Elisabeth og Johannes Glenthøj
Bønner, prædikener, arabiske, persiske, græske og syriske tekster
Opdateret 2. juli 2026
Melodi: Op al den ting.
1. Hvad skal jeg sige, når jeg ser
på jordens atmosfære?
Ud af det blå Gud til os ler
som til småbørn så kære.
2. Tænk! Solen er minsandten blå!
Det fatter vi vel ikke!
Det får os til at gå i stå
og sende nye blikke!
3. Det er så underligt og skønt,
man tror det faktisk næppe!
Godt himlen ikke lyser grønt
som vores baggrundstæppe!
4. Den røde farve ser vi godt
ved dagens yder-stunder,
og blodets farve mer’ end blåt
er kærlighedens grunder.
6. Tre farver bølger til os ud
fra solens indre kerne,
som tre personer i vor Gud,
sådan er vores stjerne!
Frans af Assissi levede fra 5. juli 1182 – 3. oktober 1226. Det er hans fødseldag i dag.
Han blev kun 44 år gammel.
Melodi: Nu er jord og himmel stille.
1. Her på denne kirkebakke
mellem hav og himmel blå,
takker vi dig, Gud, for stakke
af glæder, store, små.
Tak for alt, hvad du har givet
både nu i dag og førhen,
tak for meningen med livet,
som du skænker os, vor Ven!
2. Herre Jesus, du har gået,
sammen med os på vor jord,
selvom du har ikke stået
på den plet, hvor vi selv bor.
Tak fordi du elsker verden
højere end vi forstår.
Vær med os i al vor færden,
så med dig vi himlen får!
3. Frans gav alting bort med glæde,
startede så på bar bund,
han blev ofte ved at græde
over at, han var så ond.
Denne visdom drev ham ganske
hen til Herren Jesu kors.
Når vi kaster vores handske,
står Han selv hos os til rors.
4. Der var tre ting, som Frans lærte
som de største af Guds bud:
Gud at elske af sit hjerte,
ærefrygt ha’ for vor Gud!
Tredje ting er at med rode
rykke op det, som er ondt
og begynde på det gode,
som gør alting frisk og sundt.
5. Nu er aftentimen kommet,
og vi vender os til dig,
du, som rummer hele rummet,
græs og træer og så mig.
Fyld os nu med fred og glæde,
tilgiv os ved Jesu død,
hjælp os til, at vi kan græde,
når vi giver andre stød.
6. At du lever efter døden,
gør os salige af fred,
så du frier os af nøden:
af vor kolde selviskhed.
Våg hos os, du, som er Stenen,
hvorpå vi kan sove trygt.
Så kan vi som fugl på grenen
sove uden mindste frygt.
Johannes Glenthøj, 17. juli 2004.
Melodi: vi elsker vort land.
Vi priser dig, Gud
med en hjertelig tak,
at hver morgen og aften er sole for alle,
de kan stilne vor snak,
som et syn af en brud,
for en morgen og aften kan frem i os kalde
en glæde, som kommer til os, uden mage,
tilfredshed med meningen med vore dage.
Tak for dag, tak for nat,
tak for søvn, hvilken skat,
tak for mørke og lys, som du skabte for os at behage,
tak for dag, tak for nat,
tak for søvn, hvilken skat,
tak for mørke og lys, som du skabte for os at behage.
Du gir os et tegn
uden ord eller bog
gennem døgnet, du skabt ved sol og ved måne,
til enhver i sin krog
har du gjort det til hegn
mod den dårskab, som gerne vil mennesker skåne
for at kende din storhed og magt uden måde,
at dag og at nat er fra dig, os en gåde.
Lad hver bog holde fri,
mens vor dag går i hi,
tak for natten, hvor du skænker kræfter på ny til vor klode.
Lad hver bog holde fri,
mens vor dag går i hi,
tak for natten, hvor du skænker kræfter på ny til vor klode.
Dit lys kommer ud
efter sorteste krak,
skaber morgen med smukkeste farver til alle,
siger klart til os: ”Skak!”
midt i hvert sammenbrud,
for en morgen med skønhed opløser vor galde.
Vi fatter den dags-orden, du har indrettet,
så dårligt, men føler af timer os mættet.
Tak for det, kære Gud,
ved hver morgens frembrud,
hvor vi føler opstandelsens kræfter omkring os fortættet.
Tak for det, kære Gud,
ved hver morgens frembrud,
hvor vi føler opstandelsens kræfter omkring os fortættet.
Johannes Glenthøj, 2004 og 2020.
Melodi: Det er i dag et vejr – et solskinsvejr.
1. Det er i dag et sommersolskinsvejr,
der varmer os til glæde over bær,
som nu vil modnes smukt ved solens lue,
opladt med kraft på hele himlens bue,
det takker vi dig for, vor Herre kær!
2. Så blåt som du har dannet vores ”tag” -
jeg fatter ikke skønheden i dag!
Hvor smukke er de skygger, træer danner,
du gør, at lyset brudt på jorden lander,
”sol-mønter” rækker du til os i dag.
3. Med farven grøn i blade og i græs
gør du mig ør, så jeg står af mit ræs.
Det vifter kvægende i træers grene,
imens solsorteungerne på bene
blir fodret af med mange ormelæs.
4. Indblæs, min Gud og Far, din Sommervind,
så jeg kan se og ikke være blind
for vælden og godheden, som du skaber,
fra hanegal til menneskene gaber.
Lad mig oplivet leve i dit spind!
5. Dit stærke underværk gør stum og hæs
et menneske, for jeg er li’som græs
og dog alligevel skabt til at blive
til gavn og fred og gerne andre give
det, jeg har få’t af dig i kæmpe læs.
Regnvejrs-udgave af den foregående.
Melodi: Det er i dag et vejr – et solskinsvejr.
1. Det er i dag et vejr - et skyet vejr,
med regn i luften både fjern og nær,
alligevel er himlen blå bag skyer,
engang ser vi den atter efter byger,
da takker vi dig, vores Skaber kær!
2. Med farven grøn i blade og i græs
gør du mig ør, så jeg står af mit ræs.
Det vifter kvægende i træers grene,
imens solsorteungerne på bene
blir fodret af med mange ormelæs.
3. Med grå og hvide skyer minder du,
os om, at uden regn er det en gru
at leve og at virke her i landet,
og åndeligt har vi det ofte sandet,
vi uden himmelvejr er døde nu.
4. Indblæs, min Gud og Far, din Sommervind,
så jeg kan se og ikke være blind
for vælden og godheden, som du skaber,
fra hanegal til menneskene gaber,
spillevende oplives i dit spind!
5. Dit stærke underværk gør stum og hæs
et menneske, for jeg er li’som græs
og dog alligevel skabt til at blive
til gavn og fred og gerne andre give
det, jeg har få’t af dig i kæmpelæs.
6. Igennem livet vandrer vi med tak
til dig, vor Herre Jesus, som udstak
den vej, som fører frelst igennem farer,
og os i mørkest dal fra ondt bevarer.
Derfor vi siger dig af hjertet tak!
Melodi: Nu takker alle Gud.
1. Gulbugens sang er smuk
og fyldt af andres lyde.
Gud sa’: ”Dit næb opluk,
jeg vil din stemme nyde!”
Den synger som en drøm
hver morgen rundt om os,
og Herren siger: ”Døm
selv, når den giver los!”
2. Nu synger fra en busk
tornirisken med glæde,
den kvidrer altid: ”Husk
det blod, der flød som væde
for alle splinterne
i menneskenes sind,
for alle finterne
fra selviskhedens vind!”
3. Nu synger denne fugl
blandt hybenbuskes roser:
Vor Herre kan i skjul
forvandle det, der oser,
til duft af liv til liv
i dette øjeblik.
Han siger til dig: ”Bliv
som ny trods dine stik!”
4. En rose er du, Krist,
for os, som ofte stikker
de andre, det er vist,
de ved det og de nikker.
Tak, at du bar for os
vor bjælke og vor splint,
forvandlede vor trods
i øjet, som var blindt!
Johannes Glenthøj,
2005, 2011.
Melodi: Op, al den ting, som Gud har gjort.
1. Dans, træer, buske, fugle, dyr
til pris for Gud, vor Skaber,
fra første dagslys, når det gryr,
til hele landet gaber!
2. Drej os i dansen rundt som børn,
der glemmer hjertesorgen.
Gør mig fra tidsel og fra tjørn
til rosentræ i morgen!
3. Drej om i dansen, kære jord,
bevæg dig rundt i kredsen.
Din fart gør svimmel den, der bor
på toppen af dit væsen!
4. Løft blikket op, se på det blå,
som venligt møder øjet.
Den farve får dig til at gå
i stå, gør dig fornøjet.
5. Hvad med at klappe glæden ind
i undren over værket,
som bliver til ved Åndens vind,
så er sørgmodighed kværket!
6. Træd ud i græsset, dans nu rundt
til pris for Gud, vor Skaber,
han skærmer dig imod alt ondt,
fra
morgen til du gaber!
Johannes Glenthøj, 2004.
Seneste kommentarer
12.08 | 09:41
- sikke dog en gang sort teologisk volapyk. Det rene visse-vasse. Religion har gjort ubodelig skade gennem historien.
11.06 | 12:37
"there's nothing worth more" music video is so full of the energy of Jesus/God. and yet a small part of the Love🌞/energy🌞 of Christ💚🙏🏽🌞
22.09 | 17:58
Kære Johannes Endnu engang tak for disse sange. Der er ikke så mange vi kender på dansk. Jeg fandt en engelsk Above all names. Men hvor er det nogle rige tekster de har i deres lovsange.
01.12 | 17:13
"Når din Ånds regn falder ........." so Lovely !! Brings tears to my eyes.
'Han' og 'hun' om Gud - en nyere dogmatik
En nyere dogmatik anvender både 'han' og 'hun' om Gud. Præcis hvad forfatterne lægger i dette, er en sag for sig.
Men har de mon taget stilling til to ting:
1
Forskellen mand-kvinde er "noget, der er fremmed fra vore opfattelser af Gud." (Gregor af Nyssa (græsk skribent, 4. årh., i skriftet "Om menneskets skabelse" XVI.8.
Hvis teologer kunne begribe, at naturligvis er 'han' og 'hun' noget, der er fremmed for Gudsforståelsen, så er der ingen mulig grund til alligevel at lege med at bruge han og hun om Gud i en lærebog i dogmatik eller andetsteds.
2
Nu kunne forfatterne til den nye dogmatik sige, at Gud jo kaldes Faderen og Sønnen, og det er i sig selv et problem. Jeg ved ikke, om det som sådan er et problem for dem, men sådan må det se ud, når 'han' og 'hun' tages i brug af dem.
Her bliver det mere teknisk. Gregor af Nyssa skrev mod kætteren Eunomios, som gjorde fuldstændig op med "Sønnen", altså Ordet som ét med Faderen. Faderen og Sønnen var metaforer, og derfor kunne Eunomios kun i metaforisk forstand bruge ordet "Søn" om Jesus. "Den enbårne Søn" smagte af noget meget fysisk. Han døbte konsekvent nok ikke i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. For kun Faderen (i betydningen: Skaberen af alt) er Gud for Eunomios, mens Sønnen og Helligånden ikke er Gud. Derfor er der heller ikke nogen Treenighed.
Gregor af Nyssa siger hertil, at navnet Fader og navnet Søn er 'præcise' navne. De er ikke metaforer. Men da han som sagt først siger, at mand og kvinde er fremmed for Gudsforståelsen, så betyder ordet 'han' brugt om Faderen og om Sønnen ikke noget i forhold til menneskers tilstand af mand og kvinde.
Også dengang i det 4. århundrede ville nogen opfatte Helligånden som 'hun', hvilket kirken blankt afviste, fordi folk opfattede det i stil med hedenske kvindelige guder.
Men når det gælder Faderen og Sønnen, så er det som sagt 'præcise' navne, og hvis sproget skal hænge sammen, kan der ikke blive tale om at kalde Gud han og hun på skift. Uanset hvor velmenende det måtte være.
Ved bispevielsen i Aarhus Domkirke var der nogle sætninger, jeg studsede over.
Vi skal ikke være "klakører", sagde Københavns biskop. Der var, så vidt jeg kunne fatte, ingen forklaring, blot dette farlige udfald mod noget, vi ikke skulle være eller blive.
Derfor må jeg spørge til betydningen: Betyder det, at hvis jeg f.eks. holder fast ved dåbsritualet, som det er, så er jeg klakør? Eller hvis jeg mener, der skal prædikes loyalt over for bibelteksten, er jeg så klakør? Jeg spørger, for jeg ved vitterligt ikke, hvad biskoppen mener. Kun at det ikke lyder rart. Og at de, der hører dette, må blive i tvivl om, om de er klakører eller ej.
Provst Mejer er død, proklameredes det også, til den nye biskops nik. Hvad betyder det? Hvor mange er døde sammen med ham, og præcis hvad ligger der i at proklamere hans død?
Talen blev i øvrigt krydret med proklamerende sætninger:
"Den småmobsede tros dage er til ende.
De sure øjne må pakke sig, indbegrebet af småborgerlighed,
provst Mejer er død."
Jeg har læst et svar, Lise Nørgaard engang gav til en læser. Her fortalte hun, at hun havde mødt sønnen til provsten bag provst Mejer, nemlig Skovgaard Petersen. Denne søn fortalte, at faderen slog både ham og broderen, og deres mor, altså hans kone. Det er Nørgaards historie. Men der er vel ikke det, biskoppen henviser til, vel snarere Skovgaard Petersens kristendom. Men så burde han gå i detaljer med, hvad der er med hans kristendom, som almenheden ikke anerkende noget om.
Tilbage til talen. Hvem er småmobset? Er det mig? Eller er det biskoppen selv? Og hvem af os har sure øjne - uhadada.
Og hvad med opgøret med det, der kaldes "småborgerlighed"? Dette begreb er jo tvetydigt, så menigheden må klø sig i håret og se med sine sure øjne på sig selv og de andre og biskoppen og spørge: Er jeg lige blevet dømt til lossepladsen der? Og når vi nu i følge biskoppen står (i al fald står den nye biskop i følge talen der) ved "verdens port", så bliver spørgsmålet, om der ikke med ordene som tilgivelse og forsoning skulle være plads til dem, der måtte være "småborgerlige".
Biskoppen gør op med, hvad han kalder et "panser af sprog og traditioner". Den er nok til os, der ikke mener, der behøver at røres meget ved dåbsritualet for eksempel!