Påskeprædiken 2021

PÅSKEPRÆDIKEN 2021 I BESSER OG TRANEBJERG KIRKER

Markusevangeliet kap. 16, vers 1-7: Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: “Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?” Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: “Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det”. Amen.

Jeg har tre overskrifter med i dag.

Den første: Fra minus til plus. Ingen røde tal på bundlinjen. Gælden er betalt.

Den anden: Det gule bæger.

Den tredje: Den levende kalender med ligeså mange låger, som vi har levedage.

Hele Jesu liv og lære gav for alvor mening for disciplene, da Han kom til dem efter opstandelsen.  Men i første omgang blev de helt rundt på gulvet. Det ses i beretningerne. I dagens evangelium bliver kvinderne forfærdede, da de så englen inde i graven. Det er ÆGTE øjenvidneberetninger, hvor begivenhederne skildres med forskellige nuancer.  Men evangelierne er enige om, at en eller flere kvinder fandt graven tom påskemorgen.  Kvinder kunne dengang ikke være vidner, så når evangelierne fortæller, at kvinder var de første til at se den tomme grav, så er det et tro-værdigt vidnesbyrd. Og ikke en konstrueret historie. Det er vigtigt at understrege, at vi har at gøre med virkelige mennesker og deres beretninger om det, de så og hørte.  Men vi skal dybere, vi skal ind til MENINGEN med påskens begivenheder.

Den første overskrift: Fra minus til plus - ingen røde tal på bundlinjen! Gælden er betalt. Det er præcis så godt, som det lyder! Jesus bar vores synder op på korset.  Vores gæld er betalt. Efter at vi mennesker var smidt ud af paradiset, havde vi ingen ret til at komme der igen.  Forholdet til Gud var slået i stykker.  Dette forhold genoprettede Jesus, da Han døde på korset. Det er fuldbragt, sagde han. Nu ændredes minus til plus! Nu vil der altid være et positivt fortegn for vores liv! Lige meget hvor ulykkelige, vi kan blive, og hvor skævt, det hele kan gå, så kan INGEN eller INTET gøre det ugjort, som skete på korset.  Der er et vers i salmebogen, jeg elsker, fordi det kort og præcist beskriver virkeligheden efter Jesu sejr.  Der står:  Hver en søndag døden gyser, mørket skælver under jord, for med glans da Kristus lyser, kæmperøst har livets ord, sejersalig de bekrige dødens drot og mørkets rige! Sejersalig - det kan vi også være, når vi er i ledtog med sejrherren, som lagde arm med synden, døden og djævelen og vandt en evig sejr. Vores gæld er betalt, ingen røde tal på bundlinjen i det regnskab, som for alvor har betydning for os.

Den anden overskrift: Det gule bæger. Vi kan drikke af det gule bæger for at nyde Jesu sejr i vores liv!

Det gule bæger - det er jo påskeblomsten. Opstandelsens bæger.  Helt konkret drikker vi af opstandelsens bæger, når vi samles om nadverbordet. Her samles vi med alle, som tilhører Kristus, også dem, som ikke er hos os længere, men har flyttet adressen til himlen. Jeg kan ikke lade være at nævne og mindes min svigerinde, som vi måtte tage afsked med for nylig. Efter lang tids sygdom fik hun endelig fred.  Hun glædede sig til at gå ind i himlen! Og hun sagde, at hun så frem til at møde Miriam. Vores lille datter, som vi kun havde hos os i 2 1/2 år. Tænk at kunne tale om himlen på samme ligefremme måde, som når man siger, man tager afsted på indkøb.  Ligefremt og naturligt. Så er himlen sænket ned til jorden.  Det er skønt. - Grundtvig siger om opstandelsens bæger: hjertet som mod død skal stå, kun med dit blod kan roligt slå! Kristus forener sig med os i nadveren.  Det er på samme tid et mysterium og en guddommelig virkelighed. Her rækkes vi drikken, som kan styrke den forening med Ham, som blev grundlagt i dåben.

Nu til den tredje og sidste overskrift: den levende kalender.  Forestil jer en julekalender med en låge, som skal åbnes hver dag frem til d. 24. Den sidste låge er der gjort noget særligt ud af, for den markerer målet for hele øvelsen! D. 24. - juleaften med sang, fest og gaver.  Jeg kom til at tænke på vores liv ud fra dette billede. Vi kan forestille os, at vi hver især har en levende kalender. En låge til hver dag i vores liv.  Hver gang, vi åbner en låge, mødes to virkeligheder: den synlige virkelighed og den usynlige virkelighed. Vi får i bibelen at vide, at vi skal holde blikket rettet mod den usynlige virkelighed, ikke den synlige. Begrundelsen er, at den synlige virkelighed kun varer en tid, men den usynlige varer evigt. Til hver låge i den levende kalender knytter sig et løfte. Det lyder: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! Gaven er at møde Jesus Kristus hver morgen, for så får min dag et positivt fortegn. Det kan være, jeg følte mig helt til rotterne, inden jeg åbnede lågen.  Men nu stiller sagen sig anderledes: Jeg er ikke alene! Jeg får hjælp til at rette op på mit perspektiv.  Hvis jeg for eksempel var ved at synke ned i selvmedlidenhedens sump, kan jeg række min hånd frem, så Jesus kan sætte mig tilbage, hvor jeg har fast grund under fødderne. Jeg kan få øje på det, jeg har grund til at være glad for. Taknemmelighed er de bedste øjendråber. Og tillid til Jesus Kristus er den bedste modgift mod at fare vild i tilliden til mig selv og mine egne uforgribelige meninger. Frelseren opfordrer os til at slippe det hårde slid for at bevare kontrollen.  Det er jo alligevel bare en illusion. I grunden har vi ikke kontrol over noget som helst.  For eksempel kan sygdom ramme som lyn fra en klar himmel. Ligesom den opstandne Kristus kom og stod blandt sine disciple og sagde: Fred være med jeg! sådan ønsker Han at komme til os hver evig eneste dag. Den låge, som svarer til d. 24. i en julekalender, er den, vi åbner på vores sidste dag på denne jord. Når vi har åbnet den sidste låge, lyder ordene nogle dage efter over vores kiste: Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. De samme ord som lød ved dåben. Og så kommer jordpåkastelsen: Af jord er du kommet. Til jord skal du blive.  Af jorden skal du igen opstå. Må vi alle have det som min svigerinde, der glædede sig til at træde ind i den virkelighed, som nu ville blive synlig for hende!

Vi står ikke uden hjælp. Den treenige Gud vil hjælpe os: Gud Fader er solen, Kristus er strålen, Helligånden er varmen. Gud Helligånd vil opvarme vores kolde forstand, smelte isen i vores hjerte, hjælpe os med at bede når bønnen vil dø på vores læber, vil nedbryde barrierer mellem os og andre mennesker, så et fællesskab i kærlighed opstår.

Jesus siger: Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø” (Johannes-evangeliet 11,25f).

 Amen.