Det er i dag et sommersolskinsvejr

Melodi: Det er i dag et vejr – et solskinsvejr.

1. Det er i dag et sommersolskinsvejr,

der varmer os til glæde over bær,

som nu vil modnes smukt ved solens lue,

opladt med kraft på hele himlens bue,

det takker vi dig for, vor Herre kær!

  2. Så blåt som du har dannet vores ”tag” -

jeg fatter ikke skønheden i dag!

Hvor smukke er de skygger, træer danner,

du gør, at lyset brudt på jorden lander,

”sol-mønter” rækker du til os i dag.

  3. Med farven grøn i blade og i græs

gør du mig ør, så jeg står af mit ræs.

Det vifter kvægende i træers grene,

imens solsorteungerne på bene

blir fodret af med mange ormelæs.

  4. Indblæs, min Gud og Far, din Sommervind,

så jeg kan se og ikke være blind

for vælden og godheden, som du skaber,

fra hanegal til menneskene gaber.

Lad mig oplivet leve i dit spind!

5. Dit stærke underværk gør stum og hæs

et menneske, for jeg er li’som græs

og dog alligevel skabt til at blive

til gavn og fred og gerne andre give

det, jeg har få’t af dig i kæmpe læs.

Her på denne aften-bakke

Her på denne aften-bakke. 14. juli 2004.

Tænkt sunget på en bakketop ved havet på en gråvejrsdag.

Frans, som omtales, er Frans af Assisi fra 1200-tallet,

som gav alt væk for at følge Kristus.

 

Melodi: Nu er jord og himmel stille.

1. Her på denne aften-bakke

mellem hav og himmel grå,

takker vi dig, Gud, for stakke

af glæder, store, små.
Tak for alt, hvad du har givet

både nu i dag og førhen,

tak for meningen med livet,

som du skænker os, vor Ven!

2. Herre Jesus, du har gået,

sammen med os på vor jord,

selvom du har ikke stået

på den plet, hvor vi selv bor.

Tak fordi du elsker verden

højere end vi forstår.

Vær med os i al vor færden,

så med dig vi himlen får!

3. Frans gav alting bort med glæde,

startede så på bar bund,

han blev ofte ved at græde

over at, han var så ond.

Denne visdom drev ham ganske

hen til Herren Jesu kors.

Når vi kaster vores handske,

står Han selv hos os til rors.

4. Der var tre ting, som Frans lærte

som de største af Guds bud:

Gud at elske af sit hjerte,

ærefrygt ha’ for vor Gud!

Tredje ting er at med rode

rykke op det, som er ondt

og begynde på det gode,

som gør alting frisk og sundt.

5. Nu er aftentimen kommet,

og vi vender os til dig,

du, som rummer hele rummet,

græs og træer og så mig.

Fyld os nu med fred og glæde,

tilgiv os ved Jesu død,

hjælp os til, at vi kan græde,

når vi giver andre stød.

6. At du lever efter døden,

gør os salige af fred,

så du frier os af grøden

af vor kolde selviskhed.

Våg hos os, du, som er Stenen,

hvorpå vi kan sove trygt.

Så kan vi som fugl på grenen

sove uden mindste frygt.

 

Her på denne aften-bakke. 14. juli 2004.

Ny udgave af den forrige.

Tænkt sunget på en bakketop ved havet på en solskinsdag.

Frans, som omtales, er Frans af Assisi fra 1200-tallet,

som gav alt væk for at følge Kristus.

 

Melodi: Nu er jord og himmel stille.

1. Her på denne aften-bakke

mellem hav og himmel blå,

takker vi dig, Gud, for stakke

af glæder, store, små.
Tak for alt, hvad du har givet

både nu i dag og førhen,

tak for meningen med livet,

som du skænker os, vor Ven!

2. Herre Jesus, du har gået,

sammen med os på vor jord,

selvom du har ikke stået

på den plet, hvor vi selv bor.

Tak fordi du elsker verden

højere end vi forstår.

Vær med os i al vor færden,

så med dig vi himlen får!

3. Frans gav alting bort med glæde,

startede så på bar bund,

han blev ofte ved at græde

over at, han var så ond.

Denne visdom drev ham ganske

hen til Herren Jesu kors.

Når vi kaster vores handske,

står Han selv hos os til rors.

4. Der var tre ting, som Frans lærte

som de største af Guds bud:

Gud at elske af sit hjerte,

ærefrygt ha’ for vor Gud!

Tredje ting er at med rode

rykke op det, som er ondt

og begynde på det gode,

som gør alting frisk og sundt.

5. Nu er aftentimen kommet,

og vi vender os til dig,

du, som rummer hele rummet,

græs og træer og så mig.

Fyld os nu med fred og glæde,

tilgiv os ved Jesu død,

hjælp os til, at vi kan græde,

når vi giver andre stød.

6. At du lever efter døden,

gør os salige af fred,

så du frier os af grøden

af vor kolde selviskhed.

Våg hos os, du, som er Stenen,

hvorpå vi kan sove trygt.

Så kan vi som fugl på grenen

sove uden mindste frygt.

 

 

Her på denne kirke-bakke. 14. juli 2004.
En anden udgave af den foregående;
første linje gør salmen velegnet til salme i kirken.
V
ers 5-6 er erstattet af nye vers 5-8.


Melodi: Nu er jord og himmel stille.

1. Her på denne kirke-bakke

mellem hav og himmel blå,

takker vi dig, Gud, for stakke

af glæder, store, små.
Tak for alt, hvad du har givet

både nu i dag og førhen,

tak for meningen med livet,

som du skænker os, vor Ven! 

2. Herre Jesus, du har gået,

sammen med os på vor jord,

selvom du har ikke stået

på den plet, hvor vi selv bor.

Tak fordi du elsker verden

højere end vi forstår.

Vær med os i al vor færden,

så med dig vi himlen får!

3. Frans gav alting bort med glæde,

startede så på bar bund,

han blev ofte ved at græde

over at, han var så ond.

Denne visdom drev ham ganske

hen til Herren Jesu kors.

Når vi kaster vores handske,

står Han selv hos os til rors.

4. Der var tre ting, som Frans lærte

som de største af Guds bud:

Gud at elske af sit hjerte,

ærefrygt ha’ for vor Gud!

Tredje ting er at med rode

rykke op det, som er ondt

og begynde på det gode,

som gør alting frisk og sundt.

5. Men han vidste ganske sikkert,

at han dermed ikke fik

hele fryden i sin kikkert,

dertil kom endnu en drik

for ham og for mig broder:

tage blidt mod alle skældsord,

og omfavne hån som ”moder”,

der mig bringer glæde stor.

6. Alle Helligåndens gaver

er for Gud slet intet værd,

hvis vi som en gren os saver

væk fra Træet, som os bær.

Kan vi fatte alle gåder,

gribe hvert et ord fra Gud?

Uden kærlighed forråder

vi dog Herrens ord og bud.

7. Fyld os nu med fred og glæde,

tilgiv os ved Jesu død,

hjælp os til, at vi kan græde,

når vi giver andre stød.

Gør, at vi kan lade ”fluer”:

kærlighed til penge, bortdø,

at vi kan som dine duer

hakke løs af ordets frø!

8. At du lever efter døden,

gør os salige af fred,

så du frier os af grøden

af vor kolde selviskhed.

Vær hos os, du, som er Stenen,

gør os levende som dig,

så vi overlader scenen

til dig, Sandhed, Liv og Vej!

Det er i dag et vejr - et skyet vejr

Regnvejrs-udgave af den foregående.

 

Melodi: Det er i dag et vejr – et solskinsvejr.

 

1. Det er i dag et vejr - et skyet vejr,

med regn i luften både fjern og nær,

alligevel er himlen blå bag skyer,

engang ser vi den atter efter byger,

da takker vi dig, vores Skaber kær!

 

2. Med farven grøn i blade og i græs

gør du mig ør, så jeg står af mit ræs.

Det vifter kvægende i træers grene,

imens solsorteungerne på bene

blir fodret af med mange ormelæs.

 

3. Med grå og hvide skyer minder du,

os om, at uden regn er det en gru

at leve og at virke her i landet,

og åndeligt har vi det ofte sandet,

vi uden himmelvejr er døde nu.

 

4. Indblæs, min Gud og Far, din Sommervind,

så jeg kan se og ikke være blind

for vælden og godheden, som du skaber,

fra hanegal til menneskene gaber,

spillevende oplives i dit spind!

 

5. Dit stærke underværk gør stum og hæs

et menneske, for jeg er li’som græs

og dog alligevel skabt til at blive

til gavn og fred og gerne andre give

det, jeg har få’t af dig i kæmpelæs.

 

6. Igennem livet vandrer vi med tak

til dig, vor Herre Jesus, som udstak

den vej, som fører frelst igennem farer,

og os i mørkest dal fra ondt bevarer.

Derfor vi siger dig af hjertet tak!

Gulbugens sang er smuk

Melodi: Nu takker alle Gud.

1. Gulbugens sang er smuk

og fyldt af andres lyde.

Gud sa’: ”Dit næb opluk,

jeg vil din stemme nyde!”

Den synger som en drøm

hver morgen rundt om os,

og Herren siger: ”Døm

selv, når den giver los!”

2. Nu synger fra en busk

tornirisken med glæde,

den kvidrer altid: ”Husk

det blod, der flød som væde

for alle splinterne

i menneskenes sind,

for alle finterne

fra selviskhedens vind!”

3. Nu synger denne fugl

blandt hybenbuskes roser:

Vor Herre kan i skjul

forvandle det, der oser,

til duft af liv til liv

i dette øjeblik.

Han siger til dig: ”Bliv

som ny trods dine stik!”

4. En rose er du, Krist,

for os, som ofte stikker

de andre, det er vist,

de ved det og de nikker.

Tak, at du bar for os

vor bjælke og vor splint,

forvandlede vor trods

i øjet, som var blindt!
            Johannes Glenthøj, 2005, 2011.

Dans, træer, buske, fugle, dyr

Melodi: Op, al den ting, som Gud har gjort.

1. Dans, træer, buske, fugle, dyr

til pris for Gud, vor Skaber,

fra første dagslys, når det gryr,

til hele landet gaber!

2. Drej os i dansen rundt som børn,

der glemmer hjertesorgen.

Gør mig fra tidsel og fra tjørn

til rosentræ i morgen!

3. Drej om i dansen, kære jord,

bevæg dig rundt i kredsen.

Din fart gør svimmel den, der bor

på toppen af dit væsen!

4. Løft blikket op, se på det blå,

som venligt møder øjet.

Den farve får dig til at gå

i stå, gør dig fornøjet.

5. Hvad med at klappe glæden ind

i undren over værket,

som bliver til ved Åndens vind,

så er sørgmodighed kværket!

6. Træd ud i græsset, dans nu rundt

til pris for Gud, vor Skaber,

han skærmer dig imod alt ondt,

fra morgen til du gaber!
            
Johannes Glenthøj,  2004.