, der var let. Derfor kan Han være med os i al angst. Han svedte blod af angst. Men Han ønskede at gøre sin fars vilje og lide døden, så vi kan gå fri. Det er et mægtigt under, og det evige liv udspringer fra Jesu korsdød. For Han blev ikke i graven. Han er iblandt os lige nu som sejrherren og vores stærke hjælper. Lad os prise og ære Hans Navn.

Esajas 53, 5-6: 

Men Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme Ham.

Salme 28,7: Herren, min styrke, mit skjold, på Ham stoler mit hjerte.

 

Mini-prædiken 17. januar 2016

Hjerteligt velkommen! Et nyt år er begyndt, og vi ved ikke, hvad det bringer. Vil vi for eksempel i det nye år miste et kært, gammelt familiemedlem? Vi ved det ikke. Den, som søger asyl, vil tænke: hvad sker der med min sag i det nye år?

Hvor er der ro for ængstelige tanker, hvor finder vort hjerte fred? Lad os lytte til ord fra Davids Salme 105: Søg Herren og hans styrke, søg altid hans ansigt! - Hvordan gør vi det? Vi prioriterer at sætte os ved Herrens fødder, som Maria gjorde. Den tekst vil vi høre senere. Hun havde fundet ud af, hvilket liv der var i Jesu ord, og at hun her fik slukket sit hjertes tørst.

Lad os bede Helligånden om to ting: For det første om at åbne vore ører for kraften i Kristi ord. For det andet om at åbne vore øjne for den herlighed, der stråler fra Hans ansigt, som Han sidder ved Faderens højre hånd og samtidig er os så nær, at Han kan lade sit ansigt lyse på den enkelte af os. Så får vi glød i øjnene og varme i hjertet. Så ved vi, at de smil, vi sender hinanden har varme af pinseilden, af kærlighedens flamme, som trodser mørke og ondskab i os og imellem os. Et smil kan derfor bringe nyt håb til et andet menneske. Og dét er slet ikke så ringe.

Må Jesus Kristus få plads hos os, må vi dagligt vende om til Ham. Så kan Han velsigne os og vores fællesskab og røre vores liv til helbredelse for sjæl og legeme.

Bibeltekster:

Salme 105,4: Søg Herren og hans styrke, søg altid hans ansigt!

Lukasevangeliet 10, 38-42

 

Mini-prædiken 13. december 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé. Denne gang vil jeg gerne, at vi fokuserer på meningen af ordet frihed. Hvad er frihed? Er frihed et liv uden grænser? Er frihed et liv, hvor alt er muligt? I kan nok høre, at det mener jeg ikke.

Frihed er at være de mennesker, Gud skabte os til at være. Uden frygt for andre menneskers meninger. Frihed til a følge Guds kald for mit liv uanset hvad andre måtte tænke om mig. Hvis vi frygter Gud, behøver vi ikke at frygte nogen anden.

Vi er sat ind på en vej og er begyndt en proces, som ikke slutter i dette liv, men først når vi når til Himlen. Da skal vi blive som Kristus, for da skal vi se Ham som Han er. Nu er vi pilgrimme på vej mod vores himmelske hjem. Helligånden vil lede os. Helligånden er Kristus i os nu. Midt i denne verdens mørke vil Han komme og oplyse vores hjerte og opvarme det som på en sommerdag.

Vi skal snart fejre Hans fødsel – at Gud blev menneske i Jesus Kristus. Dette er et mysterium så stort, at vores menneskehjerne på ingen måde kan begynde at fatte det! Lad os heller ikke forsøge på det! Lad os tilbede Kristus og nu bede Ham om at velsigne enhver af os og vores fællesskab.

Bibeltekster:

Romerbrevet 15,13: Håbets Gud fylde jer med al glæde og fred i troen, så at I bliver rige i håbet ved Helligåndens kraft!

Lukasevangeliet 1,76-79: Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge, og lede vore fødder ind på fredens vej.

 

Mini-prædiken 15. november 2015

 Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé! - I dag vil jeg tage et citat frem fra en bog med små stykker til hver dag i året. Sarah Young har nedskrevet ordene fra Jesu synsvinkel, så når der står ’jeg’, menes der Kristus, og ’du’ er læseren. Citatet lyder: ”Hvis du gør problemløsning til noget sekundært i forhold til at leve i min nærhed, kan du opleve glæde selv på vanskelige dage”. Da jeg læste disse ord, standsede jeg op og tænkte: det er virkelig et centralt budskab, og formuleringen er helt præcis. Problemløsning bør være noget sekundært, det bør komme i anden række i forhold til at søge Kristi nærhed og Helligåndens vejledning ind i enhver situation. Ordene kan siges at være en moderne udgave af Jesu opfordring i Mattæusevangeliet, kapitel 6 om at søge Guds rige før noget andet.

 

Vi er her ved selve kernen i at leve som kristen: at søge Kristus og Hans nærhed. Masser af troende har op igennem tiden erfaret, at så blev livet for alvor stort og glædeligt. Jeg kan nævne et par vers fra salmebogen: DS 680 ’Jesus, kom dog nær til mig’, vers 3: ’Verden ejer ingen lyst, som kan fylde dette bryst, men når du mig bliver nær, Himlen alt (allerede) jeg ejer her’. Og fra DS 616 ’Herrens røst, som aldrig brister’, vers 6: ’Fik mit hjerte ret at finde, uden ham er alting dødt, da var han i hjertet inde med Guds-livet evig sødt’. Han har masser af kraft og glæde at give os!

 

Det er vores natur at mene, at vi kan klare det hele selv. Derfor får det førsteprioritet at udtænke, hvordan vi kan løse vores problemer. Alene. Men budskabet fra bibelen og salmebogen er altså, at det forholder sig lige omvendt: først søge Gud, dernæst kommer alt det andet. Det er en udfordring at gå imod sin natur. Men hvis vi ser, at guldet ligger begravet her, så får vi måske lyst til at bede Helligånden om hjælp til at få de rette proportioner ind i vores liv.

 

Bibeltekster:

Mattæusevangeliet 6,33: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.

1. Krønikebog 16,27: Højhed og pragt er foran ham, styrke og glæde på hans sted.

 

 

Mini-prædiken 11. oktober 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé! For et par søndage siden blev der ved gudstjenesterne landet over bl.a. læst teksten fra Mattæusevangeliet kapitel 22 med det dobbelte kærlighedsbud. Det er det bud, som siger, at vi skal elske Herren vor Gud af hele vort hjerte og vor næste som os selv. Det er afgørende at se dette bud i sammenhæng med Guds kærlighed til os. Vi kan kun elske, fordi Gud elskede os først. Han er den, der har taget initiativet ved i kærlighed at sende sin Søn for at frelse os. Vi læser i Johannes’ første brev kapitel 4: Vi elsker fordi han elskede os først.

Det er så stort, at Gud elsker os. Vi kan komme til at tage det som en selvfølge, fordi vi har hørt det så mange gange. Men sådan er det ikke for muslimer, som konverterer til den kristne tro. Det er noget helt fantastisk for dem, at Gud er kærlighed. Hvor dyb denne kærlighed er ses bl.a. af dette vers: Ja, selv alle jeres hovedhår er talt (Lukas 12,7).

Når glæden over Guds kærlighed til os fylder os, kan den flyde over til at elske Gud igen og vores næste. Dette glædens og kærlighedens fællesskab med Gud og hinanden næres gennem bøn og lovsang, og det vil vi nu rette vores opmærksomhed mod.

Bibeltekster:

Mattæusevangeliet 22,37-40: Jesus sagde: ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind”. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ”Du skal elske din næste som dig selv”. På de to bud hviler hele loven og profeterne.

Lukasevangeliet 12,7: Ja, selv alle jeres hovedhår er talt

 

Mini-prædiken 20. september 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé! Når vi samles her, er det altid for at styrkes i troen på Kristus og fællesskabet i Ham, sige Ham tak og erfare Hans nærvær iblandt os. Vi skal i dag høre tekster om at tilhøre Kristus og om at bygge livet på Ham som vores klippe og fundament.

Jesus fortalte engang en lignelse om at bygge på sand og at bygge på klippegrund: Huset på sand vil falde sammen, når stormen og vandmasserne kommer. Huset på klippen vil stå fast. Kristus er klippen. Vi har ikke selv kræfter til at stå fast. I dåben får vi Ham som Herre og som klippe under vores liv. Vi tilhører Ham, når vi er døbt. Og dette tilhørsforhold må næres gennem bøn og ved at høre Guds ord og handle efter det. At slå korsets tegn for sig er også at bekræfte, at man hører Kristus til. Det er det, Grundtvigs korssignelse drejer sig om. - Jeg har fabrikeret flere, så velkommen til at tage. - Stormene er mange i vores verden i dag. Og der lyder budskaber, som siger, at man kan finde freden og ressourcerne i sig selv, og at man som menneske har uanede muligheder. Det er ikke sandt. Jesus siger, at vi intet kan gøre uden Ham. Vi er grene på Ham, som er Vintræet, og uden forbindelse med stammen, får vi ikke næring. I sangene og i bønnerne, både de sagte og dem, vi hver især beder, kan vi komme til Gud, lige som vi har det i dag. Vi kan modtage syndernes forladelse, hjælp til vores liv og Hans fred ind i vore sind og tanker.

Kristus vandt ved sin død og opstandelse den kosmiske kamp mod ondskabens magter, mod Guds fjende. Nu handler det om at stå fast på klippen og bede Kristus om, at Hans mægtige kræfter vil virke gennem os. Jeg har nedskrevet en bøn formodentlig af Skt. Patrick, som bragte evangeliet til Irland i 400-tallet. Det er en bøn til Kristus om at være et værn til beskærmelse både på det ydre og indre plan.

 Fra dåbsritualet:

Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og for dit bryst, til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus.

Mattæusevangeliet, 7,24-27: Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, skal ligne en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og slog imod det hus. Og det faldt, og dets fald var stort.

Uddrag af Skt. Patricks bøn:

Må Kristus værne mig i dag
Kristus bag mig og foran mig
Kristus under mig og over mig
Kristus med mig og i mig
Kristus omkring mig og nær mig
Kristus til højre og til venstre
Kristus når jeg står op om morgenen
Kristus når jeg lægger mig om aftenen

 

 

Mini-prædiken 16. august 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taize! Gud friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede Søns rige. Sådan skriver Paulus i sit brev til menigheden i Colossæ. Det er et meget centralt vers i Ny Testamente, for det siger kort og præcist, hvad evangeliet handler om: vi er reddet fra mørkets magt, fordi Gud sendte sin Søn for at frelse os.

Betyder det så, at vi nu kan leve i ro og fred i Jesu rige? Nej, desværre. Så længe vi lever på jorden, vil denne fred ikke være noget automatisk, noget der bare er givet. For der er en, som er jaloux over vores fællesskab med den Treenige Gud, og som ønsker at snyde os, så vi opgiver at leve i troen på Kristus. Det er Guds modstander, og jeg vil ikke nævne hans navn. Han er nemlig slet ikke værdig til at have et navn. Desværre nævnes hans navn af mange mennesker utallige gange. Uden at de pågældende mennesker egentligt ved, hvad de siger. Vi mennesker bliver nemlig let snydt! Vi kan ikke se ret langt i den usynlige verden. Det siger nærmest sig selv: hvordan kan man se noget, som er usynligt? Ikke desto mindre lever vi jo hele tiden i det usynlige. Vi kan ikke se vores tanker, men vi kan se de handlinger, som tankerne fører til. På samme måde kan vi ikke se Guds fjende, men vi kan se virkningen af hans eksistens. Nemlig hvor der er had, bitterhed, egoisme, griskhed, foragt for Jesus og alt, hvad der hører til Guds rige. Selv når vi gerne vil tro på Kristus, vil Guds fjende skabe problemer og prøve at snyde os på alle måder.  Og desværre har han adgang til vores tanker, til selve maskinrummet hos os, og han er yderst udspekuleret, så han kan konstruere en handlingsplan for den enkelte, som vi kun kan modstå med den kraft, vi kan få fra Kristus. Og Kristus er den eneste, som han har respekt for. Det er derfor, Jesu Navn har sådan en kraft! Nævner vi Jesu Navn over vore tanker og vores hjerte, har vi intet at frygte. Ligesom Jesus uddrev dæmoner, da Han var på jorden, sådan vil Han også beskærme os fra Guds fjende. Det er grund til megen tak.

Bibeltekster:

Paulus’ brev til Efeserne 6,12-17: Den kamp, vi står i, er jo ikke mod mennesker, men imod åndelige magter, autoriteter og herskere i denne mørke verden, mod en hær af onde ånder i himmelrummet. Derfor skal I tage hele Guds rustning på, så I kan forsvare jer imod den Ondes angreb og stå fast, indtil alle angrebene er overstået.

Spænd sandheden som bælte om livet. Tag ret levevis på som brynje og budskabet om fred som støvler, så I kan stå fast. Løft troens skjold, som I kan bruge til at stoppe Satans brændende pile. Tag frelsens hjelm på og forsvar jer med Åndens sværd, som er Guds ord.

 

Paulus’ brev til Kolossenserne 1,13: Gud friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede Søns rige.

 

Mini-prædiken 5. juli 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé.

Ingen er i tvivl om, at vi lever i en verden med stor uro, med mange krige og konflikter. Der er altså uro på det ydre plan, og det påvirkes vi alle af. Vi kan være glade for, at vi lever uden ydre krig i vores land. Men hvad med den indre verden? På de indre linjer kan der sagtens være krig, selvom alt det ydre ser fredeligt ud. Jeg var engang på et tilsyneladende fredeligt sted. En af beboerne sagde: ”Det er ikke, hvad det synes at være”.---Når vi mødes i kirken, er det den usynlige verden, vi retter os mod. Vi har samværet inden andagten for med de ydre ting, som kaffe og kage og fællesskab, at skabe noget godt for den indre verden hos os. Og så retter vi i andagten vores opmærksomhed mod den Treenige Gud i bøn og lovsang. Guds kraft udgår fra Jesu død og opstandelse – den er ikke en diffus kraft i naturen f.eks. Gud har rakt sin hånd ned til os i Kristus for at bringe os hjem til sig. Hver en bøn, vi beder i Jesu navn, bringer os et lille stykke nærmere frelsen og det himmelske fædreland. Alt, hvad der bringes til Kristus, er ikke det samme, som det var før. Han kan med sin kraft i Helligånden forvandle: had til forsoning og kærlighed, misforståelse til forståelse, frygt til frimodighed, hovmod og selvretfærdighed til ydmyghed, indelukkethed til åbenhed, sorg til glæde, selvmedlidenhed til fortrøstning og håb – fortsæt selv listen. Der er så meget liv at hente hos den Opstandne Kristus. Lad os huske hinanden i bønnen og stilheden – at enhver af os og hele fællesskabet må modtage helbredelse for alt det hos os, som trænger til det.

Bibeltekster:

2. Korintherbrev 4,16-18: Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en tid, det usynlige evigt.

Galaterbrevet 5,22:  Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed, selvbeherskelse.

 

Mini-prædiken 17. maj 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé. I dag vil jeg læse en tekst fra 400-500 tallet, skrevet af en syrisk kirkefader, Jakob af Sarug, fra det, der nu er det nordlige Syrien. Johannes har oversat teksten fra det gamle syriske sprog. Der er både skønhed, dybde og megen visdom i den gamle tekst. Der er stor ærbødighed over for Gud og også en afvisning af at forsøge at forstå alt i Skriften. I er meget velkomne til at tage arket med hjem til genlæsning. Teksten beskriver Jesu gerning på jorden. Derfor vil vi også høre bibeltekster, der passer til teksten.

Overskriften lyder: Om ham, i hvem der var en legion

Hen over ordene løber Guds Søns fortælling,

hvor der ikke er mulighed for den lærde at komme med fortolkninger!

 

Han kom ned som regn over tørre jorde,

og som blomster skød der helbredelser frem i hele verden.

 

Han viste alle verdenshjørner, at han selv var Dagen,

og lidelserne flygtede som skygger for Hans skønhed.

 

Med sin lære oplyste Han sjælen, som lå hen i mørke,

og med sine mange måder at hjælpe på gennemstrålede Han det legeme, som var såret.

 

Han gav liv til sjælen og helbredelse til legemet;

Han støttede, forsonede og fik den verden, som var i kaos, på benene igen.

 

Når Han så legemet forslået med sår,

helede Han det og styrkede det, og så drog han bort.

 

Han reparerede det og bragte det helende forsoning, og så tog Han afsked.

Med syndernes forladelse og helbredelse rørte Han ved den, som var lammet.

 

Han erklærede tolderen for retfærdig og lå til bords med ham,

og den kvinde, som havde konstante blødninger, lod Han stjæle sin kraft.

 

Med mudder gav Han lys til den blindes formørkede øjne,

og med sin finger åbnede Han de ører, som var holdt tillukket for hørelse.

 

Den spedalske rensede Han og til Bartimæus gav Han lys, så han kunne se.

Han var så rig, at Han åbnede ’døren’ for dem, der bar på deres syge ven.

 

Dæmonerne drev Han ud af sjælene med sit ord,

og med sin befaling sendte Han de onde ånder på flugt, bort fra menneskeheden.

 

Bibeltekster:

Mattæusevangeliet 4, 23-25

Markusevangeliet 6, 53-56

 

Mini-prædiken 12. april 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé! Vi er i påsketiden, og derfor vil vi i dag høre påskeevangeliet.

Fordi Jesus opstod, kan vi samles i dag. Gud friede os ud af mørkets magt og satte os over i sin elskede Søns Rige. Vi lever i dette rige nu.

Jeg har udvalgt nogle vers fra salmebogen, som jeg selv er glad for at kende udenad. Jeg vil anbefale at lære disse vers eller nogen andre, som siger én noget. Det er en god idé at bruge hovedet, mens man stadig er ved sine fulde fem. Så har man altid nogle filer på den indre harddisk, man kan finde frem i enhver anspændt situation – dem kan der være så mange af. Disse vers kan også findes frem om natten, hvis søvnen udebliver. Jeg har valgt et par vers om Jesu kors og Jesu navn.

DS 207: Jesus, jeg dit kors vil holde og det slutte fast i favn, mine hænder vil jeg folde og velsigne højt dit navn; lad mig finde ly og læ under dette livets træ, sig: Lad sorgen borte blive, jeg vil al din synd fordrive!

DS 208: Skriv dig, Jesus, på mit hjerte, du min konge og min Gud! at ej lyst, ej heller smerte dig formår at slette ud! Denne indskrift på mig sæt: Jesus udaf Nazaret, den korsfæsted, er min ære og min salighed skal være!

Fordi Jesus sejrede over synden, døden og djævelen, er det i dag muligt at finde nåde og nyt liv i Jesu navn. At lade sit indre bade i Guds nådes sol.

DS 421, vers 5:

Sol, som inderst luer, skønne hjerteflamme,
lad mig ret dit lys annamme,
at, som blomsten vender sig mod lysets egne,
dig jeg finder alle vegne;
lad mig så stille stå og mit indre lade i dit lysvæld bade.

 

Må Jesus Kristus komme til enhver af os, opfylde os med sin nådes lys og velsigne vores andagt. Velkomme til at tænde lys heroppe. 

Bibeltekster:

Mattæusevangeliet 28, 1-8

Apostlenes Gerninger 10, 39b-41: Ham, som de slog ihjel ved at hænge ham på et træ, ham oprejste Gud på den tredje dag og lod ham træde synlig frem, ikke for hele folket, men for os, der i forvejen var udvalgt af Gud til at være vidner, vi som spiste og drak sammen med ham, efter at han var opstået fra de døde.

 

Mini-prædiken 15. marts 2015

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé her i fastetiden på vej mod påske. Det er en dejlig tid, vi går i møde. Samtidig tænker jeg, vi alle er påvirket af den uro, som er så stor i verden for øjeblikket. Vi har mennesker blandt os, som er flygtet fra krig og ødelæggelse. Vi kan være taknemmelige for, at vi lever i et land, som for det meste er fredeligt. Men selv om vores liv også i det ydre kan forme sig roligt, så kan det jo godt på det indre plan hærges af stor nød og fortvivlelse.

Vi er kommet her i kirken for at synge og bede, for at have fællesskab med hinanden. Når vi træder ind i kirken, træder vi ind i et rum, hvor vi er favnet af En, der er større end os, af den Treenige Gud: Fader, Søn og Helligånd. Jeg har for nylig arbejdet med en tekst af Grundtvig, og jeg standsede ved sætningen: ”Arken er altid det, hvori Menneske-Aanden fries fra at drukne i Tidens Bølger”. Guds Hus er sådan en ark. Her findes en beskærmelse og et ly, som ikke engang døden kan røre. Så det er virkelig en beskærmelse, der vil og kan noget. Grundlaget for beskærmelsen blev lagt i påsken, med Jesu korsdød og sejr over døden. Jesu Navn påkaldes i denne ark, som kirken er. Når vi forlader kirken, kan vi bære arken med os, i vores hjerte. Jeg husker, at Grundtvig i en prædiken siger, at når vi knæler med bøn i Jesu Navn, så rejses der en stige fra hjertet til himlenes rige. Tænk, at vi altid, lige midt i det, vi laver, kan bede en bøn i Jesu Navn, og så er der simpelthen fri adgang opad og en vej til udfrielse. Vi er ikke buret inde i os selv eller de omstændigheder, vi står i. Vi har i Jesu Navn en vej til himlen. Når vi så i bønnen har været, om jeg så må sige, en tur i himlen, så kan vi vende tilbage med fornyede kræfter, måske med nyt perspektiv på de ting, vi skal have klaret.  

Må Herren velsigne den enkelte af os og fællesskabet i arken. Nu er enhver velkommen til at tænde et lys i døbefonten. Jesus er verdens lys og Han vil høre vores bønner.

Bibeltekster:

Apostlenes Gerninger 3, 1-11; 4,1-12 (om kraften i Jesu navn)

Salme 28,7:  Herren, min styrke, mit skjold,
på ham stoler mit hjerte. Da jeg fik hjælp, jublede mit hjerte,
jeg takker ham med sang.

 

Mini-prædiken 11. januar 2015

Hjerteligt velkommen til årets første andagt med sange fra Taizé.

Jeg fik i 2013 en andagtsbog i julegave, som hedder ’Jesus Kalder’. Jeg har nu været igennem den én gang – der er et stykke til hver dag i året. Og jeg er begyndt forfra. Jeg kan meget anbefale bogen. Fra stykket til årets første dag har jeg taget de to tekster, vi skal høre i dag. Hele formålet med andagtsbogen er at hjælpe læseren til at træde ind i Jesu nærvær og modtage Hans fred. Det er den levende kontakt med Jesus, det handler om.

Min egen erfaring er, at det er godt at indrette et sted i sit hjem, hvor man sætter sig, når man vil bede. Et fortroligt og rart sted, hvor man fx kan tænde lys og kan se på nogle ting, som kan hjælpe til at samle tankerne og falde til ro i tilliden til Jesus. Jeg er selv glad for får og billeder af Jesus med et får om halsen. Nærheden til Jesus giver fred og glæde og, som versene til i dag siger: vores sind fornyes, vores tanker påvirkes ved at være stille i bøn til Gud og læse i bibelen. Gud har så stor kærlighed til os og vil gerne vejlede os gennem hver dag. Jeg vil meget opmuntre til at indrette et bedested, hvis I ikke allerede har gjort det. Og så simpelthen tale lige ud af hjertet, hvad det er fyldt af, af svære ting og ting at takke for.

Troen næres ved at læse i bibelen og fx et andagtsstykke. Der ligger nogle nye bibellæseplaner heroppe, som man er velkommen til at tage. Der er anført et lille stykke til hver dag i året. − Ud over at bede og at læse giver det nye kræfter simpelthen at sidde stille og sole sig i Guds kærlighed. Han er vores bedste ven, og vi ved fra vores liv, at en god ven kan man fint være sammen med uden at tale hele tiden. Det er bare godt at være sammen.

Romerbrevet 12,2:

Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne.

Jeremias 29,11:

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb.

Bøn:

Herre Jesus Kristus –
Lad ingenting være vigtigere for mig
end at være i Din nærhed.
Lad fællesskabet med Dig
være centrum i min tilværelse
og udgangspunktet for alt, hvad jeg gør.
Dan mine tanker og ord efter Dit hjerte.
Hjælp mig til at hvile i stilhed i Dit nærvær,
hvad der end sker omkring mig.
Så kan jeg slippe al ængstelse
over for de opgaver, som venter,
al uro over for morgendagen og fremtiden.
Du er med i modgang og i medgang.
Tak, at Du vil være i mig altid.
Tak, at Du kan befri mig fra det
som hindrer Dit nærvær i mig.
Tak, at Du vil gøre det også nu.

(Oversat fra: Böner från S:t Davidsgården (Uppsala, 1995))

 

 Mini-prædiken 14. december 2014

Hjerteligt velkommen til december måneds andagt med sange fra Taizé. Det er snart jul,  festen for Jesu Kristi fødsel. Grundtvig siger, at påske og pinse udsprang af jul. Her blev kristendommen grundlagt. Ved det mysterium at Gud blev menneske. Han ønskede at bringe os tilbage til sig selv. Han steg ned til os for at bringe os op til sig.

Kingo beder i en julesalme om, at han må undfange Jesus i sit hjerte.  Helligånden kom over Maria, så hun undfangede Jesus. Det er et mysterium for tanken.   Alle vi andre er som Jesu disciple bestemte til i overført forstand at undfange Jesus, således at vores hjerte bliver et krybberum.  Det er også et mysterium for vores tanke. Det er det, som Jesus i samtalen med Nicodemus kalder den nye fødsel. Det er grundlæggende sket  i dåben, og det sker derefter igen og igen i vores liv. Vi skal altid vende tilbage og påny modtage det Kristus-liv, som vi fik i dåben. 

Dette liv er noget meget konkret og består fx i at bede Jesus om hjælp i enhver vanskelighed, vi møder i vores liv. Når vi beder Jesus om hjælp,  så bliver Helligånden aktiv inden i os,  og vi kan få  fred og inspiration,  nye ideer, til at komme videre i det,  vi står i. I stedet for en høj og uoverstigelig mur, som virker totalt umulig at komme over,  så kan det vise sig,  at vi tog fejl.  Der var små døre i muren,  som pludselig blev synlige. Helligånden kan give os nye øjne at se med.  I følge med Jesus er vi aldrig nogensinde alene, men vi har en trofast ven ved vores side.  Vi er friet ud af mørkets magt ind i et lyst og venligt Rige,  hvor vi er omsluttet at vores himmelske Fars omsorg og kærlighed.  Der er rigtig megen grund til at holde fest og glæde os over den evige fremtid,  Gud har givet os gennem sin Søn,  som blev født julenat.

EF. 3,16-21: Jeg beder om, at han i sin herligheds rigdom med kraft vil give jer at styrkes i det indre menneske ved hans Ånd, at Kristus ved troen må bo i jeres hjerter og I være rodfæstede og grundfæstede i kærlighed,  så at I sammen med alle de hellige får styrke til at fatte,  hvor stor bredden og længden og højden og dybden er,  og til at kende Kristi kærlighed,  som overgår al erkendelse, så I fyldes,  til hele Guds fylde nås.
Ham,  som formår med sin kraft,  der virker i os,  at gøre langt ud over alt,  hvad vi beder om eller forstår,  ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed!  Amen.

Bøn

O Herre Jesus, lad din Ånd
mig kraftig overskygge,
bered mit hjerte ved din hånd,
at du deri kan bygge,
at også jeg kan åndelig
undfange dig
og aldrig fra dig rykke!
DS 71, vers 5. Kingo

Se også DS 90

 

Mini-prædiken 16. november 2014

 

Hjerteligt velkommen til november måneds andagt med sange fra Taizé. Igen kan vi træde ind i dette stilhedens rum for lovsang, bøn og eftertanke. Vi vil i dag se frem mod advent. Vi tænder lys, for vi er skabt til lys, glæde og varme. Men der er meget mørke og megen kulde i verden. Jesus kom med kærlighed, helbredelse af sygdom, uddrivelse af dæmoner, varme, lys, glæde og nærvær. Er det virkelighedsflugt at tro på Ham? Hvad er virkeligheden i grunden? Kan alt det forstandsmæssige give os meningen med livet, kan det opfylde vort hjertes længsel efter den fuldkomne nærhed, tryghed og kærlighed? Bibelens svar er, at vi har hjemme i paradis og er fremmede i denne verden. Og længslen er en god radar for os. Den er lagt i os af Gud selv. Vi længes, fordi der er noget at længes efter. Fordi vi kommer fra Gud, er skabt af Ham og hører hjemme hos Ham. Bibelen fortæller, at Gud blev menneske i Jesus Kristus. Gud kom selv til jorden for at hente os hjem til sig. Lad os give plads i vores hjerter for længslen efter vores himmelske Far. For denne længsel taler sandt om vores himmelske oprindelse. Og fordi Kristus døde for vores synder og opstod, er vi ikke prisgivet mørket og fortabelsen. Han er den store Konge, som kom og som kommer for at hente os hjem til sig. Vi skal i dag høre om Jesu komme til Jerusalem før sin lidelse. Advent betyder ”komme”.

 

Da Jesus blev født, trådte Gud ind i historien. Det var Hans første komme. Jesus prædikede evangeliet om himmeriget og Han gjorde tegn og undere, som bekræftede sandheden af det, Han forkyndte. Jesus døde for os på korset og åbnede paradis på ny. Han opstod og dræbte dermed døden. Når Han kommer anden gang for, som trosbekendelsen siger, at ”dømme levende og døde”, så vil Han fuldføre sin gerning. Har vi Ham som vores Herre, kommer vi ikke for dommen. Han kom og Han kommer. Det betyder, at vi nu i vores liv har en masse at se frem til – det kan faktisk kun gå fremad, for det går hjemad!

 

Det er svært at forestille sig, hvordan vores liv ville have set ud, hvis dette evangelium aldrig var blevet forkyndt for os. Så ville vi stadig have været i mørket, uden håb i verden. Men nu har vi masser af håb, og vi har Helligåndens trøst og vejledning, mens vi går vores pilgrimsvandring frem mod vores sande hjem. I fællesskab med hinanden.

Mattæusevangeliet 21, 1-9: Jesu indtog i Jerusalem

Davids Salme 62,6-8: Kun hos Gud finder min sjæl ro, for mit håb kommer fra ham. Kun han er min klippe og min frelse, min borg, så jeg ikke vakler. Hos Gud er min hjælp og min ære, min sikre tilflugtsklippe er hos Gud.

Bøn:

Herre Jesus Kristus –
Lad ingenting være vigtigere for mig
end at være i Din nærhed.
Lad fællesskabet med Dig
være centrum i min tilværelse
og udgangspunktet for alt, hvad jeg gør.
Dan mine tanker og ord efter Dit hjerte.
Hjælp mig til at hvile i stilhed i Dit nærvær,
hvad der end sker omkring mig.
Så kan jeg slippe al ængstelse
over for de opgaver, som venter,
al uro over for morgendagen og fremtiden.
Du er med i modgang og i medgang.
Tak, at Du vil være i mig altid.
Tak, at Du kan befri mig fra det
som hindrer Dit nærvær i mig.
Tak, at Du vil gøre det også nu.

 Oversat fra Böner från S:t Davidsgården (Uppsala, 1995)

 

 

 Mini-prædiken 12. oktober 2014

Hjerteligt velkommen til oktober måneds andagt med sange fra Taizé. Vi skal i dag høre en beretning fra Matthæusevangeliet om tillid. Det fortælles, at Jesus en nat kommer gående på vandet hen mod disciplene, som er ude at fiske. Det er stærk storm. De tror, de ser et spøgelse, og bliver skrækslagne. Men Jesus siger: ”Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!”. Peter reagerer prompte med at udbryde: ”Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet”. Jesus siger ”Kom!”

Jeg har en ikon, som jeg er meget glad for. Den forestiller Jesus, der rækker hånden ud og griber fat i Peter. Peter vil gerne følge Jesu opfordring om at komme ud til ham på vandet. Og sålænge han ser på Jesus, går det fint. Men i samme øjeblik, han ser ned på bølgerne og mærker den stærke storm, gribes han af frygt og begynder at synke.

Jeg oplever, at når jeg har tillid til Herren Jesus, har jeg fred i sindet og i hjertet og får hjælp til at løse de opgaver, jeg står i. Men gribes jeg af tvivl, vantro og frygt og begynder at forvilde mig ind selvtilstrækkelighedens labyrint, så mister jeg modet, glæden og freden.

Der står en kamp om hjertets tillid i os alle. Hvem vælger vi at stole på? Bibelen opfordrer os til at fatte mod og stole på Herren. Og gribes vi af frygt, vantro og mistillid, som vi uvægerligt vil gøre, så lad os følge Peters eksempel og råbe om hjælp, så Herren Jesus kan gribe fat i os! I beretningen i evangeliet råber Peter til Jesus, da han bliver bange og begynder at synke. Han råber ”Herre, frels mig!” Og straks rækker Jesus hånden ud og griber fat i ham.

Vi hører sammen med de første disciple i et fællesskab, som strækker sig bagud gennem århundrederne helt tilbage til Jerusalem. Vi er sammen med dem i den store menighed af troende gennem alle tider. De står nu for Guds trone i himlen, vi er på vej til det himmelske fædreland. Jesus kalder til at tro på Ham som Herre og Frelser og til at få del i det evige liv. Guds rige virker allerede nu iblandt os, for Helligånden viser os, at Kristus er opstanden og har overvundet synden, døden og djævelen, og at Han er her hos os. Derfor har vi intet at frygte – Han holder os fast.

Matthæusevangeliet 14,22-33: vandringen på søen

Esajas 41,10: Frygt ikke, for jeg er med dig, fortvivl ikke, for jeg er din Gud. Jeg styrker dig og hjælper dig, min sejrrige hånd holder dig fast.

 

Mini-prædiken 14. september 2014

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé. Nu i sensommeren, hvor de første efterårsfarver er kommet til syne.

Vi skal i dag høre vers fra bibelen om trygheden hos Gud, som er vort hjertes klippe – uanset om det er ferietid eller hverdag. Han er uforanderligt den samme, hos hvem vi kan finde hvile. Tryghed og hvile er god basis og udspring for glæden. Og der er altid noget at glæde sig til i følgeskab med Jesus Kristus og i det fællesskab, som skabes her med Ham i centrum. Vi er på vej gennem vores livs dage hver især. Uanset hvilken slags dag, det er for den enkelte af os lige nu, så har vi det glædelige håb, at vi er på vej til Herren, og en dag skal vi se Ham ansigt til ansigt.

Heraf udspringer en glæde, som aldrig ophører, og som her og nu kan oplyse og trøste det sind, som er plaget af angst og forfærdelse. Vi er ikke alene med os selv. Kristus er os nærmere end vi er os selv, og Han er større end vores tanker og kan derfore bevare vores hjerte og vores tanker hos sig. Lad os huske hinanden i bønnen. Jesus Kristus velsigner vores fællesskab med sit nærvær midt iblandt os.

Når stilheden kommer – de 10 minutter midtvejs i andagten – er det en mulighed at bede Jesusbønnen. Eventuelt den korte form, hvor man beder ”Herre Jesus” på indåndingen, og ”forbarm dig” på udåndingen. Det er tit svært at koncentrere sig, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Stille og roligt kan man igen og igen vende sin opmærksomhed til at bede denne lille bøn. Jesus kommer tilstede, når man påkalder Hans navn. En af de græske kirkefædre har engang sagt: Jo mere regnen falder på jorden, des blødere bliver jorden. På samme måde glæder Kristi hellige navn vort hjertets jord, jo mere vi påkalder det (Hesychius af Vatos)

Salme 131,2: Men jeg har fundet hvile og ro i dig. Som et lille barn er trygt hos sin mor, har min sjæl fundet hvile hos dig.

Salme 73,26: Om end min krop og mit hjerte forgår, så er Gud for evigt mit hjertes klippe og min lod.

****************************************

BØN

Herre – tak fordi du fører mig ind i stilhed og hvile i Din nærhed.Du har omsorg for mig og vil føre mig stadig dybere ind i Din kærlighed. I stilheden og fællesskabet med Dig vil Du sige til mig, at Du elsker mig mere, end jeg kan fatte.

Tag derfor hånd om mig: Du kan befri mig fra det, som hindrer Kærlighedens og Livets kilde i at vælde frem og frit strømme i mit liv, i hele min eksistens.

I Dit nærvær findes livets og helbredelsens kræfter, som til stadighed fornyer og gør mig til et mere helt og ægte menneske.

I Dit nærvær bliver jeg udrustet til enhver kærlighedens gerning.

Hjælp mig derfor til at forblive i Dig, så Din kærlighed og Dit lys kan gennemstrømme hele mit liv.

Oversat fra Böner från S:t Davidsgården

 

Mini-prædiken 2. juli 2014

Hjerteligt velkommen til juli måneds andagt med sange fra Taizé. Sidste gang, vi mødtes, havde det lige været pinse, og vi hørte bl.a. et vers fra NT, hvor der står, at Guds kærlighed er udøst i vore hjerter ved Helligånden. Nu kan vi så grunde lidt over, hvad hjertet er for en størrelse. I den bibelske betydning har hjerte ikke så meget at gøre med den romantiske forståelse, hvor hjertet mest forbindes med følelserne. I bibelen er hjertet udtryk for det dybeste i mennesket, centrum for vores vilje og for den person, vi er. Det er i hjertet, at vi møder Gud. Her, i det dybe hjerte, som vi ikke selv kan kende fuldt ud endsige gennemskue, her er vi kendt af Gud. Her hvor vi mange gange er en gåde for os selv, her er vi kendt og gennemskuet af Gud. Men med kærlighedens blik. Ikke et nedladende blik, sådan som vi mennesker kan se på hinanden – gennemskuende og dømmende. Sådan er Gud ikke. Gud vil beskærme os og hjælpe os, på hjertets dybe plan.

Romerbrevets kapitel 8 er et fantastisk kapitel, og her kan vi bl.a. læse om den kamp, vi som mennesker er sat ind i mellem det kødelige og det åndelige. Det kødelige – det er alt det i os, som søger sit eget, som siger, mig, mig og atter mig, og jeg er i grunden Gud og centrum i verden. Det kødelige er det i os, som hverken kan eller vil knæle og tilbede Gud. Men vi er Gudskelov ikke overladt til os selv og det kødelige: Vi har fået Helligånden som gave i dåben, og Han arbejder i os og gør modstand mod det kødelige. Jo mere vi påkalder den treenige Gud, jo mere hjælp får vi fra Helligånden til at kæmpe mod det kødelige. Det kaldes også ”det gamle menneske”. Det skal druknes hver dag, så det nye menneske kan stå op med Kristus til et liv i frihed og tak til Gud. Vi ved ikke selv, hvad vi skal bede om, men det véd Ånden. Det skal vi høre et vers om i dag. Og så skal vi høre et vers fra Salmernes Bog i GT om at søge Herren og finde glæde i hjertet.

Salme 37, 4: Find din glæde i Herren, så giver han dig, hvad dit hjerte ønsker.

Romerbrevet 8,26: Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke.

********

Grundtvigs morgenritual

Det hellige korstegn både for mit ansigt † og for mit bryst †

draget i den hellige dåb i Jesus Kristus Navnet

1)      til fuld og klar skilsmisse mellem mig og den onde

2)      og til et evigt vidnesbyrd om, at jeg hører dig til, korsfæstede og genopstandne Herre og frelser, Jesus Kristus,

vor guddommelige forløser fra synd og død og Satans rige,

1)      ikke med sølv eller guld,

2)      men med dit eget dyrebare blod, som du udgød for os i urtegården* og på korsets træ

til syndernes forladelse og til genløsning af dit ejendomsfolk dygtigt og flittigt til al god gerning. Amen

*Getsemane have

Mini-prædiken 4. juni 2014

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé. Vi er på vej mod pinse, festen for Helligåndens komme. Derfor kan vi passende tænke lidt på Helligåndens gerning i dag. Vi kan sige til hinanden: ”Kom indenfor i varmen!”. Det er måske noget sjovt noget at sige her på en sommerdag. Men kulde og varme er så mange slags, og man kan godt gå og fryse, selv i 30 graders varme. Hvis man mangler fællesskab, accept og kærlighed, hvis man føler sig ensom og fremmed i verden. Her i Guds hus skulle der gerne være hyggeligt at være, i den bedste betydning af ordet ”hyggeligt”. ”Hyggelig, rolig, Gud, er din bolig”, synger Grundtvig. Ja, for her er vi alle lige for Gud. De skel, der ellers sættes op i verden, hører ikke hjemme her. Vi er alle lige højt elskede af vores Himmelske Far, og Han ønsker at samle os alle ind i et kærligt fællesskab, med vores broder, Jesus Kristus, i centrum. Gennem Ham er vi befriet fra alle dødskræfter og frostsprængninger. Er Guds Hus sådan et varmt sted, så er det Helligåndens gerning.

 

Her kan vi alle opvarmes i Guds nådes sol. Er vi tyngede af noget, vi har gjort galt, kan vi bringe det ind i lyset og i bøn fortælle det til Gud, og Han vil tilgive, rense og helbrede. Vi kan i bønnen bringe Ham vores tak for det gode, vi har oplevet. Jesus Kristus er verdens lys, og når vi opvarmes og oplyses af Ham, kan vi i kraft af Ham give genskin af Hans lys, når vi går ud herfra. Og alt dette er Helligåndens gerning. Det er Helligånden, der gør, at vi kan erfare varmen og glæden ved at høre til her i Guds Hus. Det er Helligåndens gerning, at Jesus Kristus er midt iblandt os. Ja, Helligånden er Herrens andet Jeg – ét med Ham, som den tredje person i Treenigheden. Må Helligånden velsigne vores fællesskab og den enkelte af os.

Johannes’ Første Brev 1,7: Hvis vi vandrer i lyset, ligesom Gud er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd.

Romerbrevet 5,5: Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os.

****************************

 

 Mini-prædiken 7. maj 2014

Hjerteligt velkommen til andagt med sange fra Taizé. Nu har vi fejret påske og er på vej mod Kristi Himmelfartsdag, som er i slutningen af maj i år. Vi har fejret påske med det vidunderlige budskab om Jesu opstandelse. Jesus viste sig flere gange for sine disciple efter sin opstandelse. Vi skal i dag høre om Thomas, en af disciplene, som ikke var tilstede, da Jesus første gang stod midt blandt sine venner. Da Jesus igen er hos dem, siger Han til Thomas: ”Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror”.

Det er jo vores situation i dag. Vi står i et valg, for intet, der har at gøre med den åndelige verden, kan bevises, altså måles og vejes. Valg har med tillid at gøre. Det kan være en befrielse at komme dertil, at man opgiver at gennemtænke de største mysterier! Det kan opleves som frihed at sige til Gud: ”Jeg tror, du er mere virkelig end mig. Kom og vær hos mig som den, du virkelig er, og lad mig ikke sidde fast i en forestilling og i en tro på en gud, jeg selv laver. Jeg forsager den falske trang til sikkerhed i mig selv”. Det kan sætte fri at konstatere, at Han er min Skaber, jeg er skabning, og derfor har jeg livet i kraft af Ham. Det betyder også, at Han kender mig bedre end jeg kender mig selv.

Jesu død og opstandelse betyder, at vi ved tro på Kristus har evigt liv allerede nu og ikke i den dybeste forstand af ordet skal dø – d.v.s. legemet skal dø, men ikke sjælen og ånden. I vor dybeste eksistens er vi altid hos Gud. Og Han er os nærmere end vi er os selv. For ved Dåben tog Han bolig i vort hjerte, og hver gang vi beder, modtager vi aktivt Hans liv og Hans frelse og får kræfter til alt, hvad dette liv byder på af udfordringer. Den lille bøn ”Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig” er en nem måde at være i kontakt med Herren Jesus på. Bønnen varmer hjertet og bryder de frosne kilder op, så der kan rinde en stille strøm til frelse og befrielse ved det liv, som Kristus til stadighed vil give os.

Johannesevangeliet 20,24-29

Davids Salme 31, 15: Men jeg stoler på dig, Herre, jeg siger: Du er min Gud.

 

Mini-prædiken 2. april 2014

Hjerteligt velkommen til andagt her før påsketiden. Når vi mødes igen i maj, er vi på den anden side påsken. Det er årets højdepunkt i kirkeåret, vi står overfor. Da jeg sad i kirken og øvede orgel fornylig, lagde jeg for første gang rigtigt mærke til krucifikset, som er placeret øverst oppe over prædikestolen. Denne placering taler for sig selv om korsets betydning i den kristne tro. Paulus siger, at han ikke vil vide af andet end den korsfæstede Kristus. Fordi Kristus ved sin lidelse, død og opstandelse overvandt døden for os, har vi adgang til det tabte paradis.

Vi kan igen i dag glæde os over Michalas ikon med englen Gabriel og Kirsten Olsens ikon med Kristus som den opstandne Konge. Kirsten har desuden i dag medbragt flere ikoner med motiver fra lidelseshistorien. Hvis I ikke allerede har set dem, kan det lade sig gøre, når vi er færdige med andagten. De er med til at gøre denne andagt særligt højtidelig. Vi må tilbede den hellige Gud og takke Ham for den mægtige gerning, Han gjorde, da Han sendte sin Søn til frelse for os. Og vi må tilbede Kristus, at Han var villig til at adlyde sin Himmelske Fars vilje og gå i døden, så vi kan få livet. Så vi ligesom Jesus kan kalde Gud vores Far.

Vi kan nu komme til Gud og bekende vores synd og få tilgivelse. Der er altid en ny start, når vi har fejlet. Der er altid en åben vej til Gud, og Hans hjerte er fuldt af kærlighed til os. Det er et mysterium for tanken. Men der er liv og kraft i den virkelighed, som Kristus har vundet til os. Kraft både til at leve med fred og dø med fred, til at leve med vore medmennesker i fred. Og udsigt til himlen. Læsningerne i dag er taget fra Johannes-evangeliet, fra tiden op til Jesu lidelse.

Johannesevangeliet 12,32-33: ”Når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig”. Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.

Johannesevangeliet 14,1-3: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jer er.

 

Mini-prædiken, 5. marts 2014

Hjerteligt velkommen til andagt i det spirende forår! Der er grund til at glæde sig over, at naturen vågner op til dåd igen. Vi skal i dag fokusere på noget af det, der er godt at få ryddet af vejen, så vi også kan få nyt liv og energi: selvmedlidenhed!

Hvem af os kender ikke til det at have ondt af sig selv! Det kan der såmænd være mange og vægtige grunde til, og jeg tror ikke, at det kan undgås at få ondt af sig selv. Udfordringen består i, hvad vi gør, når selvmedlidenheden stikker sit hoved frem. Jeg ved fra mig selv, at den kan være ganske lammende og føre til, at jeg ender som våd karklud. I den tilstand er det svært at foretage sig noget, det være til glæde for mig selv eller andre. Jeg har funderet lidt over, hvad den egentlig gavner – selvmedlidenheden. Naturligvis er det vigtigt at registrere, når noget gør ondt. Hvis man ikke gør det, kan man ikke tage ansvar for, at denne smerte er min. Der kunne siges meget her, men jeg prøver at fokusere på selvmedlidenheden. Det er vigtigt ikke at blive hængende i den.

Det er her det kristne budskab kommer ind: jeg er ikke alene med min smerte! Og venner, det er et helt igennem fantastisk budskab, for det er sandt, at når jeg åbner mig for Jesu nærvær midt i det, der er svært, så strømmer der nåde og lys ind i mit liv. Perspektivet forandres, jeg løftes ud af dyndet, og jeg får på ny fodfæste på grundvolden. Grundvolden Kristus. Vi er lige netop begyndt på fastetiden, og vejen går nu for Jesus frem mod korsdøden langfredag. Og vi har hørt det igen og igen: Han blev ikke liggende i graven. Men det er ikke blot tomme ord, derfor skal vi høre dem igen: en revolutionerende virkelighed og en kraft, der trodser alt, ligger gemt her! Den indløses til udfoldelse i vores liv ved bøn til Jesus Kristus om at komme nær med sin hjælp. Enkelt og ligetil! Medlidenhed med os selv hjælper ikke, men hjælp fra Kristus gør! Vi sættes på ny fri til at leve i verden og gøre det, som vores liv nu består af. I kærlighed til Gud og næsten. Læsningen til i dag beskriver en håbløs situation med bl.a. misvækst. Lige efter følger en lovprisning af Herren. Det gjorde indtryk på mig, og det eksempel er værd at følge. Det er der nemlig liv i!

Bibeltekst:

Figentræet sætter ikke blomst, vinstokken bærer ikke frugt; olivenhøsten slår fejl, marken giver ingen afgrøde. Fårene er forsvundet fra folden, der er intet kvæg i indhegningen.

Jeg vil juble over Herren og fryde mig over min frelses Gud. Gud Herren er min styrke, han gør min fod let som hindens og lader mig løbe over højderne.  Habakkuks Bog 3,17-19

 

Mini-prædiken 5.2.2014

Hjerteligt velkommen til februar måneds andagt med sange fra Taizé.

Vi skal i dag høre et ord fra Ordsprogenes Bog i det Gamle Testamente. Det lyder: Hellere være sen til vrede end være krigshelt, hellere beherske sig selv end indtage en by (Ordsprogenes Bog 16,32).

Ordet fik mig til at tænke på følgende vending, som jeg husker fra min barndom: ”Den, som har overvundet sig selv, har overvundet en stad”. Vendingen er måske en folkelig videreudvikling af ordet fra Bibelen. Ordene understreger, hvor uhyre svært det er at overvinde sig selv. Vi ved, at vi kan være vores egen værste fjende, og at et hus i splid med sig selv ikke kan bestå.

De, som stifter fred, skal kaldes Guds børn, siger Jesus. Derfor priser Han dem salige (Matthæusevangeliet 5,9). Hvordan får vi denne fred i hjertet sammen med viljen til at virke for fred? Det gør vi ved hver eneste dag at overgive os til Kristus. Han er vores Fred, og vores sag ligger trygt hos Ham. Han vil kæmpe for os, og så kan vi stille og roligt passe vores ting. Det betyder ikke, at to og to er fem, og at vi ikke må have nogen mening om noget. Men – vi behøver ikke hele tiden kræve vores ret for at undgå at tabe ansigt. På vores ansigt er nemlig tegnet korsets tegn ved dåben, og dette tegn bærer vi altid. Det viser hen til den fred med Gud, som Kristus købte med sit blod. I den fred er vi beskærmede, og i den fred kan vi møde andre med sindsro. Der går ikke skår af os ved at indrømme fejl. Det er uundgåeligt at fejle, og det bør være naturligt at indrømme fejlene.

Beder vi hver dag Jesus sætte sig på vort hjertes trone, så har vi dermed bedt Ham om at beherske os. Det er nok den eneste måde, vi kan beherske os selv på. Og så er magten i de rette hænder.

Bibeltekster:

Hellere være sen til vrede end være krigshelt, hellere beherske sig selv end indtage en by. Ordsprogenes Bog 16,32

Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Matthæusevangeliet 5,9

 

Mini-prædiken 8.1.2014

Hjerteligt velkommen til den første Taizé andagt i det nye år. Jeg har på det sidste lyttet til Johnny Cash’ gospelsange, og i dag vil jeg gengive noget af det, han siger ved en koncert. (Se http://www.youtube.com/watch?v=oLHFsJXBO80)

Johnny Cash har sunget mange gospelsange – bl.a. ”I saw A Man”. I sin indledning til sangen – ved en af sine koncerter – siger han sådan her: ”Hele mit liv har jeg troet på, at der findes to stærke magter i verden, det gode og det onde, det rigtige og det forkerte, eller sagt med andre ord: Gud og djævelen. Gud er selvfølgelig magt nummer 1, men magt nummer 2, djævelen, tager over ind imellem. Han kan gøre tingene temmelig barske for en, når han tager over. I mit liv har jeg kæmpet mod ham, jeg har slået ham, jeg har sparket og revet ham. Når jeg ikke havde kræfter til at sparke ham, ignorerede jeg ham. Her på det sidste har vi uden tvivl gjort djævelen temmelig vred, for vi har i vore shows nævnet Guds navn og talt om Jesus, Moses, Profeten Elias og selv Paulus og Silas og Johannes Døberen. Vi har sikkert gjort djævelen ret arrig, og han kommer nok efter mig igen, men jeg er parat, og i mellemtiden vil jeg synge denne sang til ære for magt nummer 1”. Og så synger Johnny Cash ”I saw A Man”. Den handler om den opstandne Jesus, som vil bringe os hjem i sit Rige.

At mene at Gud har en personlig modstander er ikke populært i vores tid. Vi er blevet påvirket til at tænke rationelt. Der er bare det ved det, at forstanden hverken kan bevise eller modbevise noget som helst inden for det åndelige område. Vi må overveje, hvad der er værdigt til vores tillid. Det er bibelens budskab, at Guds modstander var på færde fra begyndelsen og søgte at sprede tvivl hos de første mennesker – tvivl og mistillid til Gud og Hans gode vilje med dem. Der er en, der har sagt, at djævelens bedste trick er at få os til at tro, at han ikke eksisterer. Det er der megen visdom i, for hvis han kan operere fuldstændig ugenert i mørket, så har han jo frit slag. Så bliver han ikke forsaget, sammen med alle hans gerninger og alt hans væsen, sådan som vi siger ved indledningen til trosbekendelsen ved søndagens gudstjeneste. Det er i denne forsagelse, at børnene døbes og vi selv er døbt. Og i den forsagelse skal vi som kristne leve. Vi skal ikke ’male fanden på væggen’ – så bliver alt det med fanden bare interessant, og det er lige så slemt som at nægte hans eksistens. Men en nøgtern og jævn forsagelse er god.

Vi bliver aldrig klogere end Paulus, som om nogen kendte til den åndelige kamp. Vi skal i dag høre hans rådgivning i bibelteksten.

Johnny Cash understreger, at Gud er den stærkeste magt i verden. Vi læser i Ny Testamente, at Jesus uddrev dæmoner og dermed gav Guds fred tilbage til mennesker. Disciplene uddrev dæmoner i Jesu navn. ’Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen’ må den dag i dag give tabt over for Jesu almagt. Vi kan ikke gennemskue disse kampe, og vi kan ikke selv udkæmpe dem. Men en ting er sikker: vi kan til stadighed overgive os i Guds hånd og påkalde Jesu Navn. Så er vi beskyttede mod djævelens angreb og raseren. Han ved, hans dage er talte, og at hans tid er begrænset. Begrænset fordi Jesu sejr en dag vil blive synlig og Guds rige vil bryde igennem ved Kristi genkomst. Derfor har vi intet at frygte men kan af hjertet prise Gud. Det er et godt grundlag at begynde det nye år på.   

Bibeltekst: Paulus brev til Efeserne kapitel 6, vers 10-18: I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den Ondes brændende pile. Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det.

 

Mini-prædiken 4.12.2013

Hjerteligt velkommen til december måneds andagt med sange fra Taizé. Vi er kommet ind i adventstiden og ser frem mod jul. Derfor vil mini-prædikenen i dag handle om julens budskab. Hvad betyder det, at Jesus blev født ind i verden, og hvilken mening kan det give ind i vores daglige liv?

Betydningen og meningen kan udmøntes i sætningen: vores hjerter må ikke forfærdes. Det er påbud fra Jesus selv, og dem skal vi høre i bibellæsningen senere. Vores hjerter må ikke forfærdes, for Gud har ført os ud af mørkets magt og sat os over i sin elskede Søns rige. Det er, hvad jul betyder, sammen med påsken. Det har virkning for enhver af os ind i vores dagligdag. Når vi møder udfordringer, som synes uoverskuelige, skal vi høre Jesu ord: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Det er stærke ord, og de vidner om, at Jesus selv kendte til angst. Inden Han kom til Jerusalem, til sin egen død, blev Han grebet af sorg og angst og Han sagde til sine disciple: ”Min sjæl er fortvivlet til døden”. Til Gud sagde Han: ”Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil”. Og: ”Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor jeg er nået til denne time”. Jesus vidste, at pinsel og død ventede Ham. Men Han ønskede at gå gennem døden for os, for at vi kan få livet ved Hans død. Og det gælder hver eneste dag, at vi kan modtage livet, fordi Han har vundet livet til os med sit dyrebare blod. Det eneste, vi skal huske, er at kalde på Ham. Kalder vi på Ham, vil Han komme og vende bekymring til fortrøstning, uro til fred, sorg til glæde. Helligåndens kraft virker, når vi beder til Jesus. Lad os derfor være ”brændende i ånden…glade i håbet, udholdende i trænglen, vedholdende i bønnen”. Så vil vi eje en glæde og en fred, som er dybere end nogen psykisk følelse. Følelserne kommer og går, som vinden blæser. Men Guds fred består, når vi påkalder Jesu Navn. Det er den virkelighed, der brød ind i vores verden, da Guds Søn blev menneske. Påsken kronede værket, og vi lever i pinsens virkelighed, hvor vi ser frem mod Guds Riges fuldendelse i herlighed. Glædelig advent!

 

Johannesevangeliet kapitel 14, v. 1-7: Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen. Thomas sagde til ham: ”Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?” Jesus sagde til ham: ”Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham, og har set ham.”

Brevet til menigheden i Kolossæ 1,13: Gud friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige.

 

Mini-prædiken 6.11.2013

Hjerteligt velkommen til november måneds andagt med sange fra Taizé. Nu er det blevet ret mørkt her om eftermiddagen. Så kan vi glæde os desto mere over lysene, vi tænder. Mest af alt over det lys, som også kan oplyse vores indre: Jesus Kristus. Introduktionen i dag skal handle om den forskel det gør, når Han får lov at komme i kontakt med det mørke og problematiske i vores sind.

Vorherre Jesus Kristus er den, der skaber nyt. Hvis vi lukker Ham ind i vores urolige tanker, sker der noget – for med Ham følger freden, og de urolige tanker mister deres magt. Hjertet er som et rum. Når vi vil prøve at klare vores problemer på egen hånd, kan problemerne hobe sig op dynge på dynge, og tynge vores hjerte. Får Jesus Kristus lov at komme ind, - Fredens Fyrste er et af Hans navne, - så kan det ske, at alle de urolige tanker bliver som gammelt støv og visne grene, som Han blæser væk med sin Helligånd. Han siger: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”. Det kan opleves meget konkret. Med freden kan følge en klarhed og et nyt perspektiv på tingene. Da Jesus engang sejlede på Genezaret Sø med sine disciple, og det blæste op til en voldsom storm, truede Han ad stormen, og bølgerne lagde sig. Således kan Han også få bølgerne i vores hjerte til at lægge sig. Hans nærvær er den største gave og den største styrke.

 

Bøn: Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng! (DS 192 v. 7)

Mattæusevangeliet 12,28: : ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile”.

Mattæusevangeliet 8,23-27: Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: ”Herre, frels os! Vi går under!” Men han sagde til dem: ”Hvorfor er I bange, I lidettroende?” Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: ”Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?

 

Mini-prædiken 9.10.2013

Hjerteligt velkommen til oktober måneds andagt med sange fra Taizé. Vi er på vej ind i efteråret med det vejr, der hører denne årstid til. Her er nogle tanker fra en dejlig morgen-cykletur. Tågen lå over øen, men solen var ved at nå op på himlen og begyndte at opløse tågen. Senere blev luften helt klar. Jeg kom til at tænke på, at dette mindede om den åndelige verden. Her kan tåger også drive ind over sjælen, så det kan være umuligt at se noget som helst. Grundtvig beder i en salme til Helligånden på denne måde: ”Driv sorgen fra vor sjæl og tågen fra vort øje”. Ligesom solen i den fysiske verden kan drive tågen væk, brænde den bort og opløse den, sådan kan også Helligåndens varme og glød få tågen til at forsvinde. Jesus kaldes i bibelen ”Solopgangen fra det høje”. Når tågen lægger sig om vores hjerte, kan vi gennem bønnen sætte os i solen og lade dens stråler gøre sin gerning: hver bøn til den treenige Gud betyder, at der åbnes op til solens stråler. Han er selv solen, og vi må varme os i Hans nærhed. At bede er egentlig at sætte sig i solen og lade sig opvarme. Det er at være sammen med sin bedste ven, som har magt til at beskærme, til at give vejledning, til at frelse os.

DS 302,vers 1:
Gud Helligånd! o kom
med klarhed fra det høje!
Driv sorgen fra vor sjæl
og tågen fra vort øje!

DS 750, vers 7:
Du soles sol fra Betlehem!
Hav tak og lov og pris
for hvert et glimt fra lysets hjem
og fra dit Paradis!

Lukasevangeliet kapitel 1, vers 78-79:
Jesus kaldes ”solopgangen fra det høje” som ”vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge”.

Salme 84, vers 12: For Herren er sol og skjold,
Herren giver nåde og ære.

***************************************

 

 Andagt med sange fra Taizé, 11.9.2013

Hjerteligt velkommen til september måneds andagt med sange fra Taizé. Vi er i tiden efter pinse, og vi har de sidste gange fokuseret på Helligånden. Helligånden vil i vores liv skabe glæde, fred, tålmodighed, overbærenhed, mildhed – samlet i ét ord: kærlighed. For at disse ting kan fremelskes i vores liv, er det nødvendigt, at vi holder os nær til Kristus. For kun i fællesskab med Ham kan vi modtage livet fra Helligånden. Jesus sammenligner sig selv med Vintræet og os med grenene. Når vi lever som grene på Vintræet, modtager vi den saft, som løber gennem træet, og den saft er Helligånden. Hvordan i praksis modtage denne kraft?

Det handler om en daglig forsagelse og overgivelse til Kristus, den gode Hyrde. Vi har tidligere været inde på den Korssignelse, Grundtvig brugte ved andagter i sit hjem. Vi vil se på den igen. Korstegnet for pande og bryst blev slået i dåben. Dyr kan øremærkes, så man kan se, hvem der ejer dem. Det er på lignende måde med korstegnet: det siger, hvem vi tilhører. Vi befinder os ikke på en mark i den ydre verden, men på den indre slagmark i den åndelige verden. Her er det afgørende, at vi tilhører Kristus. For at Han kan beskytte os og værne os mod den onde og det onde. ”…til et evigt vidnesbyrd om, at jeg hører dig til, korsfæstede og genopstandne Herre og Frelser, Jesus Kristus”. Sådan hedder det i Korssignelsen.

Når vi slår korsets tegn for pande og bryst, så gentager og bekræfter vi det, som skete i dåben. Vi tilslutter os aktivt, at vi gerne vil tilhøre den korsfæstede og opstandne Herre og Frelser. Jesus Kristus ønsker at give os et rigt liv, både nu og i evighed, og det kan Han gøre, når vi byder Ham ind i vores liv. Når vi hver dag beder Ham indtage pladsen på vort hjertes trone og være vores mægtige Hyrde til beskyttelse mod den onde og det onde, som kommer indefra os selv og også kan møde os i den ydre verden. Vi er prisgivede i os selv. Vi ejer ikke livet, og vi har ikke forstand og dømmekraft i os selv til at vurdere alle de impulser, som strømmer til os fra den åndelige verden. Lad os takke Ham fordi Han døde og opstod for at være vores Hyrde i evighed.

Johannesevangeliet kapitel 15, vers 1-5:
(Jesus siger): Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer meget frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.

Johannesevangeliet 10, 11-15:
(Jesus siger): Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene. Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene. Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit liv til for fårene.

 

Mini-prædiken ved Taizé-andagten 14.8.2013

Hjerteligt velkommen til august måneds andagt med sange fra Taizé. Her efter pinse har vi været inde på den måde, Helligånden arbejder på – gennem fx bønnen. Det er også Helligåndens kompetence at afsløre synd. Ordet synd kommer af sund – noget, der skiller to dele fra hinanden. Synd skiller os fra Gud. Der er i os noget, som er vendt bort fra Gud, og det vil blive ved at gøre sig gældende, så længe vi lever.

Vi har i vores tid modstand mod at høre om synd, men det er faktisk ”synd for os”. For kun ved at leve vores liv i et helt nært fællesskab med Kristus, kan vi modtage Helligåndens kraft, fred og glæde. Det er ikke mørkt, trist og livsfornægtende at forholde sig til synd og syndsforladelse. Tværtimod er det livsbekræftende og fantastisk befriende. Vi kan bede Helligånden hjælpe os med at sætte spotlight på det i os, der måske hindrer den fulde overgivelse til Kristus og alt det, Han vil give os. Med den fulde overgivelse mener jeg den daglige overgivelse til Hyrden. Han ønsker at beskærme os som en hyrde passer på sine får, og Han vil styrke os med sit nærvær gennem sit ord og sin Helligånd. Det er et stort og udødeligt liv, Han vil give os – så vi hver dag er parat til at dø og gå hjem til Ham. Vi ved jo ikke, hvornår vi skal dø. Og vi skal med Ham i hånden ikke frygte døden. Han har vundet over den og desuden over synden og djævelen – tilsammen de tre ærkefjender, som hver dag vil gøre livet besværligt for os. Men hos Ham mister de deres magt. De blegner, og vi kan smile – om det også somme tider er gennem tårer. Vi må dø, vi ejer ikke livet i os selv; men Kristus lever, og med Ham har vi livet i evighed. Og over dagen i dag og alle de kommende dage vil Han være vort lys.

Davids Salme 103, vers 1-5:

Min sjæl, pris Herren, alt i mig skal prise hans hellige navn. Min sjæl, pris Herren, glem ikke hans velgerninger! Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme. Han udfrier dit liv fra graven, han kroner dig med godhed og barmhjertighed. Han mætter dit liv med gode gaver, du bliver ung igen som en ørn.

1. Thessalonikerbrev, kapitel 5, vers 9-10:

For Gud har ikke bestemt os til at rammes af hans vrede, men til at opnå frelsen ved vor Herre Jesus Kristus, som døde for os, for at vi, hvad enten vi er vågne eller sover, skal leve sammen med ham.

Kontakt med henblik på samtale og/eller forbøn:

Elisabeth: eagl1911@gmail.com; tlf. 2641 4738

Johannes: jbg@km.dk; tlf. 8659 6001

 

Mini-prædiken ved Taizé-andagten 10. juli 2013

Hjerteligt velkommen til juli måneds Taizé andagt her i Tranebjerg Kirke. Jeg vil gerne fortsætte, hvor vi slap sidste gang, og sige noget mere om Helligåndens gerning. Vi har fejret pinse, og vi lever i pinsens tid, altså den tid, hvor vor Far i Himlen og Jesus Kristus er nærværende gennem Helligånden. Guds rige er midt iblandt os, ved Helligåndens kraft.

Hvordan får vi del i denne kraft? Det gør vi gennem bønnen. Mange mennesker, jeg selv medregnet, har erfaret, hvordan forbøn hjælper. Jeg tror, Gud har besluttet, at vi skal bede for hinanden, og på den måde vil Han hjælpe os. Hvis vi beder for et andet menneske, så lytter Gud, og Han svarer på den måde, som er bedst. Vi kan ikke gennemskue, hvad der er bedst for os. Måske er det noget helt andet, end det vi først havde forestillet os. Gud er ikke en automat, man kan trække en bønhørelse hos. Han ønsker at bo i vores hjerte og sidde på tronen der, i centrum af vores eksistens. Hvis Han får lov til det, så er der aldrig langt til at erfare Hans fred, som overgår al forstand. Vi kan hjælpe hinanden med at holde dette fokus fast, og det kan vi gøre gennem bønnen. Når vi om lidt er stille og gennem sangen og i stilheden bringer vores tak og vores bekymring til Gud, så kan vi også bede for hinanden. Vi er samlet her, mennesker med forskellige liv, og vi har alle vores bagage med os. Noget af det er tungt og har brug for at blive lettet gennem bønnen. Vi kan altså bede for hinanden i stilheden.

Der er også en anden mulighed. Jeg har længe tænkt på at tale om dette, og det ligger mig meget på sinde at sige, at der er et stående tilbud om forbøn fra Johannes og mig. Det kan være før eller efter andagterne. Man kan også ringe eller sende en mail og aftale et møde. Ingen skal holde sig tilbage og føle, at de er til besvær, for sådan er det ikke. Vi mangler nok i vores del af kirken en tradition for at gøre brug af forbønnen. Man gør meget ud af forbøn i mange kirker, og det forlyder, at bønnen hjælper. Så hvorfor ikke lukke Guds velsignelse ind gennem bønnen? Det er såre enkelt og ligetil. Men det kræver måske ydmyghed både hos den, som ønsker forbøn og den, som beder. Samtidig vil jeg understrege, at Johannes og jeg har meget brug for forbøn til vores liv, både i kirken og vores familieliv med vores udviklingshæmmede datter. Vi må alle række vore tomme hænder frem og bede om Guds hjælp.

Må Gud velsigne vores fællesskab. Der er som sædvanlig mulighed for at tænde lys heroppe, og Majken vil indlede med orgelspil.

Filipperbrevet 4,6-7: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.

Lukasevangeliet 11,9-13 hvor Jesus taler til sine disciple: Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for. – Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!

Kontakt med henblik på samtale og/eller forbøn:

Elisabeth: eagl1911@gmail.com; tlf. 2641 4738

Johannes: jbg@km.dk; tlf. 8659 6001

 

Mini-prædiken ved Taizé-andagten 12. juni 2013

Det er ikke længe siden, vi fejrede pinse: festen for Helligåndens komme og for kirkens fødsel. Derfor synes jeg, vi skal standse op og se på noget af det, som Helligånden gerne vil skabe hos os. I Ny Testamente kaldes dette ’Åndens frugt’. Helligånden er en stor menneskekender. Han ved, hvad der bor i os, Han kender vores udfordringer og menneskelivets besværligheder. Vi fik Helligånden skænket i dåben, og nu er Han hos os. Det handler blot om at blive sig dette bevidst og arbejde aktivt sammen med Helligånden. Vi har stadig vores gamle natur, det, som Ny Testamente kalder ’det gamle menneske’. Det er det i os, som altid siger ’mig, mig, og så mig’. Faktisk det i os, som selv vil være Gud, som hverken kan eller vil acceptere, at der er en Gud, som vi skal bøje knæ for. Det er også derfor, Jesus siger til Nikodemus, som kommer for at søge råd hos ham: Hvad der er født af kødet, er kød. Ingen kan komme ind i Guds rige, uden at han bliver født på ny. – Vi kan ikke selv skabe Guds rige i vore hjerter. Vi kan ikke selv frembringe de ting, som kaldes ’Åndens frugt’. Lad os tage et eksempel. Jeg ved, at et menneske kan være så dybt fortvivlet og formørket, at man simpelthen føler, at de mørke vande slår ind over en og alt er forbi. Men dette mørke kan Guds Ånd sprede, og Han kan kaste lys derind og jage dødsmagterne på flugt. Det handler om at bede Jesus fylde os med sin Ånd. Så vil Helligånden skabe i os det, vi ikke selv kan udrette.

 

Helligånden kaldes Trøsteren. Han ved, hvor svært det er for os med dette liv. Derfor kommer Han med sin trøst. Som en høne beskytter sine kyllinger med vingerne, sådan vil Han gøre med os. Ingen hylende ulv kan røre os. Vi kan nok høre hylene, men hos Ham er vi beskyttede. Han er Jesu stedfortræder på jorden og altid tilgængelig og lyttende. Der står et sted (Romerbrevet kap. 8), at Helligånden går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og i en af vores salmer synger vi, at Ånden ”i et kys kan alt udtrykke, hvad for evig gør vor lykke”. Det udtrykker megen kærlighed og omsorg fra Gud, vores himmelske Far.

 

Galaterbrevet kap. 5, vers 22: Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.

 

1.Korintherbrev kap. 13: Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. – Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden…

Mini-prædiken ved Taizé-andagten 15. maj 2013

Hjerteligt velkommen til denne måneds Taizé andagt! Igennem årene har jeg fået stor inspiration fra Grundtvig. Bl.a. i den korssignelse, han brugte ved andagter i sit hjem. Jeg har tidligere haft den med her i form af et bogmærke. Den lyder:
Det hellige korsets tegn både for mit ansigt + og for mit bryst + draget i den hellige dåb i Jesus Kristus Navnet, til fuld og klar skilsmisse mellem mig og den onde, og til et evigt vidnesbyrd om, at jeg hører dig til, korsfæstede og genopstandne Herre og Frelser, Jesus Kristus, vor guddommelige forløser fra synd og død og Satans rige, ikke med sølv eller guld, men med dit eget dyrebare blod, som du udgød for os i urtegården og på korsets træ, til syndernes forladelse og genløsning af dit ejendomsfolk, dygtigt og flittigt til al god gerning.
Her findes kernen i den kristne tro. Korstegnet betyder to ting: Forsagelse og Overgivelse. Først forsagelsen: Korstegnet betyder en fuld og klar skilsmisse mellem mig og den onde. Her er tale om en gentagelse af forsagelsen ved dåben. For at leve i dåbens nåde må vi aktivt forsage djævelen. Hvordan kan vi det? Ja det kan vi ved igen og igen at overgive os til Kristus og således leve under Hans beskyttelse og få Hans kraft til at modstå det onde i os og omkring os. I korssignelsen proklamerer vi vores tilhørsfohold til Kristus. Ham tilhører jeg. Til Ham overgiver jeg mig nu og i evighed. I dåben blev korsets tegn slået både for ansigt og bryst. Det betyder: både for hovedet, hjernen, forstanden, og for hjertet, viljen, vores dybeste jeg. Altså for hele vores eksistens. Hvordan kan vi overgive os på denne måde? Det kan vi ved at Helligånden kommer os til hjælp og styrker tilliden til Kristus hos os. Han er vores frelse og hjælp helt igennem dødens mørke og ind i Guds lys. Jeg begynder som regel dagen med denne korssignelse og jeg erfarer, at det giver en god og solid start på dagen.

 

Peters Første Brev kap. 1, v. 18-19: I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde.

 

Mini-prædiken ved Taizé-andagten 17. april 2013

Hjerteligt velkommen til denne måneds Taizé andagt! Forårssolen er stærk, og fuglene synger. Det er dejligt. Men for den, der har det svært, kan lyset næsten være for stærkt. Kontrasten til det, man oplever i sit indre, bliver for stor. Gud ske lov har vi også en anden sol: Kristus. Og til forskel fra solen udenfor, så formår Han at møde mørket inden i os, og Han formår at tænde lys i os. Siden vores dåb har Han været virksom i vores hjerte sammen med Helligånden. Men dette er som oftest skjult for os. Bønnen kan afdække sandheden om os og give os aktiv deltagelse i Guds handling i os. Jeg har selv glæde af Jesusbønnen, som i al sin enkelhed lyder: ”Herre Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig”. Den er beregnet til at blive gentaget, stille og roligt. Hvis jeg bruger den under stille bøn, beder jeg ”Herre Jesus” sammen med indåndingen, og ”forbarm dig” sammen med udåndingen.

Denne bøn har rødder i det Ny Testamente: tænk fx på den blinde tigger, som råbte til Jesus om, at han ville forbarme sig over ham. I grunden er vi alle fattige og blinde, helt afhængige af Guds hjælp. Jesus siger: ”uden mig kan I slet intet gøre”. Derfor er Jesusbønnen en stor gave, fordi den er så kort og enkel, at den kan bruges til alle tider og allevegne og således holde forbindelsen med Jesus vedlige. Bønnens særlige rigdom er Jesusnavnet, fordi Jesus selv kommer nær, når vi påkalder Hans Navn. Bønnen har hjemme i den Ortodokse kirke, men bruges i dag af kristne fra alle traditioner. Her er et smukt citat fra en Ortodoks kirkefader, som har skrevet således om Jesusbønnen: ”Jo mere regnen falder på jorden, jo blødere gør den jorden; på samme måde: jo mere vi påkalder Kristi Hellige Navn, jo større er den fryd og jubel, som Navnet bibringer vort hjertes jord”.

Bibeltekst: Lukasevangeliet 18,35-43; Johannesevangeliet 15,5

 

Mini-prædiken ved Taizé-andagten marts 2013

Grundtvig kalder kristendommen for den guddommeligt banede vej for dødens fanger til de levendes land. - Ser vi på reklamerne, skal vi nærmest tro, vi kan leve evigt v.h.a. diverse midler. Men sandheden er, at døden arbejder i os med sygdom både til sjæl og legeme. I os selv ejer vi ikke livet.

Og det gør heller ikke så meget, når vi har en Frelser, som gør os stærke, når vi lukker Ham ind i hjertet. Kristus er med sin Helligånd en lysende og varmende ild i vort indre; Helligånden er den levende kilde, som vælder frem i vort hjerte, når vi påkalder Jesu hellige Navn. Korset er en himmelstige, oprejst i vore hjerter, hver gang vi anråber Gud om hjælp, hver gang vi priser Jesu navn.

I kirkeåret er vi i fastetiden. Vi er på vej til Jerusalem, vi følger Jesus på vej mod Hans lidelse, mod korset. Fordi han stod lidelsen igennem for vores skyld, og sejrede over den, så kan Han nu være os helt nær i vores lidelse og tage os med sig gennem den og ind i de levendes land. Han bar vor synd, og der er nu altid tilgivelse, når vi kommer til Ham og beder om tilgivelse. Ved Hans sår fik vi lægedom. Derfor er der også lægedom i vores forhold til hinanden. Der er et fortegn af håb over hele vores liv.

Galaterbrevet 1,4: I ved, hvordan Jesus med sit liv betalte straffen for vores synd for at sætte os fri fra de onde tanker og vaner, som hører denne verden til. Han gik i døden for os, fordi det var Guds vilje, han, som er vores Far. Han skal have æren i al evighed. Amen. (Bibelen på hverdagsdansk)

Galaterbrevet 2,20: Mit gamle liv er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke, som jeg gjorde før, men nu lever Kristus i mig. Alt, hvad jeg gør, det gør jeg i troen på Guds Søn, som elskede mig og gav sit liv for mig. (Bibelen på hverdagsdansk)

Johannesevangeliet 12,46: Som lys er jeg kommet til verden, for at enhver, som tror på mig, ikke skal blive i mørket.

 

Læg al din uro, læg al bekymring (spansk: Nada te turbe)

Her er den første, vi synger:



Læg al din uro, læg al bekymring, for i Guds nærhed mangler du intet,

Læg al din uro, læg al bekymring, du har alt i Gud.



På spansk:

Nada te turbe, nada te espante. Quien a Dios tiene

nada te falta.

Nada te turbe, nada te espante. Solo Dios basta.

Seneste kommentarer

12.08 | 09:41

- sikke dog en gang sort teologisk volapyk. Det rene visse-vasse. Religion har gjort ubodelig skade gennem historien.

11.06 | 12:37

"there's nothing worth more" music video is so full of the energy of Jesus/God. and yet a small part of the Love🌞/energy🌞 of Christ💚🙏🏽🌞

22.09 | 17:58

Kære Johannes Endnu engang tak for disse sange. Der er ikke så mange vi kender på dansk. Jeg fandt en engelsk Above all names. Men hvor er det nogle rige tekster de har i deres lovsange.

01.12 | 17:13

"Når din Ånds regn falder ........." so Lovely !! Brings tears to my eyes.

Del siden