Melodi: Jesus, din søde forening at smage

1. Frugterne hænger på træer i haver,

en overdådighed hvert efterår!

Fugle og dyr i dem bider og gnaver,

småkravl i gærende frugt ta’r en tår.

Guds godhed smiler og glæder sin klode,

frugterne er som hans kærlighed sød,

sådan han fylder os med alt det gode,

som han fra starten det ville og bød.

2. I universet er intet som frugter,

hvilken vidunderlig kraft er i dem.

Modnende farver med sødme, der lugter

godt af det bedste i verden: et hjem.

Skænk, du Gud Helligånd, gode afgrøder

i os, og fyldt af dit levende vand!

Kun når vi elsker hinanden, forstøder

du ikke os, men indgi’r troens brand.

3. Rødkålen modnes fra nu af og længe,

nu skal den fyldes i glas på fabrik.

Fire af slagsen på mark og i vænge

er som i firkort et fuldkomment stik.[1]

Al denne rødhed er kærlighedspræget,

er som en efterårsglædes kulør,

den gør os pludselig ganske bevæget -

nu du opløfter vort hele humør!

4. Efterårsblomster i grøft og i have

farver os med den almægtiges hånd,

de og al høsten er Skaberens gave

til os, hans skabning, af støv og af ånd.

Tak for naturen, en god læremester,

valgt af dig selv til din tale til os,

tak for at du os besøger og gæster,

så vi for ordet gi’r fuldstændig los.

5. Se, vi er grene og Gud vingårdsmanden,

vi er i vintræet, Mesteren sand,

som giver kraften og saften til randen

som en modsætning til syndflodens vand.

Lad os forblive og blive som venner,

tak, at du renser os med dine ord!

Tak, at du sædvanen tro os tilsender

Ånden med frugt til dit himmelske bord!

6. Lad os forblive i Kristus som stene,

levendegjort ved hans tempel i krop.

Dit ord forblive i os, dine grene,

så vi kan bede til dig uden stop;

for du har ladet os vide din mening,

at vi kan bede, som vi har forstand,

om hvad som helst, og det er altså alting,

lige så sikkert som sand på en strand.

7. Tak, Herre Jesus, for ordet, du taler,

tak for den glæde, som du skænker op!

Fyld os med glæde, fra hanen den galer

frem til den seneste te/kaffekop!

Tak at du vil, vi skal være så glade,

at vi er opfyldt til fuldkommenhed,

så vi til sidst bliver fyldt som en lade,

tak for din høst, der er fyldt af din fred!

Johannes Glenthøj, 2004, 2009.

Melodi: Det dufter lysegrønt af græs.

1. Nu høstes grønne asier ind

som store, modne frugter,

fabrikken giver dertil smag,

de bliver til produkter.

Med sødme bor

du i dit ord,

giv håb til alle matte,

giv del i dine skatte!

2. Og der bli’r høstet læs af løg

til smag for mange retter.

Gør hver af os af glæde høj

og fyld med det, der mætter:

dit nærvær her

med engles hær.

Gud Fader, dig vi priser,

som lag for lag dig viser!

3. Sig løfter himlen højt og blå

og giver ro i sindet;

nu fuglekongen på sin tå

gi’r lyd til fryd i mindet.

Vær rolig nu,

kom det ihu:

Bli’r du og jeg den lille,

så springer Åndens kilde.

4. Når overlegenhed slår til

og overtager magten,

hjælp os i vores eget spil,

vær selv i hjertet vagten,

skab rum for fred

og kærlighed

i ånden i vort indre,

så selvet bliver mindre.

5. Hjælp os, at vi kan kigge ud

fra vores ”høje” stade

forbi vor næsetip til Gud

og ikke næsten skade,

bring os derned,

hvor vi i fred

forliger os med næsten,

og lader dig om resten!

6. Sæt os som gæster ved dit bord,

giv kærlighedens hede,

hvor brød og vin bli’r ved dit ord

til liv for os hernede!

Rør ved foragt

og kuldens magt,

så redning når en anden,

som snart går fra forstanden!

7. Gør fællesskabet til et sted

med kraft til alle trætte,

giv os at gerne knæle ned

der, hvor du kan os mætte,

når du er nær

hos hver især

med fred, som kosted’ døden

for os at fri af nøden!

8. Blæs nu, du Mildheds varme vind,

kom, vær hos os til stede,

og skab i os det nye sind

med ret og fred og glæde!

Giv kærlighed

og ydmyghed

fra morgen og til aften,

vær i os levesaften!

Johannes Glenthøj 2005, 2013, 2014.

Melodi: Livets fylde, glædens glans.

1. Hjejler står i glædesrus

og de lyder som et himmelsus

med en vældig glædessang

fyldt af efterårets klang.

Halleluja!

2. Så med eet de løfter sig,

letter sammen som en leg.

Se! En flok i hundredvis

lander uden eet forlis.

Halleluja!

3. Hjejlerne i deres flugt

stiger, synker, slår en bugt,

bli’r et øjeblik som bånd,

der kan svinges af en hånd.

Halleluja!

4. Snart de glitrer hvidt som kridt,

så bli’r farven sort om lidt.

Mageløs og underfuld

er vor Gud, som spreder guld.

Halleluja!

5. Ved det syn forvirres jeg,

bliver i mit indre bleg.

Hjejleskarer si’r med vægt:

”Gud er vores arkitekt”.

Halleluja!

6. Tænk, du skabte deres smukke dragt,

du, vor Gud, med vældig magt!

Glædestårer presser sig

frem til dig, vor Skaber sej.

Halleluja!

7. Brun er fuglen, kobberrød,

ingen ser i græs dens lød.

Sådan så vor Herre ud,

ingen så, at Han var Gud.

Halleluja!

8. Den Opstandnes blod er rødt,

ved hans død vi er genfødt

til et himmelsk liv på jord

ventende på frelsen stor.

Halleluja!

9. Mange hjejlers smukke fløjt

taler om en samklang højt,

om et fællesskab hos os

vores selviskhed til trods.

Halleluja!

Hjejlen i flugt!

Melodi: Op al den ting.

1. Et dejligt ruskvejr liver op

og hvirvler gamle tanker

i luften op, og jeg i krop

i nye tanker vanker.

  2. Omvend mig, Herre Jesus Krist,

send Helligåndens kuling,

så ser jeg alle mine brist,

og indser din velgerning:

3. at du tilgi’r, hvad jeg har gjort,

som skader mig og næsten,

frels du mig og gør det ugjort

ved pust af Helligånds-blæsten.

4. Sænk ikke ned i fjordens vand

det onde, jeg bedriver,

hvor ebbe lader os se sand,

når vand bortløber, siver.

5. Nej, sænk, min Far, til havets bund

min synd igennem bølger,

så bliver sjælen hel og sund,

og jeg dig efterfølger.

6. Skænk vinen ny til mig, din bror,

så fred og glæde bobler

på dig nu alle ting beror,

jeg til dig, Herre, kobler.

  7. Gør mig til lædersækken ny,

genfødt af vand og Ånden,

fra nu af vil jeg til dig ty,

mens du mig ta’r ved hånden.

8. Du Guds og menneskenes Søn,

bespis mig kæmpesynder,

favn mig, din bror, og hør min bøn:

Gør mig til en begynder.

  9. Tak for det fællesskab i dag,

du skænker os og giver,

så vi kan tåle alle slag.

Du sammen os opliver!

10. Bevar os som din menighed

helt ind igennem døden,

så vi i evig salighed

skal se dig, Morgenrøden.

  11. Bevar de kære, som gik bort,

forfærdeligt er savnet.

Bevar os fra at gå i sort,

du som har Frelser-navnet!

  12. Opvæk i os dit store håb

om middag i dit rige!

Omvend os vantro ved din dåb,

så vi bli’r dine lige!